I en viral film fra i fredags, søger en dansk mor tilsyneladende faderen til hendes søn. Der gik ikke længe, før nogen fik opsnuset, at hun i virkeligheden er skuespiller, og at filmen derfor må være et stunt. Ideer til afsender er alt fra Findize.com (der laver search marketing), over kondomsælgere til skuespilleren selv. Mindjumpers, der for sjov lavede faderens svar, lå også højt på hitlisterne på et tidspunkt.
De diskuteres heftigt på Facebook, og ‘sagen’ er blevet rapporteret i de gamle medier (f.eks. JP og EB).
Det spændende er, at en del af diskussionen lige nu går på etik. Mindjumpers, der ellers selv deltog i løjerne, var nogen af de første til at spekulere over, om det var uetisk at lege med folks følelser, idet mange har tilkendegivet deres medfølelse med den danske mor, og opmuntret hende i kampen om at finde faderen (flere etik-indlæg hos Hovedet på Bloggen og “Virkeligheden”).
Ja, det er klart, at videoen er tænkt som en manipulation af folks følelser. Det er meningen at vi – for en tid ihvertfald – skal tro, at historien er rigtig.
Men hvordan adskiller det sig fra den måde, man ellers laver reklame på? I reklameblokken er vi naturligvis meget bevidste om, at afsenderen vil have os til at føle noget, men hvad med al den medfølgende PR for forskellige produkter og services, der har til hensigt at få os til at ønske en bestemt livsstil eller få dårlig samvittighed over den livsstil vi har nu? Er det stadig en markedsføring og en type PR, som vi opfatter som uetisk manipulation? Historier om mor til 4 med rygerlunger, fede damer der tabte 40 kg inden de døde af hjerteslag? Det virker nu som om det er accepteret, og at vi som forbrugere har udviklet et stærkt filter mod det.
Og hvorfor skulle nye medier være anderledes?
Nye medier giver enkeltpersoner, virksomheder og organisationer muligheden for at være autentiske, transparente og true. De giver mulighede for at skabe en stemme, for at skabe samtaler mellem mennesker og for at fortælle en historie uden et kæmpe markedsføringsmaskineri (…at det hedder nye medier er jo i det hele taget en fejl, for det handler ikke om medierne, men om tilgangen. Man kan være meget nye medier-agtig i sin kommunikation på alle platforme og i alle medietyper).
Men det giver også muligheden for det modsatte. Det er stadig selvfremstillelse, uanset om man er en enkeltperson eller en virksomhed. Det er ingen garant for autencitet. Eller for sandhed. Og jeg tror det er urealistisk at tro, at vi kan undgå at youtube, blogs, Twitter og Facebook ikke vil se meget mere af videoer og andre tiltag som denne. Det er vel lige så urealistisk som at tro, at nye medier vil være reklamefri.
Jeg glæder mig til at se, hvem der mon har lavet videoen. Og til hvilket formål. Og hvordan de vil håndtere det. Og så vil jeg sige tak for god weekend-underholdning. For det har de leveret, og det er det, der virker på Facebook.
Relateret: TV2-wikigate – der er nogen der har tisset i vores turban!
Update kl 19.04: Arh, det var VisitDenmark + Grey. Der havde været sjovere afsendere end dem. Mere naturlige afsendere. Det kunne have været lige så sjovt som Speed bandits. Men okay. De står ved det. Der håber jeg de bliver.
Men Pernille R-Theil, lige noget opklarende: Youtube er IKKE nyhedsstrømmen, okay? Jeg håber ikke det er der, du finder dine nyheder.
38 Comments, Comment or Ping
Trine-Maria
Og så er vi tilbage ved om bureauerne måske skal lære at forstå social business? Hvad er ROI på at bygge hurtig opmærksomhed, hvis den efterfølgende skuffelse river dit brand med i faldet?
Og er vi måske der, hvor den hurtige, følelsesmæssige interesse måske kan give andre følgevirkninger end i de tratitionelle kanaler? Netop fordi vi på nettet oplever at vi faktisk i flere og flere sammenhænge kan komme i ægte dialog med rigtige mennesker – videoen får jo primært vores opmærksomhed fordi den kunne være rigtig? (hvis den var vist i reklameblokken på tv2 var effekten vel udeblevet?)
