Der er nogen aftener, hvor det sjoveste der er på den sene aftenflade er DR Ramasjang-værterne der sover.
Tilsyneladende har de ét langt loop, hvor alle menneske- og dukkeværter sover, når der ikke er nogen programmer. Det er næsten lige så beroligende som at se TV2 News natte-loopet – der er det rart at se, at værten er lige så frisk ved midnatstid som klokken 04.45.
Dukkerne er sjovest. De prøver ikke så hårdt som menneskerne at se søde ud når de sover.
12 Comments, Comment or Ping
Andreas
Øv, vi kan ikke finde Ramasjang!!!
Nov 3rd, 2009
tveskov
Oh man, tak for opklaringen; Så sent som i går aftes sagde jeg til min bedre halvdel; “Jeg synes sgu det er lissom der er nogen der ligger og sover hver gang jeg zapper forbi Ramasjang”. Troede jeg så syner eller noget.
Nov 3rd, 2009
Ricco
En slags moderne pausefisk, måske?
Nov 3rd, 2009
tveskov
Det er åbenbart populært; søndag aften så 50.000 med.
Nov 3rd, 2009
Fru Green
Jeg ville være bekymret hvis jeg sov så uroligt, som menneske-værterne gør. Det er lidt for meget af det gode … men hele idéen er bestemt en interessant løsning, når nu sendefladen er lukket om aftenen/natten.
I Sverige deler Barnakanalen sendeflade med Kundskapskanalen. Så når der ikke er mere for børn overtager videnskabsudsendelser og dokumenterer. Spørgsmålet er så hvad der er mest søvndyssende? Sovende studieværter eller videnskabsudsendelser?
Nov 3rd, 2009
Jette
Så det også, og sad mystificeret og kiggede i nok 10 minutter i går aftes. Og overvejede om jeg skulle prøve at finde ud af, hvor langt loopet var…
Og tænkte nemlig også, at jeg vist ikke selv larmer så meget, mens jeg sover….
Nov 3rd, 2009
emme
Well, man skal nok være ret stresset for at sove så uroligt
Det ville være rarere at se på, hvis de bare sov helt roligt.
@Fru Green – ikke dårligt med videnskabsudsendelserne, særlig hvis det er den teoretiske slags, helt uden ulækkerheder. Så er det sikkert lige så søvndyssende som en matematikbog, samtidig med at man har følelsen af at se noget ordentligt ikke-taber tv.
Nov 3rd, 2009
Lars
Vist godt det ikke bliver sendt midt i den bedste sendetid (sengetid?) – der bliver fjærtet en del i søvne
Nov 4th, 2009
emme
Det kan være de får meget kål & sennep i DRs kantine…
Nov 4th, 2009
Lars
Ja, det er nok pga. sparetiderne hos DR – Anders Lund Madsen serverede også rå rosenkål i Det Nye Talkshow forleden..
Nov 4th, 2009
V
Jeg må skuffe jer. Det er et remake fra tv Stop (og de havde nok stjålet det fra en anden kanal, de er (var?) vel rimelig autonome. Det oprindelige program var 3-4 personer, der sad i timevis og så ind i deres tv, filmet fra tv’et. Så de så på os og vi så på dem. En gang i mellem var der så nogen på begge sider, som gik på toilettet, hentede the, slik eller gik i seng. Dejligt program.
Nov 9th, 2009
emme
Årh, det lyder som noget jeg godt ville have på dvd!
Nov 9th, 2009
Reply to “De sovende værter”