Inspireret af et oplæg jeg hørte i går fra en advokat, der talte om, hvordan man kan blive snydt og bedraget fra sine penge af onde Facebook-applikationer, så foreslår jeg ordet app-slap: Det at få en virtuel lussing af en app, fordi man ikke har læst vilkårene (fordi de står med myreskrift).
“You’ve been app-slapped”.
Hør Ole Andersen, den nyslåede formand for Wikimedia Denmark, fortælle om planerne for den danske del af Wikipedia og om wiki-patruljeringer. Og hør hvorfor den danske del af Wikipedia er meget stærk på finske heavy metal-bands.
Om har jeg bidraget til dansk Wikipedia? Det tror jeg nok! Se f.eks. mine fantastiske bidrag Badekarsnotat og Cover, som jo helt klart øger værdien af dansk Wikipedia med mange hundrede procent…
Jeg så første gang Sundhedsstyrelsens nye kampagne på en plakat på Nørreport Station, og synes den var ret sjov. Den spiller på en slags omvendt Facebook-univers, hvor man kan miste venner. Jeg synes der var noget skægt i at bruge Facebooks lingo for at vise noget andet end det kærlige feedback-system, som Facebook står for.
Nå, men kampagnen hedder Stop før 5, og handler om, at mere end 5 genstande på en aften kan gøre en mindre end charmerende, og er målrettet de 16-25 årige. Der følger tv-spots og traditionel annoncering med, og der går det sådan set udmærket. Budskabet er ret klart: Du kan miste venner ved at drikke for meget (dvs mere end 5 genstande). Til gengæld er spørgsmålet, om det er det rette budskab til målgruppen – jeg tænker her på, at det ikke er nogen hemmelighed at de danske unge er nogen af de mest drikfældige i Europa, og de vil måske nok synes at under 5 genstande er latterligt. Dvs. at der er ret langt til accept af præmissen (at under 5 genstande er den gode måde at gå i byen). På den anden side, man skal starte et sted, budskabsmæssigt altså, som presser nogen grænser.
Desværre er kampagnen ikke helt så godt udført på Facebook. Der er lavet et godt indgangssite – stopfør5.dk – der har et fint Facebookdesign. På Facebook kan man blive fan af den generelle Stop før 5-side, eller man kan tage testen En Aften i Byen.
Og her er det desværre at jeg er spændt på at se, om kampagnen kan tage fart. Ved at svar på 5 spørgsmål (f.eks. om man nogen sinde har været så fuld, at der er ting man ikke kan huske dagen efter), får man at vide hvilken en drukmås-profil man er, og man får at vide hvor mange venner man har mistet på det. Det er ikke helt klart hvordan de lige vurderer hvor mange venner man har mistet, så jeg tænker at det bare er et tilfældigt tal. Men det største problem er, at jeg har svært ved at se incitamentet til at poste ens drukmås-resultater på ens wall. Hvis nu man er 17 år og en Råber (en af de typer man kan blive) og afmeldingen på ens wall er at man har mistet venner – hvad betyder det så? Jeg gætter på, at de, der når så langt som at poste historien, vil have en ironisk distance til resultatet.
Noget af det, der skaber gode resultater på Facebook er hvis man gør brugerne af ens Side, Gruppe eller Applikation federe, sejere eller får den til at se kloge ud. Folk melder sig til grupper for at vise hvem de er, de bliver fans af ting som en slags sponsoreret selvpromovering (dvs de låner lidt af det gode fra det de bliver fans af, og iklæder sig selv det) og de bruger apps til at vise deres evner, til at vise deres popularitet, til at gøre grin med sig selv osv. Facebook handler om at understøtte vores selvpromovering.
Så jeg er ret spændt på, hvordan En Aften i Byen vil blive brugt.
Der er også en mobil-app, med en promilletest, en balancetest og en mulighed for at finde ud af hvor man er og ringe efter en taxa. Den var lidt svær at bruge på min gamle Nokia N73, men det kan være den er nemmere på en iphone.
PS. Der er naturligvis allerede en anti-Stop før 5-side…
PPS. Jeg tror det jeg forsøger at sige er, at jeg er spændt på om moralisering virker på FB.
