emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Her kan du læse om de 5% af mig selv, som jeg lægger åbent frem. Og ikke mere end det.

Uden lugt og smag

En fler-dages forkølelse berøvede mig først stemmen, og har nu snuppet lugte- og smagssansen. En manglende lugtesans kan have sine fordele, men det er meget ubehageligt at spise noget, som man ikke kan smage hvad er. Det går op for mig nu, hvor meget de to sanser tilsammen er en personlig mundskænk, der redder en fra at spise og drikke fordærvede varer.

Lige nu har jeg f.eks. indtaget et meget stort stykke pavlova fra i går, og hverken den mørke 70%-chokolade eller hindbærene efterlod så meget som en molekyles genkendelse på min tunge. Marengsen og flødeskummet er til gengæld ingredienser, som nydes primært pga. deres konsistens, så de gav mig da lidt kage-glæde, men bortset fra det, så er det ret utrygt at spise, når man ikke kan smage.

Related Posts with Thumbnails

2 Comments, Comment or Ping

  1. Hej Kathrine,
    Hvad er Pavlova for noget? På det Twitterlicious billede du har lagt op, kan jeg ‘kun’ se en meget avanceret frugtsalat, der får den konservative og national-loyale pære-banan og ananas kombi til at blegne. Enlighten me!

    En stor tak for KomCast – I har uofficielt overgået Muse og Shy Child på min iPhone, når der skal trampes på cyklen!

    Mvh Rikke

  2. Hej Rikke – en pavlova er verdens nemmeste dessert, intet mindre :) Man laver en høj marengsbund, pynter den med lidt smeltet mørk choklade, smører et tykt lag flødeskum på (1/2 l fløde per bund, minimum) og pynter med frugt. Den klassiske frugtkombi er banan (2-3 stk), konferencepærer, fersken og hindbær.

    Hvis man har svært ved at lave en høj marengsbund, så kan man ved fordel lave sin pavlova i lag. Og hvis der ingen ordentlig frugt er at få, så bland flødeskummet op med hakket mørk chokolade og nescafé, og der vil ikke være et øje tørt!

    Og tak selv – godt at vide, at der er nogen der lytter med :)

Reply to “Uden lugt og smag”

Katrine Emme Thielke