2009 October

Sådan laver du en prinsessetorta (aka den grønne kage)

Flere har spurgt, hvordan man laver den svenske prinsessetorta, som er en specialitet i min familie. Prinsessetorta er dybest set et mix mellem Kajkagen og gåsebrystet, da mængden af flødeskum i kagen er næsten vulgær.

Vi mødte kagen første gang i den nordlige del af Sverige, hvor det var en af de mest populære luksuskager man kunne få. Min mor satte sig straks for at lave sin egen version af kagen, og siden er den blevet en klassiker. Mange steder laver man den med både et lag creme og et lag flødeskum, men jeg synes den er dejlig enkel, uden at blive for kvalm, med bare flødeskum.

Du skal bruge:

1 lagkagebund (helst hjemmebagt)
1 stor rulle marcipan
Grøn frugtfarve
Rød frugtfarve
1 liter piskefløde
1 glas hindbærmarmelade
Evt et par spiseskefulde sprut

Lav en lagkagebund. Jeg bruger opskriften i Camilla Plums ‘Sødt’. Alternativ: Køb en kagebund.
Tag en stor rulle marcipan og ælt den med grøn frugtfarve – tag evt lidt fra til at ælte med rød frugtfarve, så du kan lave en rose. Der skal en del farve til, husk at bruge plastikhandsker, det farver også dine fingre. Rul det ud mellem to stykker film, så er det nemmere at håndtere.
Vælg en skål, som du vil modellere den grønne kuppel over. Den skal helst være så rund som muligt i bunden – nogen skåle har en flad bund, og det gør jo kagen flad ovenpå
Tag derefter din lagkagebund og læg skålen ovenpå med bunden i vejret – så kan du skære rundt om den, så du får et stykke bund, der kommer til at passe i bunden af kagen
Kant derefter den udrullede marcipan ned i skålen – der må gerne hænge lidt ud over kanten. Fjern derefter det inderste lag film på marcipanen… Det yderste lag skal blive på, så er det 100 gange nemmere at få marcipanen til at slippe skålen
Pisk en liter fløde. Den skal være så stiv som den kan blive uden at blive til smør. Næsten.
Hæld den piskede fløde ned i skålen, der nu er beklædt med marcipan. VIGTIGT: Når flødeskummet er ned i skålen, skal du banke skålen hårdt i bordet et par gange. Det modvirker lufthuller i kagen, som kan få den til at falde sammen
Så tager du din lagkagebund, hælder et par sjatter sprut på den (amaretto er godt) og et pænt lag hindbærmarmelade. Andre marmelader kan også bruges, bare det er stærkt med et snert af bitterhed. Så vender du den ned ovenpå fløden, marmelade mod flødeskum. Pak eventuelle fliger af marcipan indover bunden. Disse fliger må dog ikke være for tykke, så er det bedre at skære dem af
Læg et lagkagefad henover bunden og vend hele molevitten om med et snuptag! Kryds fingre for at det går godt – det her er det springende punkt, hvis du f.eks. har glemt at banke skålen i bordet, så vil det afsløres her
Pil filmen af den grønne marcipan og du har en smuk kuppel – forhåbentlig
Ælt evt en lille ekstra klump marcipan med rød frugtfarve og lav en rose af den

Det kræver lidt håndelag, men er ellers er det en meget, meget nem kage… Det værste er at rulle marcipanen ud.

Se også denne amerikansk/svenske version, med flere lag, herunder creme. Bestemt også et forsøg værd – en dag.

Oct 28, 20098 kommentarer

Billen

Noget af det bedste ved at være gået på barsel er, at jeg ikke længere behøver at time min tøjpåtagning til at min kæreste er på badeværelset. Jeg kan sove længe – og så tage tøj på på mest uværdig vis alene. F.eks. kræver strømpebukser at jeg ligger på ryggen som en desperat bille. At hvad der skal ned om fødderne er i det hele taget problematisk.