Skal det være ‘Big & Chunky’ (mit forslag) eller ‘What what (in the butt)’, som er Kirstens forslag?
Døm selv. Og nej, dette er ikke et lødigt indlæg.
I disse hårde tider, så varmer underholdning ekstra meget, uanset om den kommer fra tv eller Anders And-bladet. Men kvaliteten kan til tider lade en del tilbage at ønske. Men frygt ej – her er 5 hacks, der sætter dig i stand til at nyde mainstream underholdning uden at få en fordummelses-hjerneblødning.
Jeg ville også have foreslået, at man installerede en tekst-blocker på eb.dk og nøjedes med at kigge på billederne (der jo som alle ved siger mere end 1000 ord), men man kan kun få adblockere, ikke tekst-blockere. Men hvem ved, måske kommer de en dag.
I denne uges Kcast er det MyC4, der er interview-offeret. Vi synes det kunne være spændende at høre, hvordan en organisation, der bevæger sig et sted mellem godgørenhed og investerin løser deres kommunikation – for på den ene side har de samme udfordring som banker og pensionskasser (for meget fag-lingo, for meget penge-teknik), på den anden side har de godgørende organisationers udfordring med ikke at spille for meget på det emotionelle, med sultende afrikanske børn med fluer & tårer i øjenkrogene.
Det korte svar er, at kommunikere business (with a purpose). Men det var spændende at høre om en organisation, der lægger meget stor vægt på transparens, men samtidig er bevidst om, at det ikke er alle, der vil have al information.
Konsulentens job er rigt og varieret; I dag har jeg lagt stemme til en flok clips, et viskelæder, en flok tegnestifter og en hostende hullemaskine. Jeg kan – uden at afsløre for meget af plottet – fortælle, at clips i flok i min fortolkning siger muni-muni, og tegnestifter siger woot-woot med staccato.
Hvis du synes at mine blogindlæg lige er blevet endnu mere forvirrende, så er det fordi jeg i denne uge tester to blog-dimser.
Den ene er en Twitter-knap, så man kan tweete mine indlæg, hvis man er for doven til at kopiere permalinket helt selv. Det er vi jo nogen der er. Jeg sætter selv pris på servicen andre steder, sammen med Facebook Connect o.lign.
Den anden er en relateret-service, der forslår 3 andre blogindlæg du kan læse, når du har læst det du er i gang med. Desværre ser det lige nu ud til ikke at være sådan for alvor relateret – forstået på den måde, at jeg ikke helt kan gennemskue, hvordan servicen udvælger de 3 blogindlæg. Mine indlæg er ikke tagget, men kategoriseret (der er 15 kategorier, der kan kombineres) – ihvertfald dem jeg har skrevet siden jeg skiftede til wordpress. Så jeg ved ikke rigtig om det er en reel service, eller bare ekstra fyld.
Det største problem er naturligvis om det optager for meget plads. Twitter-dimsen ligger over folden, relateret-dimsen kan man kun se, hvis man åbner for kommentarerne også. Måske burde jeg pakker Twitter-dimmeren derned også. Men nu må vi se. Jeg prøver det i en uge eller to, så hvis du har nogen protester, så er det nu det sner. Eller gode ideer.
… finder du hos Grand Park-konferencehotel. Jeg tror kun de kører lokal-tv reklamer på Sjælland, men de har været så venlige at gøre deres videoer tilgængelige på deres site.
Det er ellers en klassisk konkurrence: Giv en god grund til at det er netop din virksomhed, der skal ‘flotte sig’ på Grand Park, som det hedder på websitet, og så kan man vinde en luksuskonference eller det der ligner. Så langt så godt. Men de ledsagende videoer er ganske enkelt mystiske. Det virker som om budskabet er ‘vi er vildt underlige, er du også det?’. Okay, jeg ved godt at budskabet på overflade er ‘vi har plads til alle (slags)!’.
Eller også er jeg bare blevet en gammel sur rejekælling.
Okay, ikke flere videoer i den kommende uge.
Nu er det ikke fordi vi skal koge så meget mere suppe på VisitDenmark-sagen, men… En lille uvidenskabelig stikprøve blandt folk jeg kender, har afsløret en uhyggelig tendens: Rigtig mange af de, der fordømmer videoen allerhårdest, har ikke set den.
