emmes weblog

Da min søster startede sin egen modeblog for nylig (Fashionest), er jeg blevet lidt mere opmærksom på netop den genre indenfor blogs, som jeg må indrømme, at jeg ikke har dyrket ret meget.

Det er ellers en niche, der er ved at være lige så stor som strikkeblog-nichen!

Men heldigvis har Anna Ebbesen (som er min halv-kollega) i dag været i Kulturnyt (som nok er nemmest at hente via itunes), og supplerer med et blogindlæg.

Så jeg har i dag lært, at modebloggernes fordel fremfor modebladene er:

• at modebloggerne har hastigheden – de har ikke 3 mdrs produktionstid, så når de skriver om noget tøj, så er det i butikkerne
• at modebloggerne har ægtheden – man kan gå deres indlæg efter i sømmene, de har ikke (altid) den samme kommercielle interesse som bladee
• at modebloggerne har personligheden – de skriver om de skal vælge det ene eller det andet stykke tøj, som til et udvidet netværk af veninder. Man får en personlig anbefaling fra modebloggeren, hun sætter sin egen troværdighed på spil

Men det mest interessante er mp3-effekten, som Anna beskriver i sit indlæg; det, at forbrugeren vil ‘nøjes’ med en god nok kvalitet, istedet for den højeste kvalitet, mod at få produktet lidt hurtigere. Vi kan nøjes med at hente halvsølle mp3′ere med vores favoritkunstnere, istedet for at vente til i morgen, når butikkerne åbner. 

Og det samme gælder fahionistaerne – de vil diskutere hvad der er i butikkerne NU, ikke for flere måneder siden (eller værre: det der først kommer i butikkerne næste sæson). Og selvom vi stadig elsker de glittede magasiner på det tykke papir, så er der nu skarp konkurrence fra de (klimavenlige?) digitale mini-magasiner, der kan produceres ligeså hurtigt som mobilkameraet kan sende billedet direkte fra prøverummet.