Min pointe er, at jeg som rådgiver ville være meget forsigtig med at råde kunder til at gå efter den hurtige interesse og følelser som ren underholdning, fordi jeg ganske enkelt ikke synes det er det de her dialog-former er gode til. Og så er jeg da som dig spændt på at se, hvordan afsenderen håndterer den skuffelse der hersker – forhåbentlig har de tænkt kampagnen helt frem til afsløringen og overvejet om oprigtigheden var den korrekte genvej for dem!
I de traditionelle medier har man lovgivning om at redaktionelt stof og markedsførings-gøgl skal være tydeligt adskilt – og jeg er da også spændt på at se om den her bare glider igennem – eller om den her også er imod god markedsføringsskik? Og det afhænger vel i høj grad af, hvem der er afsender og om der er en pointe/etik inde bagved eller ej? (har de provokeret os til at føle noget i en god sags tjeneste – eller er det bare nogen der vil sælge et eller andet?). Eller skal man slet ikke tage det med i overvejelserne?
Sep 13th, 2009
Jonas
Hej Em,
Tak for nogle super spændende synspunkter i forhold til weekendens virale stunt.
For god ordens skyld vil jeg lige supplerer dit input ‘Mindjumpers, der for sjov lavede faderens svar,’.
Som vi har skrevet var dette ikke blot for sjov, vi troede ikke på filmen ‘Danish Mother Seeking’ var en sand historie på et tidspunkt hvor mange troede på historien. Vi lavede derfor også filmen for at bringe dette budskab igennem, at der var noget muggent ved det hele.
Vi brugte med vilje tydlige falske tænder, lagde den med vilje på Mindjumpers YouTube kanal, så det ville være let at afkode at denne film ikke var ‘rigtig’, og måtte defor også sluge en del kommentar om at vi var onde mod Karen, der blot forsøgte at finde faderen til hendes søn.
Vi synes det er forkert at lyve når man bruger Sociale Medier, og det største problem med denne kampagne er, at der for det mening øje intet tegn er på at der er en anden historie bag eller at Karen i virkeligheden ikke er Karen. Det er essensen for det vi mener, at man snyder folk, ved på ingen måde at kunne gennemskue at dette er forkert, og når der så oven i hatten er følelser indvolveret kan man stå med en lidt skidt sag.
Mange hilsner
Jonas
Sep 13th, 2009
emme
@ TM: Well, nu ved vi jo ikke, om det er et bureau
Men lad os da bare antage det, det er nok ikke helt i skoven.
Der er jo tilfælde, hvor hurtig og massiv opmærksomhed giver mening. Og hvor man måske ikke ønsker at bygge en længere relation. Hvis man vil bygge en relation skal man jo også være klar til at følge op på den. Hvis det her f.eks er et stunt for Forbrydelsen 2, så kan det være at de får en bid af DK til at tale om det, men de får nok ikke skabt en række blog/twitter-ambassadører!
Min pointe er, at det ikke kun er social business (ret sært ord, egentlig!) man kan lave på nye medier. Man kan også lave old school sjov og ballade. Og det MÅ da være tilladt, selvom det da ville være rarere og føles mere sikkert, hvis alle skabte autentiske relationer. Men desværre, så enkel er verden ikke.
Som rådgiver er jeg sikker på, at du ville give din kunde et råd, der passede til deres mål. Og indtil vi ved hvad deres mål er, så vil jeg ikke være så hurtig til at dømme dem ude af social business (hvad det end betyder).
Sep 13th, 2009
emme
@ Jonas: Enig, man skal ikke lyve. MEN kan skal også som seer/læser hele tiden bruge sin sunde fornuft – er det her noget jeg tror på eller ej? Den sunde fornuft har vi jo også med, når vi ser nyheder på tv, læser artikler på gamle medier, får informationsmateriale ind ad døren osv. Mon ikke de fleste ved at tv-nyhedernes vinkler kan være lidt enøjede og der måske er flere muligheder end dem, vi får fremstillet af journalisten?
Tænker vi os ikke allesammen om, når vi ser en sjov eller følelsesladet video på Youtube? Vi ved, at indholdet på Youtube er næsten ucensureret, der må da være noget af det, der er lavet for sjov. Det tror jeg, at selv et barn ved.
Og så til Karen-videoen: Ja, det kan godt se ud som om hun snyder. Men her kommer 2. bølge af de nye medier ind: Hold da op, hvor er folk gode til at researche! Der gik ikke længe før hendes gæstebog og kommentarerne under hendes video var fulde af mennesker, der angreb hendes autencitet. Og da hun jo ikke ligefrem svømmer over af forsøg på at bevise hendes egen historie, så må man sige, at selvjustitsen er slået til.
