Jeg så første gang Sundhedsstyrelsens nye kampagne på en plakat på Nørreport Station, og synes den var ret sjov. Den spiller på en slags omvendt Facebook-univers, hvor man kan miste venner. Jeg synes der var noget skægt i at bruge Facebooks lingo for at vise noget andet end det kærlige feedback-system, som Facebook står for.
Nå, men kampagnen hedder Stop før 5, og handler om, at mere end 5 genstande på en aften kan gøre en mindre end charmerende, og er målrettet de 16-25 årige. Der følger tv-spots og traditionel annoncering med, og der går det sådan set udmærket. Budskabet er ret klart: Du kan miste venner ved at drikke for meget (dvs mere end 5 genstande). Til gengæld er spørgsmålet, om det er det rette budskab til målgruppen – jeg tænker her på, at det ikke er nogen hemmelighed at de danske unge er nogen af de mest drikfældige i Europa, og de vil måske nok synes at under 5 genstande er latterligt. Dvs. at der er ret langt til accept af præmissen (at under 5 genstande er den gode måde at gå i byen). På den anden side, man skal starte et sted, budskabsmæssigt altså, som presser nogen grænser.
Desværre er kampagnen ikke helt så godt udført på Facebook. Der er lavet et godt indgangssite – stopfør5.dk – der har et fint Facebookdesign. På Facebook kan man blive fan af den generelle Stop før 5-side, eller man kan tage testen En Aften i Byen.
Og her er det desværre at jeg er spændt på at se, om kampagnen kan tage fart. Ved at svar på 5 spørgsmål (f.eks. om man nogen sinde har været så fuld, at der er ting man ikke kan huske dagen efter), får man at vide hvilken en drukmås-profil man er, og man får at vide hvor mange venner man har mistet på det. Det er ikke helt klart hvordan de lige vurderer hvor mange venner man har mistet, så jeg tænker at det bare er et tilfældigt tal. Men det største problem er, at jeg har svært ved at se incitamentet til at poste ens drukmås-resultater på ens wall. Hvis nu man er 17 år og en Råber (en af de typer man kan blive) og afmeldingen på ens wall er at man har mistet venner – hvad betyder det så? Jeg gætter på, at de, der når så langt som at poste historien, vil have en ironisk distance til resultatet.
Noget af det, der skaber gode resultater på Facebook er hvis man gør brugerne af ens Side, Gruppe eller Applikation federe, sejere eller får den til at se kloge ud. Folk melder sig til grupper for at vise hvem de er, de bliver fans af ting som en slags sponsoreret selvpromovering (dvs de låner lidt af det gode fra det de bliver fans af, og iklæder sig selv det) og de bruger apps til at vise deres evner, til at vise deres popularitet, til at gøre grin med sig selv osv. Facebook handler om at understøtte vores selvpromovering.
Så jeg er ret spændt på, hvordan En Aften i Byen vil blive brugt.
Der er også en mobil-app, med en promilletest, en balancetest og en mulighed for at finde ud af hvor man er og ringe efter en taxa. Den var lidt svær at bruge på min gamle Nokia N73, men det kan være den er nemmere på en iphone.
PS. Der er naturligvis allerede en anti-Stop før 5-side…
PPS. Jeg tror det jeg forsøger at sige er, at jeg er spændt på om moralisering virker på FB.
16 Comments, Comment or Ping
Simon
Jeg ved ikke om jeg kan lide ideen med at betragte antallet af ens FB venner som en slags valuta. Opfør dig ordentlig ellers går vi. Jeg håber da at vennerne bliver selvom man er en røv i byen. Jeg vælger at tro, at vi er lidt mere end summen af FB venner.
Sep 29th, 2009
Jeng
jeg synes det er sjovt at pigen stort set hedder det samme som @linep
Sep 29th, 2009
emme
@Simon – det håber jeg også at vi er, ellers er vi på røven!
@Ida – og hun er også blond!
Sep 29th, 2009
Maja
Enig! Den traditionelle kampagne er fed, men facebookdelen er for mærkelig. Jeg har ind til nu kun set Råberen blive offentliggjort på venners facebookprofil. Især af gymnasieelever og jeg tror bare de opfatter det som et hædersbevis.
“Se, jeg kan drikke så meget at jeg forarger sundhedsstyrelsen! Rock on!”
Sep 30th, 2009
Maja
til gengæld synes jeg “stop vold mod kvinder”s facebook kampagne var rigtig fed og helt rigtig set. Der var mange af mine venner der så forslåede ud på deres profilbillede i den periode eller havde erstatet munden med en lynlås.