Det må betyde, at der stadig er forbavsende mange der tager gammel mediers udlægning for gode varer. De har stadig meget høj troværdighed. Og det til trods for, at flere af de adspurgte opfatter sig selv som kritiske mediebrugere.
En opgørelse fra GOOD Magazine (med data via The Guardian Datablog) viser, at lille Danmark er verdens mest kødædende nation.
Med et kødindtag på 160 kg om året, er der langt ned til Bhutan 3,3 kg om året.
Og nu kan det jo godt være at Atkins-kuren og andre diæter anbefaler, at man spiser meget kød (og grøntsager), men det er ikke en særlig klimavenlig tilgang til fødeindtag (husk at dyr fiser, så spis mindre kød).
Efter morgenens indslag i Go’ Morgen Danmark, vil jeg bare lige pege på GoVirals liste over de 10 mest populære virale film - da det jo nok burde have været dem, der var inde og kloge sig på virale film (jeg tog nu gerne tjansen, da de ikke kunne).
Da min søster startede sin egen modeblog for nylig (Fashionest), er jeg blevet lidt mere opmærksom på netop den genre indenfor blogs, som jeg må indrømme, at jeg ikke har dyrket ret meget.
Det er ellers en niche, der er ved at være lige så stor som strikkeblog-nichen!
Men heldigvis har Anna Ebbesen (som er min halv-kollega) i dag været i Kulturnyt (som nok er nemmest at hente via itunes), og supplerer med et blogindlæg.
Så jeg har i dag lært, at modebloggernes fordel fremfor modebladene er:
Men det mest interessante er mp3-effekten, som Anna beskriver i sit indlæg; det, at forbrugeren vil ‘nøjes’ med en god nok kvalitet, istedet for den højeste kvalitet, mod at få produktet lidt hurtigere. Vi kan nøjes med at hente halvsølle mp3′ere med vores favoritkunstnere, istedet for at vente til i morgen, når butikkerne åbner.
Og det samme gælder fahionistaerne – de vil diskutere hvad der er i butikkerne NU, ikke for flere måneder siden (eller værre: det der først kommer i butikkerne næste sæson). Og selvom vi stadig elsker de glittede magasiner på det tykke papir, så er der nu skarp konkurrence fra de (klimavenlige?) digitale mini-magasiner, der kan produceres ligeså hurtigt som mobilkameraet kan sende billedet direkte fra prøverummet.
I en viral film fra i fredags, søger en dansk mor tilsyneladende faderen til hendes søn. Der gik ikke længe, før nogen fik opsnuset, at hun i virkeligheden er skuespiller, og at filmen derfor må være et stunt. Ideer til afsender er alt fra Findize.com (der laver search marketing), over kondomsælgere til skuespilleren selv. Mindjumpers, der for sjov lavede faderens svar, lå også højt på hitlisterne på et tidspunkt.
De diskuteres heftigt på Facebook, og ‘sagen’ er blevet rapporteret i de gamle medier (f.eks. JP og EB).
Det spændende er, at en del af diskussionen lige nu går på etik. Mindjumpers, der ellers selv deltog i løjerne, var nogen af de første til at spekulere over, om det var uetisk at lege med folks følelser, idet mange har tilkendegivet deres medfølelse med den danske mor, og opmuntret hende i kampen om at finde faderen (flere etik-indlæg hos Hovedet på Bloggen og “Virkeligheden”).
Ja, det er klart, at videoen er tænkt som en manipulation af folks følelser. Det er meningen at vi – for en tid ihvertfald – skal tro, at historien er rigtig.
Men hvordan adskiller det sig fra den måde, man ellers laver reklame på? I reklameblokken er vi naturligvis meget bevidste om, at afsenderen vil have os til at føle noget, men hvad med al den medfølgende PR for forskellige produkter og services, der har til hensigt at få os til at ønske en bestemt livsstil eller få dårlig samvittighed over den livsstil vi har nu? Er det stadig en markedsføring og en type PR, som vi opfatter som uetisk manipulation? Historier om mor til 4 med rygerlunger, fede damer der tabte 40 kg inden de døde af hjerteslag? Det virker nu som om det er accepteret, og at vi som forbrugere har udviklet et stærkt filter mod det.