Jeg tror det er få, det i virkeligheden har følt sig snydt.
Sep 13th, 2009
Jeppe
Jeg er med dig, Emme.
Indledningsvis skal jeg sige at jeg kender Ditte, så jeg hele tiden har vidst at det var løgn.
Dernæst har noget af det sjoveste været
1: At BT og EB samt adskillige tusinder af mennesker verden over indledningsvis tilsyneladende slugte den råt.
2: At bemærkelsesværdigt mange hollændere på YouTube har sat deres gode navn og rygte over styr ved hårdnakket at fastholde at hun ikke kan være andet end hollandsk.
Og da Ditte ikke måtte fortælle mig hvorfor/hvad/hvem osv. kan jeg ikke engang afsløre noget. Sorry. Jeg ved heller ikke hvad det drejer sig om.
Personligt tror jeg mest på brug-kondom-kampagnen, og at det gik hurtigere med den virale tsunami end bureauet overhovedet havde turdet håbe på.
Jonas skriver her at Mindjumpers ” synes det er forkert at lyve når man bruger sociale medier”.
Det virker på mig ret firkantet, og blindt overfor hvordan reklame fungerer, på tværs af nye og gamle medier.
Reklamen for pomegranatephone fik jo også titusindvis til at hoppe i med begge ben og den fastholder løgnen et godt stykke henad vejen. Mange stoppede reklamen længe inden tiøren faldt.
(http://pomegranatephone.com/)
Jeg tror på vi får forklaringen i morgen, mandag.
I mellemtiden har jeg været fint underholdt.
Sep 13th, 2009
Jeppe
Øh ps: Min pointe med pomegranatephone var at jeg synes den er skide god, nærmest genial, den reklame!
Sep 13th, 2009
René
At det er forbudt at udgive sig for noget, man ikke er, lyve og alt muligt andet gøgl, er lidt en sjov betragtning. At man ikke må det, bare fordi det er udgivet i et socialt medie, virker lidt omvendt på mig.
Mediet kaldes socialt, fordi det understøtter socialitet. I dette tilfælde lyves der kun for personer, der glor – lige som på godt gammeldaws tv. De få mennesker, der kender vedkommende, kender netop vedkommende. Dittes personlige, sociale relationer kender alle den rette historie – at det er skuespil.
Med andre ord er genstanden for løgnen (os) på ingen måde socialt knyttet til subjektet i videoen (den enlige mor), og så synes jeg altså ikke, at løgn gør særlig ondt. Vorherrebevares, vil jeg endda tillade mig at udbryde.
Den generaliserede autenticitet i sociale (sic) medier har alle dage været tvivlsom. Det er nærmest kun Facebook, der har forsøgt at overkomme netop identiteter som KarenDK26. Jeg synes dette er ganske fint. Lige som jeg ikke kunne forarges over lonelygirl15.
Sep 13th, 2009
Martin von Haller Groenbaek
Pudsigt, jeg havde et video podcast indlæg i fredags, netop om lovligheden af at udgive sig for nogen, som man ikke selv er, også selv om denne ikke er en rigtig person. Se http://bit.ly/3NoJ64
Sep 13th, 2009
René
Den korte udgave til dem, der blev lidt forvirrede over min kommentar: Lad være med at blive stødte på den der de-har-taget-røven-på-netop-mig-selv-om-jeg-er-deres-bedste-ven-måde bare fordi du har set det på et socialt medie. Det er ikke din socialitet og det er ikke dit medie.
Vær irriteret over reklamefolk generelt – ikke over at de bruger YouTube.
Sep 13th, 2009
emme
@ Martin. Interessant. Men er det rigtig forstået, at I kun udtaler jer om, at det er bedrageri, hvis man er en specifik anden (altså en der findes), men at det er i gråzonen, hvis det er en person der ikke findes? Medmindre at bedrageriet er så groft (dvs krænkende eller direkte snyde penge fra folk), at det er lige meget om man sagde at man var paven eller en marsmand.
Sep 13th, 2009
Jette
.. At det har vist sig at være Visit Denmark, der var afsender, synes jeg, er ret så interessant.
Jeg så deres direktør i tv2 sige, at de mener, at Karen er et godt eksempel på en fri og fornuftig (eller noget i den retning) dansk kvinde. Og at hun var sikker på, at det var et effektivt reklamestunt.
… Så tænker jeg, hvilke turister er det liiige, at vi ønsker at tiltrække med budskabet, der måske kan tilsniges at være “kom til danmark, her har vi lyshårende piger, der er løse på tråden” ?