Sep 30th, 2009
Daniel Bæk
Hej Emme,
Som altid et spændende indlæg. For en gangs skyld må jeg dog være lidt uenig. Det er os der i samarbejde med TBWA står bag applikationen og jeg kan allerede nu afsløre så meget som at de unge gerne publicerer resultatet til deres væg. Ser frem til at kunne dele de endelig tal med dig/jer andre (dem som fremgår på Facebook har et delay…).
Sep 30th, 2009
emme
Daniel, det lyder da lovende! Jeg er meget klar til at tage fejl
Og så er det vel ok at den ikke tiltaler mig, da jeg ikke er i målgruppen… jeg vil holde øje med mine yngre venner på FB og se om den dukker op.
Fortæller I mere om ideerne/teorien bag et eller andet sted?
Sep 30th, 2009
Maverick
Plat kampagne.
Derudover for dårligt at man ikke kan tage testen uden at have en facebook profil.
Sep 30th, 2009
emme
@Maverick: Hvad er det, du synes der er plat ved den?
Jeg tror antagelsen er, at en meget stor del af de helt unge, som kampagnen er til, er på FB. Og så må Sundhedsstyrelsen leve med, at de der ikke er på FB, ikke kan tage testen. Ellers skulle de have brugt penge på en version mere. Jeg gætter på, at det er et spørgsmål om ressourcer.
Sep 30th, 2009
Maverick
Jeg er sikker på at der for en stor del af målgruppens vedkommende(i hvert fald for fyrenes vedkommende), nærmest vil gå konkurrence i hvem der kan komme med de svar der gør at man mister flest venner. Nu kan jeg ikke selv tage testen, da jeg ikke er på FB, men tror at jeg sandsynligvis ville kunne svare bekræftende på de fleste af spørgsmålene. På trods af det har jeg aldrig været i slåskamp, haft problemer med politiet eller mistet nogen venner af den årsag.
For mig at se ville det være bedre at målrette en kampagne mod den minoritet der har problemer med temperamentet når de drikker eller de der sætter sig bag rattet når de har fået for meget at drikke, i stedet for at lave en kampagne som denne der skyder med spredehagl og sandsynligvis ikke har den store effekt.
Oct 1st, 2009
emme
Ja, det har du ret i – det med konkurrenceaspektet. Men det KAN jo være at selvom de praler med deres store svamp af en drikkevom, at det så giver bare en lille smule stof til eftertanke.
Testens spm er meget generelle, ja. Men jeg tror også, at vi her i DK har en tendens til at acceptere et ret stort indtag af alkohol som ‘normalen’. Og det er vel det Sundhedsstyrelsen sætter ind mod – de vil ændre vores opfattelse af normalen.
Oct 1st, 2009
Søren K
Politiken har en artikel, hvor der bliver offentliggjort nogle tal:
“Efter kampagnens første to døgn havde 32.400 unge således taget ‘En aften i byen’-testen på Facebook. Det er en test, hvor man svarer på spørgsmål om sine alkoholvaner.
Og klokken 14 i går lå besøgstallet på 57.771, oplyser reklamebureauet TBWA\, som har udviklet kampagnen. ”
Læse mere her.
Oct 2nd, 2009
emme
Ja, jeg har også lige tjekket tallene (ved at søge på ‘en aften i byen’ får man at se hvor mange der bruge app’en) – og de er på 64.000+. Så det ser ud til at virke, når vi taler trafik. Der kan også være noget seedning involveret, måske.
Oct 2nd, 2009
Grann
Og nu i øvrigt med en parodi, hvor hele kampagnen får omvendt fortegn:
“Trine completed the quiz “Stop aldrig før 5″ with the result du tog i byen intetagende at det ville blive den bedste aften i dit liv.
du drak dig helt ned til opvarmningen og er nu den mest populære og glade person på jorden.
+1000 venner.”
http://apps.facebook.com/stopaldrigfwnxpmi/quiz/questions?quiz_metric%5Bactivated_at%5D=1254776407&quiz_metric%5Bclicked_attribute%5D=feeds_clicked&_fb_fromhash=8284187b55981012a55e16b5cc9ac4d3
Der er også “Stop aldrig før 5″-grupper. Dog langt fra med så mange medlemmer som den originale kampagne har…
Oct 6th, 2009
emme
He! Spændende! Jeg skal over og interviewe SST senere på ugen, så vil jeg da lige høre deres reaktion…
Oct 6th, 2009
Reply to “Stop før 5: God på de traditionelle kanaler, ikke så god på de sociale”