Min mobiltlf – min livline – forsvandt omkring kl 9.30 i formiddags fra den store sal i Kedelhallen, og har ikke givet livstegn fra sig siden.
Der er stadig et teoretisk håb for, at den kan dukke op, men ingen efterlysninger har klaret den sag. Jeg forestiller mig at den ligger på bunden af en skraldespand, for hvem gider stjæle en næsten 3 år gammel N73?
Nå, men email eller brev er den sikreste form for kontakt disse dage. jeg kan også godt ringe dig op fra en mønttelefon, men så ville det nærmest være lige så nemt bare at aftale et møde, ikke?
Her til morgen på Reboot11 lavede vi en masse-brainstorm på handlinger (actions), som alle kunne gå i gang med så hurtigt som muligt.
5 minutter blev til intet mindre end 238 handlinger, sat op på en væg og nu digitaliseret.
Jeg tror det er den mest effektive brainstorm jeg nogensinde har været med til. Til gengæld var det ikke vildt sjovt at dokumentere det digitalt bagefter, så nyd nu resultatet 200%.
Den er overraskende nem at lave (hvis man følger Brd Prices opskrift), men jeg synes at den skuffer lidt smagsmæssigt. Men så vidt jeg husker, så er La Glaces version også et sukker/fløde-chok, og ikke så meget andet.
Efterfølgende blev jeg lidt i tvivl om definitionen på en portal, men det ser ud til, at den mest gængse opfattelse er, at en portal er en enkelt indgang til et bred emneområde, et site, der præsenterer en række kilder ét sted. Med den definition, så ville det muligvis være mere korrekt at kalde Google en portal, fremfor Facebook.
Men jeg opfatter faktisk Facebook som disse års mere sociale bud på en portal.
Jeg kan rapportere, at de for nylig på DR1 lige har annonceret et tv-program, der afslører, at arkæologer har gjort fund i Egypten, der revolutionerer den måde vi tænker om civilisationens start.
Det viser sig, at civilisationen i virkeligheden starter flere hundrede år tidligere end først beregnet.
Lolcats er nogen af de bedste til at nomme – og nu er der et (lidt vel over-cute) spil, hvor man kan hjælpe Lolcatten til at æde sig en pukkel til i Cheezburgs.
Well, måske er man bedre underholdt med et Myst-agtigt spil (ny favorit!) på Kongregate, men det er da fint at de har deres eget spil, hvor man kan trække katten i halen. Den ser bare for sød ud. Rigtige lolcats er som minimum fiffige, og allerhelst pure evil.
Der er visse ting, der er fixpunkter i ens liv. Familie. Venner. Kvarteret, hvor man er vokset op. Mors mad. Fars brilledelle.
Og min sofa. Jeg fik den, da jeg var 14, og i mange år var den også min seng, en klassisk Hästens sovesofa, som man slet, slet ikke kunne se, var en sovesofa. Bilder jeg mig ind. Siden har mange andre mennesker siddet i den, sovet i den, spildt i den, og der var en gang en ellers sød hund, der tog en bid af den.
I de sidste 5 (8?) år har jeg talt om, at jeg skulle have en ny. Venner har kaldt den ikke bare studentikos, men uncool. Jeg har været ude at kigge på nye sofaer mange gange, og endda fundet værdige afløsere, men øjeblikket har bare aldrig rigtig været der.
Men nu er det slut. Efter mere end 7 måneder med et stadigt voksende hul midt i betrækket, et hul, som gæster høfligt dækkede med deres bagdele, men alligevel ikke kunne lade være med at bemærke, grundet den gullige indmads kontrast til det grå betræk, er det slut. Farvel, gammel sofa. Goddag, ny dobbelt-størrelse mega-ikke-sove-sofa.
Det er en ny æra i mit liv. Men jeg er overrasket over, hvor hurtigt jeg er kommer til at holde af den nye. Og hvor hurtigt jeg har glemt sofaen, der har serviceret mig i 17 år.
I morges var jeg på besøg hos mikro-tv-kanalen LineP TV. Vi talte om Twitter (og ikke mindst vores første skænderi på Twitter) – og jeg når da også lige at gøre reklame igen for, at vi søger flere kolleger til Advice (ikke bare en, men to)…
”
(Og ja, det fjæs man ser her på still-billedet er mit happy-face…)
Kongregate.com er mit favorit-spilsite. De har mindre og medium-størrelse browserbaserede spil, alt fra strategi over adventure og sport, til shooters.