Men at det virker, det er jeg egentligt ikke i tvivl om, deres mål var at få Danmark ind i folks bevidsthed. Og det må da være et opfyldt succeskriterie.
– For mig ville det have givet mere mening, hvis det var en sikker sex kampagne.
Jeg synes det er godt tænkt. og at vi kommer til at se meget meget mere af den slags. Spørgsmålet er så, hvor længe det bliver ved med at virke, eller om vi indtager en “ulven kommer” indstilling.
Sep 13th, 2009
emme
@ Jette: Enig, der er mere naturlige afsendere. Løs på tråden-argumentet er nærliggende, omend subtilt. Modsat Speed Bandits-reklamen, hvor blonde piger gik topløse rundt – det var så fjollet, at hvis man hoppede på den, så var man selv ude om det.
Sep 13th, 2009
emme
@ René. Enig.
En lyve-sag der har forarget mig, er Kaycee-sagen, som kørte for 100 år (i internetår) siden i USA. Her udgav en mand sig for at være en mor og hendes fatalt syge datter, og fik tilsendt penge og gaver i stor stil. Men det er også noget helt, helt andet end dette.
Sep 13th, 2009
Trine-Maria
For mig handler det altså ikke om, hvad “man” må med sociale medier? Jeg troede vi debatterede, hvad der var en fornuftig strategi for en virksomhed med de her redskaber på nettet og et indtil for et øjeblik siden ikke identificeret budskab?
Nu har vi så fået afsløret at budskabet er, at Danmark er et dejligt land, som flere turister skulle tage og besøge – og min pointe er så stadig at man skal overveje nøje om opmærksomhed som spiller på følelser og oprigtighed er den korrekte genvej – personligt tror jeg ikke det her gør noget som helst for at tiltrække flere tursister – men sikke en masse omtale – og hvis det nu er det man bliver målt på (og ikke antal overnatninger), så er den jo i vinkel – eller hvad?
Sep 13th, 2009
emme
@ TM: Enig i, at det handler om strategi. Jeg mener, at der er flere måder at bruge det sæt værktøjer, der kaldes sociale medier. Og der er flere kanaler, tiltag og strategier for at bruge den tilgang til kommunikation, som også kaldes sociale medier.
Som sagt synes jeg heller ikke ar V-D er en meget naturlig afsender. Og budskabet er heller ikke lige i skabet. Havde det været kondomer eller lign havde det været fedt.
Jeg tror det emotionelle på mange måder er vejen frem – med det kan du evt debattere med Peter Andreas i forrige KCast
Og nogen gange er det omtale man bliver målt på – nogen gange er omtale den fod i døren der skal til, før man får lov at komme indenfor med flere budskaber.
Sep 13th, 2009
Thomas Madsen-Mygdal
For mig handler det om at vi er igang med at genskabe tillid med mennesker.
De her dårligt eksekverede kampagner udnytter folks nyfundne tillid til andre mennesker – og er med til at skabe en kultur hvor man ikke skal kunne have tillid til noget som helst. Filmen er på kanten af gældende dansk markedsføringslov. Falske blogs, falske græsrodsorganisationer, falske film – samme kategori.
Og ja, filmen ville have været underholdende som et kunstværk eller et mediejamming fænomen – men sjovt nok kan vi qua virkemidlerne se mønstret i at den blot er endnu et håbløst “viral-film” ufatteligt hurtigt. (vist det man kalder falsk markedsføring nu til dags).
Det er jo ikke et spørgsmål om sociale platforme vil have reklame indhold eller kommercielt indhold – der er selvfølig alle former for deling og markeder er samtaler hurra.
Og ja, selvfølgelig skal vi diskutere og prøve at påvirke hvad praksis er – de folk der er med til at skabe normerne og påvirke fremtiden (måske grundlag for et spændende møde her?) – og ikke blot tage for givet at en praksis der selv er ekstrem iforhold til normalt reklamebureau 20-århundreds arbejde skulle være naturlig i 21-århundrede sociale deltagelses verden.
Helt professionelt vil jeg meget gerne se den konceptbeskrivelse og målbeskrivelse der ligger til grundlag, argumentationsrækken må være dybt underholdende – ekletant dårlig rådgivning og meget distanceret fra de mange andre gode sociale tiltag visitdenmark har kørende.
Kære Grey, hold jer nu til nogle dagbladsannoncerne, fredagsbaren og reklamefesterne (80′erne og 90′erne) – og lad mere kompetente folk om det her.
