Den korte version af nedenstående: Ja, det er en meget kikset viral kampagne, men jeg føler mig ikke løjet for.
På trods af at jeg har bidraget med temmelig meget ordflom i sagen, så synes jeg den har meget lidt substans (hence ‘vi har jo ikke noget tøj på’).
- Grey havde en god idé – men ikke den helt rigtige kunde. Det havde været en sjov indsats hvis det havde været et kondomfirma eller lignende. Hvis de skulle have reddet den, skulle de have insisteret på at det var for sjov, og ikke forsøgt at sælge historien om den værdige Karen.
- Ja, det er en dårlig kampagne. Der er mange dårlige kampagner hver dag, hvor afsenderen ikke har forstået målgruppen, mediet eller noget helt tredje. Hvorfor er det her ekstra slemt at det er i sociale medier? Er de da meget sensitive? Jeg troede netop det var det modsatte der gjorde sig gældende – det er jo netop her, at modtageren er en medtager, der kan tage til genmæle.
- Overskrifterne i TV lød noget i stil med “VisitDenmark bag løgn på YouTube”. Jeg venter utålmodigt på overskrifterne “Firma X, Y og Z bag løgne i reklameblokken”. Er der ikke forskel på fiktion/story telling og decideret løgn? Man må ikke føre folk bag lyset med om et produkt f.eks. indeholder skadelige tilsætningsstoffer, men man må da gerne lade som om Harry kan tale og at Søren Pihlmark nogen gange hedder Bahnsen, må man ikke?
- Thomas Madsen-Mygdal opfordrer VisitDenmark til at fyre reklamedrengene, og få sig nogen sociale konsulenter, som f.eks. hans eget firma Social Square. Og det er klart, at SS, der er eksperter på relationer og sociale medier, vil være rigtig gode til at rådgive om, hvordan VisitDenmark kan agere på f.eks. YouTube. Så… man skal have et socialt bureau til det sociale, et reklamebureau til reklamer… og et menneskebureau, hvis man skal kommunikere med mennesker? Det lyder lidt enøjet.
- … og i forlængelse af det: Jeg tror godt Grey ved hvad sociale medier handler om. Så det valgte de at udnytte, på deres egen måde. Det kan man så synes om eller ikke synes om. Vildt elegant er det ikke.
- Nogen gange er eksponering et mål i sig selv. Adfærdsmål er da federe, enig! Men tag nu Novozymes I do 30-kampagne. Måler man der på, hvor mange der rent faktisk skruer ned for det varme vand når de vasker? Nej, de kigger vel på hvor mange views de har – og så på, hvor mange fans de får på FB, hvilket vel er en slags adfærd. Og nej, jeg synes ikke at man skal måle et sites succes kun på hvor mange besøgende man har – men det er da en start, at man har trafik enten på eget site eller på indhold på andre sites. Man skal ses før man kan høres.
- Jeg bliver lidt bange, når Pernille Rosenkrantz-Theil stiller sig op i nyhederne og siger at YouTube er en del af nyhedsstrømmen.
- Jeg er enig med Thomas i, at vi skal være med til at påvirke og udvikle praksis. Så hit med de gode eksempler – både på niche-socialitet, men også på virale kampagner, der virker, men uden at træde nogen på ligtornene. Jeg tror desværre der er få. Selv Quicksilver-kampagnen var der mugne reaktioner på (“årh hvad, som om dynamit kan eksplodere i vand, hvor dumme tror de vi er?!”). Jeg tror vi skal have arbejdstøjet på, Thomas.
- Det værste i denne sag er ikke den her diskussion i kommunikations- og nye medie-verdenen (det er en faglig diskussion, som glæder mig). Det er mere, at det ser ud til, at en stor del af DK har accepteret gammel medie-udlægningen af sagen, og er enige om at det er klamt gjort af VisitDenmark. Det tyder på, at vi ikke har et så fragmenteret mediebillede som jeg troede. Øv. (Ret mig hvis jeg tager fejl – det her var desværre ikke underbygget med en landsdækkende Gallup)
- Herregud, det var da bare en lille snoldet film på YouTube, der sikkert ikke når 1 mio views – der skal mere til for at vippe vores allerede dårlige brand af pinden
11 Comments, Comment or Ping
René
Spot on!
Sep 14th, 2009
Lars
Jeg er enig i det meste. Det er fascinerende at se de danske medier i totalt selvsving. En film kommer på Youtube sammen med 100.000 andre den dag. EB og alle andre medier bringer den helt ukritisk som om den var ægte. Øhm vi skal vidst lige have dem allesammen på skolebænken igen var der ikke noget med at man lærte at checke kilder i gamle dage? Men nej ikke mere i stedet bliver vi bare sure og siger at dem som kan fortælle en god historie er nogle slemme løgnere. Nu er ALLE og jeg mener ALLE danske medier så enige om at det her er en dårlig sag, så sådan vil den forblive i det lille overhomogene burkaforskrækkede kongerige, men det er i sagens natur ikke ensbetydende med at de har ret. Og heldigvis for det. Godt at EB ikke fandtes dengang HCA skrev ligeså glimrende eventyr som Karen26.
