emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Her kan du læse om de 5% af mig selv, som jeg lægger åbent frem. Og ikke mere end det.

Dagens vellykkede virale: Tal ud om din sårbarhed

Nivea har ramt den dejlige guldåre, som også Elf Yourself og Yearbook Yourself udsprang af, nemlig modificér-bølgen. I Niveas dims kan man sætte mund på sig selv og tale ud om en masse sårbare mandeemner, som den metroseksuelle mand man er. Det er ikke helt så sjovt, når man er kvinde, så her får du Lars Løkke der siger et par ord om at græde til film (desværre på svensk).
(Tak til Kirsten A for link)

Hippiegeeks – den nye verdensorden

Der er mange slags geekEngang var ordet nørd et skældsord. I dag betyder nørd – og alle variationerne af nørd – en ekspert i et smal felt, som regel teknisk, eller en person, der har en stor viden om et ikke-videnskabeligt felt.

Og nørder er ikke asociale kældervæsner, men er faktisk en af de mest sociale og delende befolkningsgrupper, der brænder for at den viden der er i deres felt, er nemt tilgængelig for andre.

I så høj grad, at man kan kalde nørderne de nye hippier.

I denne uges KommunikationsCast taler vi med to repræsentanter for genren.

Og tak til Dalager for tidligere at henvise til Berlingskes artikel om kulturnørderne.

Naturisterne – en DSB fra TDC

Man kan tale længe og indviklet om TDCs nye univers, hvor den første film er Naturisterne (vi taler kort om det i starten af denne uges KCast) – forsøger de at lave en DSB (trække opmærksomhed fra deres mindre-end-gode produkt ved at lave et sjovt univers), og vil det gavne dem med onkel-humor og fokus på danskerne som meget forskellige, men med en et fælles holdepunkt i det gamle monopol?

Men det jeg hæfter mig ved lige nu er, at jeg synes Peter Frödins speak (det er ham, der er kvinden) er suveræn. Han kan et eller andet med toningen af den danske jovialitet, der er morsom, uden at være sarkastisk.

Jeg vil gerne have en Dug

Efter at have set Pixars nyeste animation Up, er sagen nu klar. Jeg vil have en Dug. En Dug som Dug the Dog. Der er ingen hunni som ham.

Jeg var solgt, da han første gang tonede frem med sin kæmpe avocado-snude og runde uskyldige øjne. Og da han mod slutningen siger “I hid under your porch because I love you”, helt uden forventninger om kærlighed, da må ethvert hunni-hjerte briste.

Udover det, så er Up bestemt værd at se. Bedre end Ratatuille, bedre end Cars. Ikke helt på højde med Monsters Inc., men det er også et højdepunkt der er svært at nå. Pixar er bedst til karakterer og univers, som ToyStory (hey, der kommer en 3′er!) og Monsters, og det er også det der lykkes i Up. Selve plottet er bare et bagtæppe.

Jeg så den kun i 2D, men rygtet vil vide, at 3D gøt det hele 3 gange så sjovt, så det er ikke utænkeligt at jeg vil se den igen. Og så kan det o være at jeg får chancen for at bøffe en af papfigurerne af Dug, lige til at have stående i stuen indtil jeg får en rigtig en.

Er du blevet filset i dag?

filsningAf og til fatter jeg ikke hvordan jeg er kommet i målgruppen til de sociale annoncer jeg udsættes for på Facebook. Som nu f.eks. den her, som jeg ikke anede om jeg skulle anmelde for at være for anstødelig eller irrelevant. Hvis det ikke havde været for det billede af et hus, så havde jeg anmeldt den som vulgær.

Og nej, det er ikke mig der har givet den thumbs up – det er en del af annoncen.

Heldigvis for annoncen ved jeg nu, at ordet filse findes, og åbenbart er en måde at behandle vægge på, lidt lige som at vandskure  eller pudse dem.

Navle

Min navle har aldrig været så ren. Og nej, jeg mener ikke i overført betydning. Når den gravide mave vender vrangen ud på den, så ser man før første gang hvad der er inde i de små diskret folder. Fnuller, som regel. Men ikke længere i min. 

Udspilet ligner den helt ærlig et rumpehul. Hvis I vil have min sammeligning undskyldt.

Præ-saltning eller post-saltning – et spørgsmål om høflighed

saltClaus Dahl har en interessant diskussion om, hvorvidt det er ok at salte sin mad inden man har smagt på den, når man spiser hos andre.

Præ-salterne siger, at hvis man nu alligevel ved at man har et stort saltbehov, så er det ikke uhøfligt at starte med at drysse maden hvid, fordi man anerkender, at værterne salter til normal smag og at man selv er en unormal saltgris.

Post-salterne støtter sig til Edisons salttest og siger, at man som minimum bør smage, og at man ikke bør antage noget som helst om andres mad.

Min holdning er post-saltning – men mest fordi jeg tror, at oversalterne salter over af dårlig vane. Herunder mig selv. Salt er jo dejligt. Men utrolig usundt. Præ-saltning svarer næsten til at snuppe en cigaret inden maden, for at dulme smagsløgene.

Katrine Emme Thielke