Jeg stødte på det første gan jeg spillede Tower Defense, et simpelt og grimt strategispil, på mental højde med Tetris (men langt over Bejeweled). Siden da har jeg en gang i kvartalet en uge eller to i helvede, når der kommer nye strategispil, og jeg den første uge får lammetæv og i uge 2 er trist over, at jeg har knækket alle nødderne, og det nu kun er et spørgsmål om tid, før jeg har opbrugt alle banerne i mine favoritter.
Lige nu er jeg i uge 1. Taberhelvede. Der er kommet en ny version af GemCraft, og jeg er virkelig på den. Jeg spiller de samme baner 5-6 gange med forskellige strategier, og bliver fejet af banen. Inde på highscorelisten har de øverste 10-20 stykker et sted mellem 20 og 2 millioner point. Jeg har 8000.
Jeg er en taber. Der er også kommet en ny version af Tower Defense – Tower Defense Pro (!) – og det ser ud som om de har lavet så mange levels, at det kunne holde hele 3 uger.
Efter ca 6 måneder næsten udelukkende på middelmådig fantasy (jeg er holdt op med at opdatere min bogblog, da jeg er lidt flov over den manglende variation. Og så blev den jo hacket, og siden har det bare ikke været det samme.), er jeg tilbage i det seriøse spor.
Jeg lagde ud med A.S. Byatts nyeste, The Children’s Book (som er en cute titel, der dækker over højpandet, dødsensseriøs alvor og historie), og siden da har det handlet om alderdom og døden. David Lodge, der plejer at skrive muntre akademia-romancer, har skrevet Deaf Sentence, der handler om hvor deprimerende det er at være 80% døv. Og nu er jeg i gang med John Updikes The Widows of Eastwick, der starter lige så deprimerende som filmen The Witches of Eastwick er sjov. Men efter 6 måneder med matadormix-læsning er det faktisk helt rart.
Intet af det ovenstående er i sig selv særlig interessant, men jeg tænkte at der måske var nogen, der var bekymret for min intellektuelle… træning? Eller mit lix-niveau. Noget man jo ikke må miste, uanset hvor meget man er groet sammen med ens konsulentjob.
Så hvis du overvejer at gå i gang, så er der lidt af hvert at lytte til her. Det eneste vi ikke kommer ind på, er den tekniske side af sagen.
PS. Sidste uges KCast om AidOnline-sagen er værd at høre, hvis man vil vide lidt mere om, hvorfor det ikke gik med initiativet med at lave en adblocker, der erstattede bannere med bannere fra velgørende organisationer.
Jeg ved ikke om jeg ville kunne bestå. Men som voksen er der også flere faktorer der spiller ind, f.eks. om det overhovedet ville være godt for mig at få to marshmallows. Måske er det bedst at spise den med det samme, og derved minimere skaderne?
(Dette er et surt indlæg om taxaer. Spring det over)
Jeg er træt af taxa-chauffører, der har fået deres kørekort på Playstation. Jeg er træt af taxachauffører, der aldrig har kigget på et kort og ikke kan genkende de mest almindelige veje og landemærker i København. Jeg er træt af taxachauffører, der siger de kender trafikken, men altid ender i den uendelige kø på Lyngbyvejen.
Emmes bøger er min boghukommelse, hvor jeg skriver om de bøger jeg læser
Monday, 11 July 2011, 11:36 am Lovecraft: The Colour of Space & Forster: The Machine Stops Mini Modern Classics Box Set er klart værd at ønske sig, for hver af de små bogletter er nemme at have med og indeholder tyngde nok til at underholde en på rejser. Både Lovecraft og Forsters dyst. […]
Monday, 11 July 2011, 10:15 am Patti Smith: Just Kids Just Kids handler om Patti Smiths ungdom og coming of age som kunstner. Selvom jeg ikke kendte til Robert Mapplethorpe, som er bogens omdrejningspunkt og Pattis inspirator, så er det alligevel griben. […]
Monday, 11 July 2011, 10:09 am Sherry Turkle: Alone Together Meget amerikansk skrevet bog om robotter og den netbårne spilverden, med masser af illustrative anekdoter og vel-udfoldede argumenter. Dvs. den er amerikansk på den måde, at det er en fagbog, der e. […]
Årets julekalender handler om søde sager. Mr. Nom Nom er en sulten mazarinkage, der bliver udstødt af det gode selskab - følg hans vej til julen i den episke serie Sweet Christmas, hvor intet sukker er helligt.