Jeg er glad for at jeg lige nu ikke bruger noget fodtøj med snørebånd.

Oct 28, 20091 kommentar

Storytelling som redskab

Denne uges KommunikationsCast handler om en ny dims (på nettet). Jeg elsker dimser, så det var i sig selv positivt. Men uanset hvor mange dimser vi får, så ændrer teknologien ikke på det faktum, at man stadig skal have en historie at fortælle, for at det giver mening at bruge en historiefortællingsdims.

Det er ligesom børn og tegninger. De synes ofte at malebøger er et hit, fordi der allerede ER lavet en flot tegning, hvor de så skal træne deres finmotorik (og farve-motorik?) ved at fylde fladerne ud. På den måde har malebøgerne hjulpet barnet med at have produceret en toplækker bil eller prinsesse. Hvorimod at tegne noget fra bunden kan være ret krævende.

Og det er lidt det jeg tænker at Storyplanet.com kan blive – en dejlig malebog for historiefortællere. Det gode værktøj er dels usynligt (på samme måde som man ikke tænker over hammeren når man slår et søm i, men blot koncentrerer sig om opgaven), og er dels noget, der øger og fremhæver ens eksisterende evner.

Jeg er stadig i gang med at hitte ud af værktøjet, som har en lidt høj brugsbarriere lige nu – men, som Bjarke Myrthu siger i interviewet – så er de stadig i beta!

Oct 27, 20090 kommentarer

Facebook sætter farten op og ned

Blev du også lidt betuttet her i weekenden, da Facebook igen ændrede nyhedsstrømmen? Okay, det er godt nok ved at være et stykke tid siden (i internetår, ihvertfald) siden de skiftede fokus fra profilsiderne til nyhedsstrømmen, men det var trods alt noget der skete i det her kalenderår. Man må sige, at de gør deres for aldrig at blive sat af udviklingen.

Indtil nu, har ens nyhedsstrøm vist primært statusbeskeder og visse events (f.eks. hvis man poster en note eller et blogindlæg) fra et sted mellem 20 og 30 af ens venner. Hvem disse venner er, udvælger Facebook på, hvem du oftest interagerer med og hvem du aktivt har valgt fra (i øverste højre hjørne af hver lille aktivitetsblok kan man vælge at skjule en bestemt person, hvis man ikke gider se på dem længere, men alligevel ikke vil gå så vidt som at af-venne dem).

Facebook har nu valgt at lave en nyhedsstrøm, der viser de mest interagerede med og populære aktiviteter, der er sket det seneste døgn OG en live-nyhedsstrøm, der sortere meget mindre fra end den gamle nyhedsstrøm, men som til gengæld bevæger sig meget hurtigere (deraf navnet live…). Dv.s at nyhedsstrømmen pludselig virker meget, meget langsom og livestrømmen virker fuld af skrald, som man troede man var sluppet for i ens gamle, tilpassede nyhedsstrøm.

Jeg sætter stor pris på at Facebook gør en indsats for at gøre oplevelsen bedre, men jeg er ikke helt sikker på hvor meget bedre den bliver af den her ændring. Hvis jeg læser det rigtigt, så kan jeg – hvis jeg gider bruge et par dage på at lære Facebook hvilke ting og mennesker jeg vil se i min livestrøm – faktisk få det gamle setup tilbage, ved kun at bruge nyhedsstrømmen til at kigge efter det der før hed Højdepunkter (populære aktiviteter & sider blandt mine venner), og bruge livestrømmen som før. Så… jeg skal bruge noget tid på at tilpasse Facebook, så alt kan blive som før. Hmm.

Oct 26, 20095 kommentarer

Hvem kan producere en hajhat for mig?

Jeg skal bruge en hajhat. Som den på billedet.

Fordi det er det sejeste stykke hovedbeklædning verden endnu har set.

