Denne uges – de sidste ugers, faktisk – favoritreklame er den fra wupti.com med den flabede svindler. Det er hverken konceptet eller dialogen der er specielt sjovt, men skuespillerens måde at sige sine linier på. Han er så flabet, at man må holde af ham. Og den der rynken på næsen og slag med hovedet han laver, er så lige på kornet på den type han skal portrættere. Jeg griner trofast hver gang.
Forhærdede tv-kiggere vil vide, at manden, der spiller Pede i Wupti.coms reklamer, også er med i sjakket for Den Vrede Tømrer på Kanal 4. Spørgsmålet er så, om Pede er skuespiller med håndværker-bijob eller omvendt.
Før Classys true stories var jeg ellers af den opfattelse, at Claus har ret i det han siger 99% af tiden (irriterende nok).
PS. Blog står i parantes i overskriften fordi det ikke rigtig ville være et kompliment at være den bedste blog lige nu, da der er så få aktive at konkurrere imod. Ihvertfald relativt til de andre mulige udtryksformer på nettet.
BoingBoing bringer denne video (tak, Beyer) om historien om at nomme – meget fin og med gode klip. Altså, nu var jeg godt nok først med den skrevne historie, men okay – hvem tæller.
Jeg synes der er meget sund fornuft i Kapsters opsummering af COP15, og jeg kan kun supplere med, at hver gang jeg hører ordet ‘plenarsalen’, så tænker jeg, at det lyder som en luksusversion af linser. I ved, de der tørkager, der er fuld af tyk vanillecreme.
En plenar kunne måske være en choko-version af linser? Chokoladetærte med chokoladecreme? Eller måske er en plenar marmorkage-versionen af en linse, dvs. den har både vanillecreme og chokocreme, i en slags linsens yin og yang?
Jeg elsker appelsiner. Store saftige jule-appelsiner. Tyk eller tynd skal, der venter som regel noget godt i midten. Men jeg kommer altid til at tænke på den historie i 1001 Nats Eventyr, om manden,der havde svoret at vaske sine hænder 3 x 40 gange inden han spiste en særlig ret, som han holdt meget af.
Jeg har min egen skrælleteknik, men appelsinen vinder altid. Jeg kan nemlig ikke tåle hverken skallen eller saften på mine hænder, så jeg må vaske, skrubbe og creme ind, inden jeg slår ud i røde knopper. Faktisk kan jeg næsten ikke holde ud at se andre skrælle appelsiner og klementiner, mine hænder krymper sig af sympati. Særlig hvis de bagefter gnider deres hænder i en tør papirserviet… uuiirgh! Det er som en hel skoleklasses negle på en tavle. Bare den gnattende lyd, og synet af deres orange fingerspidser, giver mig kuldegysninger.
Men jeg elsker appelsiner. Hvis de bliver skrællet af nogen andre i et andet rum, hvor jeg hverken kan høre eller se dem. Og hvis jeg må spise dem med kniv og gaffel.
Hvis jeg skulle lave noget ganske andet, så ville jeg være i den del af politiet med alle hundene. De udfører en vigtig opgave, og de er ret ofte udenfor i den fri luft. Ikke så meget kontornusseri til dem.
Faktisk ville jeg foretrække af være en af hundene. Helst ikke en schæferhund – de har for små øjne,og det er også altid dem der bliver sat indtil at finde lig eller gå i flæsket på vilde autonome.
Jeg vil allerhelst være en at de der sorte labradorhunde, der snuser til alle kufferterne i lufthavnen. Eller pakkerne i pakkecentralen. På en måde leder de jo efter nålen i høstakken, men de gør det med logrende haler og de får også en godbid når de ikke har fundet noget.
Emmes bøger er min boghukommelse, hvor jeg skriver om de bøger jeg læser
Monday, 11 July 2011, 11:36 am Lovecraft: The Colour of Space & Forster: The Machine Stops Mini Modern Classics Box Set er klart værd at ønske sig, for hver af de små bogletter er nemme at have med og indeholder tyngde nok til at underholde en på rejser. Både Lovecraft og Forsters dyst. […]
Monday, 11 July 2011, 10:15 am Patti Smith: Just Kids Just Kids handler om Patti Smiths ungdom og coming of age som kunstner. Selvom jeg ikke kendte til Robert Mapplethorpe, som er bogens omdrejningspunkt og Pattis inspirator, så er det alligevel griben. […]
Monday, 11 July 2011, 10:09 am Sherry Turkle: Alone Together Meget amerikansk skrevet bog om robotter og den netbårne spilverden, med masser af illustrative anekdoter og vel-udfoldede argumenter. Dvs. den er amerikansk på den måde, at det er en fagbog, der e. […]
Årets julekalender handler om søde sager. Mr. Nom Nom er en sulten mazarinkage, der bliver udstødt af det gode selskab - følg hans vej til julen i den episke serie Sweet Christmas, hvor intet sukker er helligt.