Sep 14th, 2009
Anders Colding-Jørgensen
Nej – den når stadig ikke Jyllandspostens brandingkampagne til sokkeholderne ;o)
Sep 14th, 2009
Jonas Juhler Hansen
Mest fornuftige og nuancerede jeg har hørt i debatten hidtil
Sep 14th, 2009
Daniel Ord
Så fik vi debatten ned på jorden igen, tak for det. Især det sidste punkt er befriende
Sep 14th, 2009
Daniel Bæk
Super godt indlæg!
Det sjoveste ved hele denne sag er jo den forudsigelighed som hele forløbet har været, nu senest med VisitDenmark der beklager og “trækker filmen tilbage”. Vi gættede på at det var DF’ere der havde været hurtigst ude for at fordømme VisitDenmark, men de måtte se sig snigløbet af Pernille Rosenkrantz-Theil – DF er dog kommet stærkt tilbage i dag: »De kunne da også have fortalt om Danmarks natur og vores nationalparker og vores historiske steder som for eksempel skønne Kronborg«
Sep 14th, 2009
Henriette Weber
Hej Emme – godt formuleret (nej vent fantastisk blogpost)
- Jeg syntes det er fint at vi kommer med gode forslag til hvordan det bliver gjort bedre – og det kunne denne film og dens seedere konceptudviklere og bureau ihvertilfald godt have brugt.
Jeg bliver bare så træt af, at hver eneste gang der er en film der ikke er lavet helt efter bogen, eller noget der ikke helt kommer til at omfavne social som vi syntes det skal være at så bliver der råbt bål og brand og alt muligt…Det er lige før at man kunne kalde det for social blasfemi eller noget. =). Og sidst jeg kiggede var der ikke en opskrift på social, mere bare hvad der virker og ikke virker, som bliver bedømt af dem der ser det – og der er helt sikkert en hel masse social agencies derude i verden, med nogle cases indenfor social der heller ikke har virket – så taler man bare ikke om dem – hvilket jo er best case forretningspraksis
what I am sayin is – give the guys some slack – lad os redde verden sammen istedet eller kæmpe for noget med mere substans.. – shall we ?
Sep 14th, 2009
Lars
Jeg foreslår at VisitDenmark fremover kun laver reklamefilm med græssende køer og slotte i regnvejr, det giver et langt bedre og mere retvisende billede af bondesamfundet Danmark. Det ville også være i tråd med DFs nationalromantiske selvforståelse især hvis vi sørger for at alle film er helt og aldeles burka fri. Jeg er sikker på at den slags film vil falde i det globale publikums smag, at det vil efterlade et stort uudsletteligt indtryk og sikre os en tyk strøm af turister. Gad vide om vi ikke kan få Ekstrabladet til at putte disse film på forsiden også så vi også lige sikrer at vi selv løbende bliver bekræftet i vores nationale selvforståelse?
Sep 14th, 2009
Claus Jørgensen
Jeg ville ønske at jeg kunne være lige så naive som jer, og virkelig ikke mene at det skader Danmarks omdømme.
Og det mest fantastiske er at personen der står i spidsen for at “det jo bare er en reklame, og den gør jo ingen skade selvom der er løjet lidt” selv er kvinde, Og langt de fleste fortolker netop reklamen som – “kom til Danmark og få noget – her har vi ikke prostituerede, vores kvinder er nemlig så dumme at de gør det gratis, og uden beskyttelse”.
Men prøv lige (som dokumentation) at se på http://www.youtube.com/watch?v=6q2wYfIG_k0
Og så se selv om i syntes at det er super smart. Hvad en virksomhed gør er op til dem selv, da det er deres eget omdømme de skader. Når en offentlig instans kommer ud med sådan noget her skader det HELE Danmark.
Desuden til Henriette Weber som skriver “lad os redde verden sammen istedet eller kæmpe for noget med mere substans”. Du ved godt at reklamen kostede 1,6mio kroner ikke? (http://ekstrabladet.dk/ferie/danmark/article1222380.ece) Ved du hvad der kunne købes af sociale goder i form af sygepleje, bedre forhold på et plejehjem, osv?
Det gør du jo nok ikke, for det er for mig ganske tydeligt at du blot skulle vifte et flag for at vise din mening, og IKKE at du nødvændigvis har tænkt dig om.
Sep 19th, 2009
Reply to ““Jamen, vi har jo ikke noget tøj på!” (eller: 10 ting om VisitDenmarks virale kampagne)”