Sep 13th, 2009
René
At VisitDenmark har lavet en ligegyldig (i nogles øjne endda fornærmende uvirksom) reklamefilm burde ikke føre til flamewars og nyhedsudsendelser og kløgtige menneskers unødige forargelse. Lad os da nu for faen kigge på dagens historier og se efter, hvad der er sket ude i verden.
En film på YouTube er blevet set af ret så mange mennesker, som har studset over, at det var da en sørens situation hende der damen er landet i. Hun leder ikke efter sympati som sådan og nævner ikke ulykke, økonomiske problemer, voldtægt eller noget som helst. Hun vil bare gerne finde en i uhørt grad uidentificeret mand ude i verden, hvis det da kunne lade sig gøre. Hvis folk lægger mange følelser i det, så er der forargelsesværdigt stof til flere år i en enkelt udgave af Se & Hør. Og tænk sig, de har brugt ikke ganske anseeligt beløb af *vores* skattekroner på det. Uhadada. Ryk denne gang til Ekstra Bladet.
I andre nyheder:
* Iran vil ikke droppe atomprogrammet
* EU genoptager forbindelser med Zimbabwe
* 30 civile dræbt i Afghanistan af NATO-soldater
Tror vi virkelig, at verden nu kigger med foragt på Danmark på grund af endnu en dårlig (som i: populær, men tilpas tåbelig) viral kampagne på YouTube, som snyder “folks” følelser en lille smule?
Jeg ville også gerne, at vi ikke skulle spammes med ligegyldige virale kampagner og kun fik de seje, som endda også promoverede seje produkter og allerhelst fred i verden og mad til alle. Men jeg nægter simpelthen at tro på, at denne kampagne skyder al menneskelig forstand og tro på autenticitet og det gode i andre mennesker ned. Om så det er på YouTube eller andre steder.
@Thomas: At kalde vores århundrede for den sociale deltagelsesverden er måske at overdrive lidt. (Social) deltagelse er ikke unik for vores århundrede, men det er da sandt, at der nu er social deltagelse andre steder end tidligere. Men du henviser til, at tidligere tiders reklamer fandt sted i dagbladene og til sociale sammenkomster. Begge steder er vist også kendte for tåbelige reklamer og deltagelsesformer – både fra afsenderside og deltagelsesside. Men ja, de må meget gerne lade mere kompetente folk om det. Problemet er bare, at kompetente mennesker også til tider siger og opfinder dumme ting. Og tak for det.
Sep 13th, 2009
Søren Sprogø
Der hvor jeg synes kæden er hoppet FULDKOMMENT af i denne historie, er at medierne har gravet en video frem fra YouTube og ganske ukritisk gengivet den.
Alle normale mennesker ved, at alt det der findes på YouTube skal tages med et gran salt, og at man skal udvise seriøs kildekritik. Noget, der er understreget i, at “blogosphæren” temmeligt hurtigt afslørede at der var noget lunkent ved historien.
Men vi alle stoler, af underlige årsager, rimeligt meget på medierne. Vi regner med at der er professionelle bag, som sørger for at sortere skidt fra kanel. Og det er deres ukritiske gentagelse af marketingbudskabet, der har fået historien til at “go viral”.
Der må virkelig være nogle journalister derude, der bør sidde med røde ører. Lærer man ikke om kildekritik på journalist-uddannelsen? Er der ikke noget med at historier skal verificeres fra mindst to kilder? (Jeg ved det ikke, har praktisk taget ingen uddannelse inden for kommunikation eller journalistik).
Normale mennesker er åbenbart en hel del bedre end journalister i at sortere marketing fra reelle historier. Personligt mener jeg at det er her den virkelige historie ligger, ikke så meget i om Grey/VisitDenmark’s kampagne er fejlet eller er et hit.
Men hvem er det lige, der skal samle den historie op? Medierne selv?
Sep 13th, 2009
Thomas Madsen-Mygdal
@Søren Sprogø. God vinkel, tror ikke at der er mange native der ikke kunne se at det var en viral kampagne lige på stedet – msm gav den livet ved vinklingen på at den var autentisk.
@Shevy.
Netop ved at stå op for nogle andre værdier kunne det være at vi kunne fokusere på nogle af alle de ting du remser op – i stedet for at acceptere det her som en naturlighed og praksis. Social deltagelse er ikke nyt, men det er nyt at det er default operating system efter 50-100 år med centralisering/ensretning/manipualtion – og at det er nyt at det går ind over alle processer i vores liv, samfund og organisationer.