Så spørgsmålet er: Er der nogen der kender nogen der kan lave sådan en fætter mod betaling? I baby-størrelse (modtager dog også gerne et tilbud på en voksenstørrelse… bare hvis nu…).

Det er lidt svært at se om den er i filt eller strik, men jeg gætter på filt. Den må også godt slå lidt mere med halen, så bagfinnerne er lidt mere lige op i luften.

Men altså, det kommer sig ikke så nøje, bare nogen kan lave sådan en hajhat for mig! Eller give mig en meget, meget pædagogisk og nøje opskrift, så jeg kan gøre det selv (inkl. håndarbejdsmentor-ordning).

(Strikkemønster til hajhat findes, men den er ikke nær så sej som denne. Man kan også købe en, men den har for store læber og øjne, og ser ikke NÆR så elegant ud som den her)

(Update: Den er strikket OG filtet – men upræcis opskrift…)

Oct 26, 20098 kommentarer

Politikens redesign redder dem ikke

Politiken har her i weekenden lanceret redesign , hvor de kan give artiklerne “… forskelligt udtryk, alt efter om det er små eller store nyheder. Og designet af forsiden giver muligheder for variation, så det ikke bare er historierne på forsiden, der løbende skifter, men også designet af dem. Det giver et mere levende udtryk.”

Det glæder jeg mig til at se i aktion – meget apropos Jason Santa Maria og hans idé med at lade så mange artikler så muligt have forskelligt design (og som vi også taler lidt om i sidste uges KommunikationsCast, i forbindelse med Information.dk).

Udover det, så vil de gerne være hurtigere – dvs. det skal være hurtigere at hente forside og undersider ind, selvom de er længere end en a la carte-menu på en overambitiøs restaurant. Men som Dalager siger, så er der “… en forsidestørrelse på 1.64mb, 203 requests og en loadtid på 42 sekunder” (se mere på twitter-tag’et #polredesign), hvilket betyder, at det må have været snot-langsomt før.

Mht. selve designet, så synes jeg at det har sine fordele og ulemper. Den lange forside synes at være delt op i en tabloidtop, hvor der er fokus på billede og overskrift, men nu helt uden manchet eller brødtekst. Tabloid-toppen er lang (så lang at det nok er forkert at kalde den en top), men under folden suppleres den løbende med flere side-spalter, der linker til tophistorier, seneste nyt, lokalt nyt osv. Altsammen rigtig rart for øjet. Spørgsmålet er, om det er den rette vej for en omnibusavis, der ikke officielt er i tabloidbranchen.

Hvis Politiken vil være mere light – som er sådan jeg opfatter dette design – så skal man også være hurtig. Og der kan Politiken lige nu ikke konkurrere med f.eks. TV, Facebook og Twitter. Og det vil jeg heller ikke forvente. Det er en problematik vi har diskuteret så mange gange – de store avisers chance er at give dybde og baggrund. Jeg ønsker mig, at de skal være nyhedsstrømmens bagstopper. Det her her man skal gå hen, når man vil være sikker på at få fakta, eksperter og den sobre (og kritiske) fremstilling. For det er jo det de gode journalister kan.

Som Mikkel Westerkam siger i denne uges KommunikationsCast, så vil han gerne have den netavis, der kan gå i dybden med de 5 vigtigste nyheder for dagen, så han er klædt på. Og selvom jeg synes at ‘tophistorier’, såsom Badebolddreng: Jeg kastede op af skam naturligvis kan være sjove nok at læse, så er det ikke den historie jeg forventer at Politiken bruger kræfter på. Måske bliver den kun tophistorie fordi der ikke er så meget andet at klikke på? Man har hørt topnyhederne andetsteds, og man ved nu, at man ikke får meget mere kød på ved at læse den fulde net-artikel.