Og hvorfor skulle nye medier være anderledes?
Nye medier giver enkeltpersoner, virksomheder og organisationer muligheden for at være autentiske, transparente og true. De giver mulighede for at skabe en stemme, for at skabe samtaler mellem mennesker og for at fortælle en historie uden et kæmpe markedsføringsmaskineri (…at det hedder nye medier er jo i det hele taget en fejl, for det handler ikke om medierne, men om tilgangen. Man kan være meget nye medier-agtig i sin kommunikation på alle platforme og i alle medietyper).
Men det giver også muligheden for det modsatte. Det er stadig selvfremstillelse, uanset om man er en enkeltperson eller en virksomhed. Det er ingen garant for autencitet. Eller for sandhed. Og jeg tror det er urealistisk at tro, at vi kan undgå at youtube, blogs, Twitter og Facebook ikke vil se meget mere af videoer og andre tiltag som denne. Det er vel lige så urealistisk som at tro, at nye medier vil være reklamefri.
Jeg glæder mig til at se, hvem der mon har lavet videoen. Og til hvilket formål. Og hvordan de vil håndtere det. Og så vil jeg sige tak for god weekend-underholdning. For det har de leveret, og det er det, der virker på Facebook.
Relateret: TV2-wikigate – der er nogen der har tisset i vores turban!
Update kl 19.04: Arh, det var VisitDenmark + Grey. Der havde været sjovere afsendere end dem. Mere naturlige afsendere. Det kunne have været lige så sjovt som Speed bandits. Men okay. De står ved det. Der håber jeg de bliver.
Men Pernille R-Theil, lige noget opklarende: Youtube er IKKE nyhedsstrømmen, okay? Jeg håber ikke det er der, du finder dine nyheder.
Der er sukker, chokolade og fløde i en Pavlova… men også masser af frisk frugt. Et helt lag, faktisk. Og Chris McDonald siger at bær er powerfood!
Er den sund eller usund?
Jeg er forvirret.
Jeg spurgte for nogen dage siden, om der var nogen, der kendte til et alternativ til MobileMe, som er Apples betalingstjeneste for at synkronisere Mac, iPhone og PC. Man har f.eks. brug for den, hvis man ønsker at synkronisere sin arbejdskalender (Entourage) med en en eller anden service, f.eks. Zyb. Og hvis ens telefon fra Nokia af uransagelige årsager ikke ønsker at agere mellemmand.
Jeg fik rigtig mange enslydende svar (ca 15 på tværs af platforme), i stil med “skift til Google”-pakken. Det skyldes nok, at jeg glemte at sige, at jeg gerne ville have en tredjepartsløsning, da det nok ikke er lige nu jeg lykkes med at overbevise 40 kolleger om at de da skal skifte endnu et system. Det var hårdt nok at gå fra PC til Mac (og lad mig skynde mig at sige, at jeg var en af dem der synes det var hårdest. Jeg gik fra at være superbruger til total clueless).
Men der var en (tak, Niels Philbert Præstegaard), der foreslog iCal Exchange. Og det virker.
Så venter jeg bare på at Zybs løsning også virker, så kører det for mig.
Er du på Twitter og/eller til godgørende hyggeaftener med fagligt indhold, så skynd dig at melde dig til Twestival, som løber af stablen på torsdag.
Der er kage. Vi ses.
(Er du i tvivl om hvad du ellers skal til af faglige arrangementer i efteråret, så lyt til denne uges KCast, hvor vi blandt andet taler om den danske version af TED-konferencen)
,
Senest på Twitter: There are no items in this feed.
Emmes bøger er min boghukommelse, hvor jeg skriver om de bøger jeg læser
Kommunikationscast er vores ugentlige podcast om kommunikation
KommunikationsCast »Årets julekalender handler om søde sager. Mr. Nom Nom er en sulten mazarinkage, der bliver udstødt af det gode selskab - følg hans vej til julen i den episke serie Sweet Christmas, hvor intet sukker er helligt.
Sweet Christmas »
