emmes weblog

Jeg tror overboen træner til gående marathon. I soveværelset. Han går frem og tilbage, frem og tilbage. Når han har gæster og når han er alene. Han er en meget sporty ung mand.

Det er ellers blevet foreslået, at han er bekymret for noget og derfor går frem og tilbage, frem og tilbage. Og at man burde være en god underbo og smide en seddel ind af brevsprække nu og da, med opmuntrende ord, som ‘det skal nok gå, du’ og ‘sådan er verden, det går frem og tilbage, frem og tilbage’.

Men jeg tror ikke han er bekymret. Det er ikke bekymrede skridt. Jeg tror han træner til gående marathon.