Det her er ikke en “viral kampagne”. Det er vildledende markedsføring – og det er to forskellige ting.
Sep 13th, 2009
Susan
Rene skriver: “Tror vi virkelig, at verden nu kigger med foragt på Danmark på grund af endnu en dårlig (som i: populær, men tilpas tåbelig) viral kampagne på YouTube, som snyder “folks” følelser en lille smule?”
Nej en enkelt totalt tåbelig viral kampagne betyder ikke at verden kigger med foragt på Danmark. Denne virale kampagne er helt klart med til at cementere Danmarks ry som frisindet og hvor pigerne er lette at få fat i. Jeg bor ikke i Danmark og det er tydeligt at Danmarks ry hænger uløseligt sammen med at vi var det første land hvor pornoen blev givet fri – at det så har reddet mig nogle gange hvor jeg måske har sagt noget der egentlig ville have forarget, men hvor de bar over med mig, for jeg kommer jo fra Danmark er en anden sag.
Hvad man her har hørt om Danmark i de seneste år er helt klart med til at ændre billedet af det her lille hyggelige eventyrland, og det her hjælper da også på det.
Jeg håber ikke at Dorte Kiilerich selv tror på det hun udtaler:
“Historien viser, at Karen er en dansk kvinde med selvstændighed, som lever i et frit samfund, der giver hende rammer til at træffe de valg. Med videoen markedsfører vi Danmark som et frit sted med plads. Danmark er globalt ukendt, og det er vores problem som destination.”
og
“Figuren Karen, i skikkelse af skuespillerinden Ditte Arnt, er i følge VisitDenmarks direktør en god eksponent for moderne ansvarsbevidste kvinder. ”
For ærlig talt så synes jeg absolut ikke denne video fremstiller Danmark som et land med ansvarsbevidste kvinder, nærmere tværtimod.
Men det store spørgsmål er jo hvad man vil have Danmark skal være kendt for udover H.C. Andersen, og det kan jo også være at de håber på det som Simon Spies sagde: Dårlig reklame er bedre end ingen reklame!
Spørgsmålet er
Sep 13th, 2009
René
@Thomas: Vildledende markedsføring er ret voldsomt. Vi anede ikke engang, hvad det var, der skulle markedsføres, før VisitDenmark hoppede frem fra skjulet.
Og jeg vælger lige så meget at se dette her som en nødvendig kritik af mediet. Den manglende autenticitet, muligheden for anonymitet, er en styrke og en svaghed ved mediet, og det er sgu fedt nok, at der kommer fokus på det. Jeg ville dog hellere, at det intentionelt var kommet frem via en kunstnergruppes aktiviteter, end ved en forfejlet markedsføringskampagne med et tvivlsomt payoff.
Men dybest set ser jeg ikke, hvor vi har tabt. Raklamedrengene har gjort i nælderne, der er fokus på, at antal visninger og viralitet ikke bør være selvstændige succesparametre og VisitDenmark får at vide, at kvindelig selvstændighed ikke vises bedst ved åbent at lede efter en mand man har knaldet i en brandert. Der fail over hele linjen.
Hvad jeg opponerer imod, er, at vi også failer. Hvis vi som (social media-) rådgivere forsøger at give et billede af, at YouTube og andre socialitetsunderstøttende medier først nu er blevet angrebet af uhæderlighed, så fejler vi mere end andre.
Og så er jeg stadig ikke enig med dig i karakteristikken af vores tidsalder som langt mere deltagende i sin konstruktion end tidligere. Kritik af reklamer m.m. har fået masser af spalteplads tidligere. Vi har bare flere kanaler nu – hvilket også øger udbudet af centraliserede/ensrettende/manipulerende budskaber.
Vi er med andre ord ikke på vej til at tabe nogen kamp. Vi er blot stadig ved at prøve på at vinde.
@Susan: Vi (Danmark) har ikke vundet noget på markedsføringsfronten ved dette reklamefremstød, det er jeg helt enig med dig i. Frisindet skal vi sgu være stolte af (for så vidt det stadig eksisterer), men vi skal nok nogle gange huske at minde andre mennesker om, at frisind ikke er lig med ligegyldighed og i dette tilfælde at “piger er lette at få fat i”. VisitDenmark lader til at have haft netop det for øje. At deres reklamebureau så har fået lov til at eksekvere det ekstremt dårligt, bør vi være irriterede over. Men at det skulle give resten af verden (som generaliseret entitet) et dårligere billede af Danmark, tror jeg ikke på.