Spørgsmålet er, om der er nogen nyhedssider, der lige nu kan slå Facebook som det første filter vi ser nyhederne igennem? Jeg indrømmer gerne, at jeg ser langt de fleste nyheder første gang på Twitter eller Facebook – mit netværk er filteret, ikke et medie. Men jeg tror også det skyldes, at der ikke er nogen af de nuværende danske brede nyhedssider der er gode nok – lige nu.

Jeg har stadig ikke besluttet mig for, om jeg tror at der er et behov for det ene (eller to eller tre) steder, man går hen kun for at få nyheder. De fleste af os har jo nok et sted hvor vi henter fagligt input, hvor vi henter spil, madopskrifter, gadgettips eller hvad der nu er vigtigt. Vi har vores favorit-nichesites. Og lige nu dækker de sociale platforme jeg bruger mit nyhedsbehov. Så spørgsmålet er, om der er en nyhedsniche eller ej.

Oct 26, 20096 kommentarer

Candygrammer

Oh, det er dejligt at vide at det ikke kun er mig, der faldt i sukkergryden som barn – selv de sukkerforskrækkede amerikanere kan brænde for deres begrænsede udvalg af slik og slikkets betydning for opvækst, hverdag og design(!).

Jason Santa Maria kører i Oktober en serie gæsteindlæg, der hedder Candygrams, hvor forskellige mennesker skriver om alt fra Smarties til Halloween-slik – desværre er der ikke helt indlæg nok for min smag, men lidt har også ret!

Men noget af det sejeste er faktisk Jasons generelle koncept, hvor de fleste indlæg på hans blog har deres helt eget design – en ting, som jeg altid har ønsket mig for blogs og netaviser, og andre med dybt indhold på nettet. Det er klart, at det koster at gøre det på den måde – det er ressourcekrævende, men man kunne godt forestille sig at det kunne lade sig gøre på en lidt mere byggeklodsagtig måde i fremtiden.

Så udover slik-artiklerne er det et sted, der er værd at gå på opdagelse i.

(Tak til Malene Hald for link, via KCast om Information.dk)

Oct 25, 20094 kommentarer

Forskel på fart & service

Tirsdag aften bestilte jeg en runde bøger på Amazon og et spil hos Humac (HoMM5, efter Twitter har hjulpet mig med at overtale mig) – begge virksomheder fortæller mig, at de vil give besked, når de afsender.

Onsdag morgen meddeler Amazon, at min pakke er på vej. Nu er det fredag morgen, og jeg har stadig ikke hørt fra Humac – løber der mon en forvildet medarbejder rundt på et lager et sted og leder efter mit spil, eller går de kun på posthuset en gang om ugen?

Måske havde det været hurtigere at bestille spillet i USA.

Oct 23, 20098 kommentarer

Vil du også have torsdagshorn om onsdagen?

Der har været for langt mellem snapsene kagerne her på kanalen. Det vil jeg nu råde bod på med et tip for dem, der elsker klæg kage.

Torsdagshorn laves hos Skt Peders bageri i Købehavn (bageriet, der også er kendt for deres onsdagssnegle, så kendte, at Skt Peders bageri har sitet onsdagssnegle.dk), og produceres, som navnet måske antyder, kun om torsdagen. Det er et godt koncept de har, Skt Peders, hvor enhver har sin favoritdag i ugen, som gør at man nødvendigvis må købe ind hos dem. Jeg selv er rykket fra onsdagssneglene til torsdagshornene – de er bare lidt mere sofistikerede.

De ser ikke ud af meget på billedet, de fine horn, men de er noget helt i særklasse. Dejen er lavet med majsmel, og det gør den gullig og ekstra klæg, modsat traditionel gærdej. I hornene med mørk glasur er der almindelig remonce (og rigeligt af den), i dem med hvid glasur er der remonce + hindbærmarmelade, som efter min mening er de bedste, da hindbærenes lette bitterhed er et godt supplement til den søde remonce og den næsten overvældende klæghed.

