emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Her kan du læse om de 5% af mig selv, som jeg lægger åbent frem. Og ikke mere end det.

Gode, sure bøger

Inspireret af min kollega Kåres indlæg om banale bøger, kom jeg til at tænke på, hvorfor jeg elsker sure businessbøger som godnatlæsning.

En sur businessbog er som regel en, der vredt kritiserer an afart af kapitalismen, store monopoler eller bare den gamle måde at lave forretning på. Et godt eksempel er Tescopoly, som jeg læser lige nu. Det er en vred forfatter, der med tal og anden magi forsøger at forklare, hvorfor Tesco og andre supermarkedskæder er det onde selv. Teksten summer af retfærdig harme, og der bliver delt franske manchetter ud til højre og venstre.

Det gør bogen virkelig egnet til godnatlæsning er netop dens vrede. Bogen er så enkel – man behøver ikke tage stilling, det mener forfatteren at have gjort for en. Og det er ekstremt afslappende (også selvom en del af forfatterens argumentation er nemt gennemskuelig og ikke særlig saglig), fordi man ikke rigtig man komme med ham op at køre – det er lidt sødt, at han er så vred. Og så bliver han langsomt lullet i søvn, mens han ævler side op og side ned med alle mulige fremstillinger af hans talmateriale, som man ikke behøver være analytiker for at kunne se kan fortolkes på mere end hans måde.

Af og til kan en almindelig businessbog godt gøre det, den behøver ikke at være sur. Det skal bare være populistisk (=amerikansk) skrevet, for så kan man være sikker på, at der ikke er nogen der beder en om at tænke selv. Man bliver pædagogisk taget i hånden og ført igennem alt fra U-teori til personlig produktivitet, og alt i mens er der fred og ingen fare.

Det er ikke fordi jeg ikke synes man kan lære noget af de her businessbøger, for det kan man bestemt. Jeg sætter pris på deres anti-akademisering.Jeg sætter pris på deres evne til ikke at overkomplicere deres pointer.  Men det allerbedste ved dem er nu altså deres ufarlighed. Verden er god og velordnet inde i en businessbog.

En bog, der overraskende nok havde samme effekt, er UM og Politikens ‘Turen går til de varme lande’. Der var ikke meget busines i den. Men den var pædagogisk og faktuel, på sådan en dejlig gymnasiel måde. Bevares, det var en bog, der gerne ville tale dunder. Men den gjorde det så pænt og ordentligt, at den var min favorit godnatlæsning i næsten to uger. Efter en håndfuld sider af den, så blev mine øjne så tunge, så tunge. 

Nu lyder det måske som om jeg er fuld af foragt overfor de sure businessbøger og deres fætre og kusiner. Det er jeg ikke. Jeg er stor tilhænger af Formidling (jeps, med stort F). 

Det er bare så dejligt, at de også kan bruges til andet end at suge lærdom til sig. Hvis jeg læser en alt for fængende bog ved aftenstid, så er klokken pludselig fem om morgenen inden jeg får set mig om. Og det kan jo ikke blive ved med at gå. Derfor er jeg så glad for den sure businessbog. Og den er så meget billigere i drift end gode romaner! Den kan holde i uger – endda måneder – fordi jeg aldrig når mere end 5-6 sider før jeg er helt bedøvet.

Gode, sure bøger er også en slags comfort reads.

Related Posts with Thumbnails

3 Comments, Comment or Ping

  1. Jette

    Ja den genre er fantastisk godnatlæsning. Min første af slagsen var Naomi Kleins “No Logo”, der dog var relativt overbevisende, når man er 17 årig ræverød gymnasieelev. Har ikke turdet at genlæse den.

    På mit natbord ligger der novellesamlinger. Dem er jeg nemlig ikke så gode til at få læst, og man stopper automatisk efter et vist antal sider.

    Hvad der IKKE er god godnat læsning er “Jordens Søjler” – A fordi den er så tung, at man skal have den liggende på knæerne, hvilket giver både ondt i ryggen, og gør briller nødvendige, og B: fordi man ikke som med andre romaner kan tage beslutningen “Ok nu læser jeg den færdig, så jeg kan få mentalt fred” – sådan som man kan med de der snack bøger på små 300 sider.

  2. Ja, man skal passe på med den slags matadormixbøger, den slags snacks er svære at fordele over mange dage. Når man først har åbnet posen…

  3. Jeg finder også stor fornøjelse i politisk faglitteratur (ja ja – jeg er en nørd på det område). Helst de amerikanske af dem. Såsom Joe Kleins The Natural om Clinton eller Stephanopoulos. Her går du krydret det sure med det idealistiske. Og det fyger også omkring sig med beskyldninger, helte, skurke og alt muligt godt.

Reply to “Gode, sure bøger”

Katrine Emme Thielke