Jeg håber aldrig, at Danmark igen bliver et eventyrland. Det vil udelukkende være et tegn på, at vi har frataget os selv ethvert ansvar overfor verdens onder. Lad os blot være et nederen land nogle gange – det betyder, at vi har påtaget os ansvaret for svære beslutninger.
Sep 14th, 2009
Anders Colding-Jørgensen
Jeg var en af dem der valgte at blogge løs om emnet i weekenden, til en grad hvor jeg ærligt talt fik kvalme over konstant at skulle se på alting med kynisme og på jagt efter spor. På den anden side er jeg psykolog og den slags snask kan jeg altså ikke modstå.
Lørdag over middag fik jeg et tip fra en bekendt om at pigen var skuespiller og kunne findes i dennes Facebook-venneliste. Jeg må tilstå at jeg fandt hende frem og postede et billede på min blog – uden at afsløre hendes navn. Det medførte bl.a. en opringning fra TV2, som meget meget gerne ville have hendes navn, så de lissom lige kunne ringe og høre hendes version. Det fik de naturligvis ikke, men det viser i hvor høj grad det her ikke er drevet af græsrødder, men er båret frem af “gamle” medier, som jeg tror står for langt størstedelen af trafikken.
Hvis man skal bryde dette stunt ned i nogle tekniske bestanddele, så er det vel mest gammeldags reklamebureaumarkedsføring, hvor man bruger et gimmick for at eksponere mennesker for et brand. I dette tilfælde ville man dog være på den sikre side og gik “all in” med en løgn som spillede på mange former for følelser. Det er psykologisk set rimeligt grovmotorisk og egentlig ikke så svært at eksekvere. Hvis man lægger al skam til side og overgiver sig til kraftens mørke side, så er det ret nemt at narre folk. Jeg fik 27.000 mennesker (ikke et imponerende tal længere) til at joine en gruppe imod nedlæggelsen af Storkespringvandet som en del af et psykologisk forsøg, så jeg ved det.
Men er det forkert?
Det er ikke nyt at der findes løgn og sandhed og etiske dilemmaer. Men nettets lave tærskel for produktion og deltagelse og gigantiske muligheder for skalering gør efterhånden bedraget til reglen frem for undtagelsen: Hvis man er dygtig til markedsføring via social medier – så kan man lyve overbevisende(?!) For det første afslører det ganske enkelt et ubegavet syn på menneskelig motivation – men det kan altså heller ikke undgå at gøre os mere mistroiske og langsomt at slibe endnu et lag af vores uskyld bort. Og helt ærligt, så vil jeg meget nødigt leve et liv helt uden uskyld – selvom jeg arbejder med markedsføring.
Desuden har vi jo alle set den slags markedsføring mange gange før – de kaldes nigeriabreve
Sep 14th, 2009
René
@Anders: Mener du virkelig alt det verden-er-af-lave-snak? At uskyld er på vej til at forsvinde fra jordens overflade, fordi der er lavet endnu en tåbelig reklamefilm? At bedrag nu er reglen frem for undtagelsen? Jeg synes der mangler alle former for proportioner i kritikken og at social media-parnasset igen selvretfærdigt forsøger at belære alle om, at selv samme parnas ALDRIG kunne drømme om at lave en fejl.
Kritiser på nødvendighedens præmisser i stedet for overdrivelsernes konfliktdrevne præmisser. Vi taler om videoen netop fordi det er en undtagelse. Mit argument er så, at det ikke er nogen større overraskelse af en undtagelse. Og at den i det store medie- og reklamehav går mod ligegyldighed (hvis ikke det eviggyldige medieselvsving havde taget historien). Med “nettets lave tærskel for produktion og deltagelse og gigantiske muligheder for skalering” ændres vores forhold også til det producerede, og det ville nok være en eklatant fejl at bedømme videoens udbredelse efter gamle standarder.
Sep 14th, 2009
Anders Colding-Jørgensen
@rené: Jeg kan høre at du er meget sikker i din sag og der er da ingen tvivl om at intet-er-nyt-tør-øjnene-og-tag-en-kiks-synspunktet er langt nemmest at forsvare. De fleste problemstillinger kan jo enten frames som gammelkendte eller nye, Og heller ikke denne case er hverken det ene eller det andet. Det er et dilemma – ikke et problem.