Nå, men tippet er meget enkelt: Køb masser af horn om torsdagen og frys dem ned, som du ikke kan overkomme at spise (personlige test viser, at man som regel ikke kan spise mere end 3 på et døgn, uden at kunne mærke hjerte-kar sygdommene true). Og tag dem op af fryseren igen på en regnfuld aften, hvor du har glemt at lave dessert.

Problemet med opvarmning af denne type købe-bagværk er glasuren. Den gør, at man ikke lige kan poppe dem i ovnen, eller vende og dreje dem på brødristeren, da glasuren så vil smelte. Løsningen er at sørge for at hornene er nogenlunde tøet op, og så alligevel lægge dem på brødristeren – men på et stykke sølvpapir (der er vist noget med at man ikke må kombinere sølvpapir og brødristere, så det har du ikke læst her). Og så kan hornene pludselig klare et sted mellem 2 og 5 minutter på fuld skrue. Og så er det at magien opstår…

… for når først disse horn bliver lune, så overgår de sig selv i klæghed, smamrethed og value for sugar. De bliver lidt ekstra sprøde, og fyldet bliver næsten flydende. Jeg vil faktisk vove den påstand, at torsdagshornene er bedre efter denne behandling, end de er, når de er friske (medmindre man er så heldig at hente sine forsyninger, lige når de kommer ud af ovnen hos bageren).

Og på den måde arbejder man sig også uden om den udfordring, at Skt Peders Bageri kun laver torsdagshorn en gang om ugen.

Update kl 23.39: Seriøst, pas på med det der sølvpapir, det er varmeledende. Kom til at smelte et lillebitte hul i min brødrister…

Oct 21, 20095 kommentarer

Google Wave – de første indtryk

Først og fremmest tak til Nadja Pass for at skrive blogindlægget om hendes første indtryk på Google Wave – så kan jeg slippe med at henvise til det, og føje meget lidt til, da jeg overvejende er enig.

Jeg er måske nok lidt mindre begejstret, men jeg har på den anden side heller ikke gjort så stor en indsats som Nadja – den første bølge jeg oprettede hed noget så surt som ‘Har du også svært ved at se pointen med alle de bølger?’. Jeg følger med i en bølge, der hedder 100 ting om Google Wave, hvor glade bølgebrydere opremser alle fortræffelighederne ved Wave, både de nørdede og de mere mainstream, og der er uden tvivl meget at hente – når man altså har noget at lave derinde.

Google Wave blander med fordel en masse konventioner vi kender – indbakken, chatten, redigérbarheden fra Docs – og forsøger at opgradere andre netbårne konventioner, som f.eks. email, der i sin grundform må siges at være meget lineært opbygget.

Nå, men hvis du skulle rende på en fantastisk bølge, så håber jeg at du vil invitere mig – jeg hedder thielke @ googlewave.com (det er altså lidt besværligt med endnu en mail-adresse…) – ellers kan det være vi ses når nogen andre rammer det sweet spot for netbårent samarbejde, som alle går og leder efter i disse år.

Oct 21, 20092 kommentarer

Sådan ønsker du den gravide lykke til

Folk er meget i tvivl hvad de skal sige, når de skal ønske en god vind med fødslen. Det bliver som regel ‘held og lykke’ eller ‘knæk og bræk’, og ingen af dem synes helt passende.

Jeg er nået frem til, at det mest rigtige man kan sige til en kvinde på vej på barsel (og til fødsel) er ‘gid du ikke må sprække’.

Oct 20, 20090 kommentarer

Kan det passe?

Af og til er der nogen der får en idé, der er så åbenlyst unødvendig at man undrer sig, når produktet pludselig sælger som varmt brød. Kandetpasse.dk er en af den slags ting – et website, hvor offentlige personer kan få lov at fortælle historien helt ufiltreret (=et partsindlæg), hvis de føler sig forulempet i de traditionelle medier. Og det er uanset om forulempet betyder en fordrejet ugenkendelig historie eller bare det, at de ikke fik lov at tale ud. 200 ‘offentlige personer’ har meldt sig under fanerne med historier, der trænger til at blive fortalt.

