emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Som en Kung-Fu is, sort og hvid, men med masser af flavor. Og klistret indpakning.

De jager om natten

Om natten er edderkopperne i mine forældres hus store. Og hurtige. Efter kl 02 kommer de frem.

Jeg ved ikke om de jager sølvdyr eller spiser efterladte hudceller fra mennesker, for sikkert er det, at de umuligt kan konkurrere om krummer med hunden. Den suger hvert et molekyle op, der nogen sinde har været i kontakt med mad.

Jeg er stadig i tvivl om den bedste taktik;  er det bedst at gå gennem huset i mørke, så man ikke kan se dem – og derved risikere at træde på en (forestil dig at få en edderkop på størrelse med en barnehånd op mellem tæerne)? Eller skal man tænde lyset, så man kan se fjenden – og risikere angst i flere planer, når de piler hen ad gulve, op ad vægge, på tværs af loftet?

At snuppe søndagsavisen og bare gå til angreb er udelukket. De har en størrelse, der gør, at man ikke er i tvivl om, at de bare ville flå avisen ud af ens søvnige hænder og slå igen.

Related Posts with Thumbnails

4 Comments, Comment or Ping

  1. Andreas Æbelø

    Jeg var engang gæst hos nogle lokale i en landsby i det vestlige Uganda. Så får man gæste-lerhuset med stor seng og skinnende lyserødt sengetæppe. Flot – og klamt fordi de ikke så tit fik fint besøg. Det udnyttede musene til både at lægge små visitkort i den lyserøde seng og vække en om natten med gnave- og musemimrelyde under sengen. Og man vidste jo fra de små visitbæer i sengetæppet, at selve sengen var en option. Min taktik var fornægtelse og mumificering. Dvs. ingen lommelygte og helt oplynet sovepose (inkl. soveposehætten med snor i bundet helt ned om næsen). Er værre svedsvineri i tropenatten. Men ingen ørebæ eller tågnaveri.

  2. Fy for den!
    Men mus er alligevel sødere. Man kan ligesom gennemskue deres motiver (mad & skjul). Edderkoppe-empati ejer de færreste – de er jo totalt uforudsigelige.

  3. Brænd huset ned, byg noget nyt og håb på det bedste er mit bedste råd.

  4. ædrw! Vi bor i et gammelt hus, og har også sådan nogle unaturligt store edderkopper. Her kommer de bare kun frem i perioden fra august til november-december, men der har vi så til gengæld også invasion. Sidste år i september vågnede jeg ud på natten, ved at en af de største jeg har set (her i landet) løb sig en frisk tur på min bare arm. Den døde efterfølgende af mange slag med en gulvskrubbe. Der gik et par døgn, før nattesøvn var det samme som før.

Reply to “De jager om natten”

Katrine Emme Thielke