Hvis du synes at mine blogindlæg lige er blevet endnu mere forvirrende, så er det fordi jeg i denne uge tester to blog-dimser.
Den ene er en Twitter-knap, så man kan tweete mine indlæg, hvis man er for doven til at kopiere permalinket helt selv. Det er vi jo nogen der er. Jeg sætter selv pris på servicen andre steder, sammen med Facebook Connect o.lign.
Den anden er en relateret-service, der forslår 3 andre blogindlæg du kan læse, når du har læst det du er i gang med. Desværre ser det lige nu ud til ikke at være sådan for alvor relateret – forstået på den måde, at jeg ikke helt kan gennemskue, hvordan servicen udvælger de 3 blogindlæg. Mine indlæg er ikke tagget, men kategoriseret (der er 15 kategorier, der kan kombineres) – ihvertfald dem jeg har skrevet siden jeg skiftede til wordpress. Så jeg ved ikke rigtig om det er en reel service, eller bare ekstra fyld.
Det største problem er naturligvis om det optager for meget plads. Twitter-dimsen ligger over folden, relateret-dimsen kan man kun se, hvis man åbner for kommentarerne også. Måske burde jeg pakker Twitter-dimmeren derned også. Men nu må vi se. Jeg prøver det i en uge eller to, så hvis du har nogen protester, så er det nu det sner. Eller gode ideer.
No Comments, Comment or Ping
Reply to “Emme.dk tester blog-plug(in)s”