Og det site kommer nu? Nu, hvor man for alvor kan finde platforme i bunkevis til at fortælle en hvilken som helst historie. Nu, hvor hvis man ikke kan finde ud af at oprette en blog, lægge en video på YouTube eller oprette en profil på Facebook, nok finde et andet medie, der er sulten nok efter en ikke-ritzau historie, til at de vil bringe hvad som helst.

Hvis det var mig, der var endt på forsiden, så ville jeg sandsynligvis ikke vælge et site, der så så useriøst ud som kandetpasse.dk. Men Jeppe Søe, den ene af stifterne, siger at det lige så meget handler om at være søgbar på Google på den sag, man føler sig fejlfortolket på – og det er isoleret set en god pointe.

Jeg så lige et debatindslag på TV2 News om sitet, og bare det, at de brugte næsten 10 minutter på sagen kan godt undre. Det der redder indslaget er dog Kim Henningsen, chefredaktør på Se & Hør, der med et smil siger, at de da ser frem til at hente mange gode historier på sitet.

Oct 19, 200911 kommentarer

Gode, sure bøger

Inspireret af min kollega Kåres indlæg om banale bøger, kom jeg til at tænke på, hvorfor jeg elsker sure businessbøger som godnatlæsning.

En sur businessbog er som regel en, der vredt kritiserer an afart af kapitalismen, store monopoler eller bare den gamle måde at lave forretning på. Et godt eksempel er Tescopoly, som jeg læser lige nu. Det er en vred forfatter, der med tal og anden magi forsøger at forklare, hvorfor Tesco og andre supermarkedskæder er det onde selv. Teksten summer af retfærdig harme, og der bliver delt franske manchetter ud til højre og venstre.

Det gør bogen virkelig egnet til godnatlæsning er netop dens vrede. Bogen er så enkel – man behøver ikke tage stilling, det mener forfatteren at have gjort for en. Og det er ekstremt afslappende (også selvom en del af forfatterens argumentation er nemt gennemskuelig og ikke særlig saglig), fordi man ikke rigtig man komme med ham op at køre – det er lidt sødt, at han er så vred. Og så bliver han langsomt lullet i søvn, mens han ævler side op og side ned med alle mulige fremstillinger af hans talmateriale, som man ikke behøver være analytiker for at kunne se kan fortolkes på mere end hans måde.

Af og til kan en almindelig businessbog godt gøre det, den behøver ikke at være sur. Det skal bare være populistisk (=amerikansk) skrevet, for så kan man være sikker på, at der ikke er nogen der beder en om at tænke selv. Man bliver pædagogisk taget i hånden og ført igennem alt fra U-teori til personlig produktivitet, og alt i mens er der fred og ingen fare.

Det er ikke fordi jeg ikke synes man kan lære noget af de her businessbøger, for det kan man bestemt. Jeg sætter pris på deres anti-akademisering.Jeg sætter pris på deres evne til ikke at overkomplicere deres pointer. Men det allerbedste ved dem er nu altså deres ufarlighed. Verden er god og velordnet inde i en businessbog.

En bog, der overraskende nok havde samme effekt, er UM og Politikens ‘Turen går til de varme lande’. Der var ikke meget busines i den. Men den var pædagogisk og faktuel, på sådan en dejlig gymnasiel måde. Bevares, det var en bog, der gerne ville tale dunder. Men den gjorde det så pænt og ordentligt, at den var min favorit godnatlæsning i næsten to uger. Efter en håndfuld sider af den, så blev mine øjne så tunge, så tunge.

Nu lyder det måske som om jeg er fuld af foragt overfor de sure businessbøger og deres fætre og kusiner. Det er jeg ikke. Jeg er stor tilhænger af Formidling (jeps, med stort F).

