emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Som en Kung-Fu is, sort og hvid, men med masser af flavor. Og klistret indpakning.

Storytelling som redskab


Billede 14
Denne uges KommunikationsCast handler om en ny dims (på nettet). Jeg elsker dimser, så det var i sig selv positivt. Men uanset hvor mange dimser vi får, så ændrer teknologien ikke på det faktum, at man stadig skal have en historie at fortælle, for at det giver mening at bruge en historiefortællingsdims.

Det er ligesom børn og tegninger. De synes ofte at malebøger er et hit, fordi der allerede ER lavet en flot tegning, hvor de så skal træne deres finmotorik (og farve-motorik?) ved at fylde fladerne ud. På den måde har malebøgerne hjulpet barnet med at have produceret en toplækker bil eller prinsesse. Hvorimod at tegne noget fra bunden kan være ret krævende.

Og det er lidt det jeg tænker at Storyplanet.com kan blive – en dejlig malebog for historiefortællere. Det gode værktøj er dels usynligt (på samme måde som man ikke tænker over hammeren når man slår et søm i, men blot koncentrerer sig om opgaven), og er dels noget, der øger og fremhæver ens eksisterende evner.

Jeg er stadig i gang med at hitte ud af værktøjet, som har en lidt høj brugsbarriere lige nu – men, som Bjarke Myrthu siger i interviewet – så er de stadig i beta!

Related Posts with Thumbnails

No Comments, Comment or Ping

Reply to “Storytelling som redskab”

Katrine Emme Thielke