Jeg er en psykolog der arbejder med markedsføring og hvis du læser min blog, er der altså ikke meget hellig snak der. Tvært imod en masse nøgtern psyko-teknik. Men i mit verdensbillede forandrer nettet ikke kun præmisserne kvantitativt – dette er i min optik ikke kun “en anden reklamefilm” og jeg ser ikke dette som “same same” men som endnu et tydeligt eksempel på at man anvender stadigt stærkere virkemidler for at opnå social spredning. Og i dette spørgsmål kan man inddrage etik eller lade være.
Men den etiske debat er nu faktisk underordnet her: Faktum er at denne film vælger at bygge på et bedrag – eller på fiktion, hvis du bedre kan sluge det ord. Hvis man kan gøre med charme og med en forløsning der bevarer den psykologiske kontrakt og respekten for tilskueren. Så virker det. Men det synes jeg ikke man har gjort her. Hvis man laver et stunt som Karen, så får man en masse opmærksomhed der nok ikke kan bruges til ret meget. Det er kampagnen og ikke budskabet der får opmærksomheden – det er reklamebureausyndromet. Når man snyder folk uelegant så failer man – og det er jo en rigtig Hollywood-ending ;o)
PS: At folk dør i Afghanistan skal altså ikke forhindre os i at tage etisk stilling til det vi render og laver.
Sep 14th, 2009
René
Ad 1) Jeg ved ikke om det er nemmere at være på tør-øjnene-holdet end på det-de-unge-render-og-laver-er-forfærdeligt-holdet. Men jeg ved helt sikkert, at jeg ikke har taget et bestemt standpunkt fordi det er nemt. Den kommentar fra din side vinder vist i nemhed.
Ad 2) Jeg læser faktisk din blog (og der er mange fine ting imellem), men du skriver altså stadig ovenfor, at verden er af lave. Jeg er i øvrigt en sociolog, der arbejder med sociale medier (bare lige til info hvis du ikke læser min blog).
Ad 3) Jeg er enig med dig i, at det ikke er en god kampagne. Men at du først siger, at etik er underordnet og derefter spiller “de snyder folk”-kortet, giver lidt bagslag. Også selv om argumentet er psykologisk. Dit argument er vel (korreks mig, hvis jeg tager fejl), at det ikke gøres med charme og derfor ikke virker? Men den manglende charme bunder velsagtens i, at det opleves som uetisk?
Sep 14th, 2009
Anders Colding-Jørgensen
@rene:
1) Whatever – jeg synes selv at det føles nemmere når jeg forsvarer en reduktionisme (at dette jo bare er endnu en tåbelig reklamefilm) end når jeg, som nu, får roder mig ud i det tågede etiske felt. Det var hvad jeg mente.
2a) Tak
2b) Nej – det er en overfortolkning
2b) Den skal jeg lige tjekke ud
3a) Etik er underordnet – ikke ligegyldigt
3b) At snyde folk refererer til den tekniske udførelse
3b) Nej – den manglende charme bygger bare på at afsløringen var så kedelig og ufed
Men ærligt talt er vi vist ikke helt uenige nok til at det giver mening at tampe mere tekst ind her ;o) sig til hvis du har lyst til at dele to øl istedet.
Tak til KarenDK26 for at røre rundt i gryden…
#Anders42
Sep 14th, 2009
René
Øl? Altid!
/René31,5
Sep 14th, 2009
emme
Hvis det ender med en øl, er alting godt
Sep 14th, 2009
Peter Dupont
Der bliver næppe færre turister herhjemme næste sæson pga. dether lille oprør.
Og det er jo egentlig den tanke, de kreative bag viral-kampagnen burde tænke på!
Tom luft for skatteyderpenge!
Sep 14th, 2009
Jeng
Jeg kommer desvaerre foerst lidt sent ind i debatten. Det er spaendende at laese jeres kommentarer. Er der nogen som ved, om videoen stadig er tilgaengelig online paa andre platforme? Jeg kan se, at den er blevet fjernet, men maaske der eksisterer andre versioner? Jeg har fortsat ikke set den. Paa forhaand tak.
Sep 17th, 2009
emme
Du skal bare søge på ‘danish mother seeking’ på youtube, så er der vist nok masser af kopier. Samt underholdende svar
Sep 17th, 2009
Jeng
Tak!
Sep 17th, 2009
joachim
jeg søger mor og far
Oct 29th, 2010
joachim
Oct 29th, 2010
joachim
nej tak søger ikke mor og far
Oct 29th, 2010
Reply to “Dansk mor søger far – danske (nye) medier råber på etik”