Det er bare så dejligt, at de også kan bruges til andet end at suge lærdom til sig. Hvis jeg læser en alt for fængende bog ved aftenstid, så er klokken pludselig fem om morgenen inden jeg får set mig om. Og det kan jo ikke blive ved med at gå. Derfor er jeg så glad for den sure businessbog. Og den er så meget billigere i drift end gode romaner! Den kan holde i uger – endda måneder – fordi jeg aldrig når mere end 5-6 sider før jeg er helt bedøvet.

Gode, sure bøger er også en slags comfort reads.

Oct 17, 20093 kommentarer

Kvinder er sociale, mænd ser på porno

Ah, jeg har helt glemt at sige Jon Lund tak for denne uges rapport, hvor han selv pænt konkluderer, at kvinder er sociale på nettet, og mænd samler information. Hvis man kigger på graferne i den lille rapport, så kan den sidste del af sætningen lige så vel være “.. og mænd deler filer (ulovligt) og ser på porno”.

Det er nu fornøjeligt med den slags letfordøjelige pointer ind i mellem.

Ikke at jeg tror verden er så enkelt indrettet, men lad nu det ligge. De to grafer vakte lykke i morges, da jeg holdt oplæg for mine kolleger om hvordan det står til ude på det vilde net disse dage (hvis jeg kan koge det ned til et blogindlæg, skal jeg nok fortælle det videre ved lejlighed).

(PS. For en faglig kritik af Jon Lunds rapport og konklusioner, læs Renés indlæg)

Oct 14, 20096 kommentarer

Er de unge klar til at stoppe før 5?

(Ja, ja, jeg ved det godt – kan er færdig som rockstjerne når man begynder at bruge udtryk som ‘de unge’. Og ‘færdig som rockstjerne’) (I’m old, and I’m proud).

Jeg har tidligere skrevet tvivlende om Stop før 5-kampagnen, og må nu æde en bid af min tvivl. Jeg troede nemlig, at kampagnen ville få det svært – at der ville være få brugere af app’en og få fans af siden. Men som vi finder ud af i denne uges KCast, så går det faktisk mere end glimrende. De mere end 12.000 fans af kampagneside må siges at være en succes, uanset hvor konservativt man måler.

Ja, det er klart, at grupper som ‘Folk der går med kniv er idioter’ og eksperiment-gruppen ‘Nej til nedrivning af Storkespringvandet’ havde dobbelt så mange medlemmer, men for en fan-side, der har et ikke-konflikt budskab, så er 12.000 sørme mere end man kunne have håbet på. Lige nu bliver de mange fans ikke brugt til så meget, men det kan jo nås endnu.

Og det er da heller ikke fordi de mange brugere af app’en og de mange fans nødvendigvis er udtryk for unge mennesker, der har ændret drikke-adfærd – eller som overhovedet er tilhænger af budskabet om at stoppe før 5 genstande. Der er masser af diskussion og kritik (konstruktiv og mere… emotionel) på siden, men som Else Smith (Forebyggelseschef i Sundhedsstyrelsen) siger i interviewet, så handler det om først og fremmest at få placeret budskabet om måske starte en debat. Adfærdsændringen er et langt sejt træk.

Oct 12, 20090 kommentarer

Uden lugt og smag

En fler-dages forkølelse berøvede mig først stemmen, og har nu snuppet lugte- og smagssansen. En manglende lugtesans kan have sine fordele, men det er meget ubehageligt at spise noget, som man ikke kan smage hvad er. Det går op for mig nu, hvor meget de to sanser tilsammen er en personlig mundskænk, der redder en fra at spise og drikke fordærvede varer.

Lige nu har jeg f.eks. indtaget et meget stort stykke pavlova fra i går, og hverken den mørke 70%-chokolade eller hindbærene efterlod så meget som en molekyles genkendelse på min tunge. Marengsen og flødeskummet er til gengæld ingredienser, som nydes primært pga. deres konsistens, så de gav mig da lidt kage-glæde, men bortset fra det, så er det ret utrygt at spise, når man ikke kan smage.

Oct 11, 20092 kommentarer

Tal lyver ikke

.. og hvis man skal tro dem, så er KommunikationsCast mere populært end Radioavisen. De har nemlig kun 288 medlemmer på deres Facebook-gruppe, vi har 297!

(Overskriften på dette indlæg burde derfor også være: “Nye medier slår gamle medier” eller “Nichemedie giver Radioavisen baghjul”)

Oct 11, 20093 kommentarer

Kagebagedag

I dag skal jeg bage kage, så derfor denne søde hjemmebagte musikvideo med en iørefaldende kagesang.

(Tak, Classy)

Oct 10, 20091 kommentar

Er det sukker, der gør dig til kriminel?

En britisk undersøgelse har for nylig vist, at sukkerindtag og kriminalitet har en sammenhæng.

De har fulgt 17.000 personer over 4 årtier, og af de, der spiste sukker hver dag, var 69% blevet grebet i kriminelle handlinger inden en alder af 34 – og det var når man fjernede sociale faktorer som variable.

En del af hypotesen går på, at der måske ikke er en direkte sammenhæng mellem sukker og kriminalitet, men mellem sukkerindtag og den måde, man som barn lærer at træffe beslutninger og udsætte behov. Så forældre, der konsekvent bestikker ungerne med slik og andet sødt, gør deres børn til potentielle kriminelle.

Forskerne konkluderer – heldigvis – at der nok skal lidt flere undersøgelser til, før de kan sige noget endeligt om sammenhængen mellem sukker og kriminalitet, men indtil da – sørg for en ugentlig hviledag med sukkeret.

Det er den her slags undersøgelser der gør, at jeg er frygtelig bange for at slik står lige bage tobak i køen af ting, der ok bliver forbudt på et eller andet tidspunkt. Og hvad skal jeg så gøre? Jeg må jo respektere folkesundheden og alt det der, selvom jeg synes det er nok pjat med al den snak om sukkerafhængighed (som nu er noget man kan få behandling for). Bare nu ikke Slikleksikon bliver bandlyst af hensyn til de sukkerhungrende masser.

(Tak for link, Bering)

Oct 9, 20092 kommentarer

Lyt til elefanterne – ny bog om digital kommunikation

Så er det i dag den kommer! Min halv-kollega Anna Ebbesen og Astrid Haug har skrevet en god og læseværdig bog om hvordan man skal agere i den digitale kommunikation af i dag – og det er bestemt læseværdigt, også selvom man tror man ved det hele.

Bogens styrke er alle de gode cases og Anna og Astrids kontante anbefalinger til virksomheder, organisationer og politikere, der gerne vil være lækre på nettet.

En af de grundlæggende antagelser i bogen er, at det ikke er så svært, så længe man bare husker de allerede eksisterende regler for god kommunikation og almindelig god opførsel. Og det er jo dejligt at få manet i jorden, at digital netværkskommunikation ikke er svært, indviklet eller kun for de indviede.

Man skal bare huske, at hvis man har et dårligt produkt, ikke har rent mel i posen eller på anden måde er på røven, så er der ingen nem redning at hente i kommunikation, uanset om den er digital, viral eller noget helt andet. Og sådan har det jo alle dage været , men jeg synes stadig jeg møder håbet derude – håbet om en genvej. Men det er med kommunikation som med slankekure – kun en seriøs (og langvarig) indsats og grundlæggende ændring i vaner og indhold, skaber en solid forankring.

Anyways – selvom Anna er min halv-kollega, så vil jeg tillade mig at anbefale at du investerer i bogen. Ellers har Gyldendal og KForum inviteret til morgenmøde, hvis du gerne vil høre lidt mere.

(Eller læs en anden halv-kollega Renés anmeldelse)

Oct 9, 20097 kommentarer

Next,

emmes weblog