emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Her kan du læse om de 5% af mig selv, som jeg lægger åbent frem. Og ikke mere end det.

Endelig kan jeg slippe for Lokalavisen Østerbro (og deres konkurrent, Østerbro Lokalavis)

Fra d. 30. april i år, kan man opgradere sit Nej Tak til Reklamer-klistermærke på døren til et Nej Tak til Reklamer og Gratisaviser. Endelig.

Jeg har i længere tid haft magasinet Tænks Nej Tak til Gratisaviser-mærkat på døren, men den respekterer lokalaviserne ikke. Hvorfor de gider dele ud til nogen der ikke vil have dem, forstår jeg ikke, men printmedier har jo en lang glorværdig tradition for at tænke sig selv uundværlige.

Related Posts with Thumbnails

14 Comments, Comment or Ping

  1. Jette

    “…Hvorfor de gider dele ud til nogen der ikke vil have dem, forstår jeg ikke, men printmedier har jo en lang glorværdig tradition for at tænke sig selv uundværlige..”

    Du tager fejl Emme, det er hard core økonomi og på grund af annoncesalg. Når de afleverer een til dig, der ikke læser den, tæller du med i oplagstallet, hvis de ikke afleverer den, gør du ikke.

    Og der ER vel bare mere vægt bag at sige “vi har et oplag på 100.000, vil du give en milliard for en annonce ved os” end “vi har et oplag på… 7… vil du give en milliard for en annonce ved os”

    ….. Tror jeg

  2. Jeg tror – jeg ved – at du har helt ret. Det virker bare så utrolig arrogant og afsenderorienteret. “Ved De hvad, lille De, jeg moser lige en gang overkradseperet regnskov ind ad Deres brevsprække så jeg kan tjene nogen penge.”

    Okay, det er måske også lidt hårdt sat op, jeg er sikker på at de har noget indhold, som de tror jeg kunne interessere mig for. Men de VED det ikke, og de spørger ikke.

    Jeg blev virkelig godt tilfreds da jeg fandt info om den nye ordning på forbrug.dk.

  3. Oh, altså. Jeg læser faktisk med stor interesse Vesterbro Bladet. Hvis man ser bort fra de mange helsiden annoncer for ejendomsmæglere og Folkekirken, er det en rigtig lødig avis om politik og kultur i mit lokalområde. I modsætning til dens nye konkurrent, hvis navn jeg har fortrængt, der udover benævnte annoncer kun består af tom snak. Næh, giv mig et klistermærke med teksten: “Uinteressante tryksager nej tak.”

  4. Det afhænger vel også af, hvor engageret man er i sit lokalområde. Vesterbroere virker mere engagerede end østerbroere – eller ihvertfald denne østerbroer. Østerbro er det sted jeg bor, jeg opfatter Kbh som mit udvidede lokalområde.

  5. Er du sikker på, at der ikke skelnes mellem gratis-aviser og lokalaviser (sidstnævnte omdeles på Nørrebronx af postbuddet..)

    I øvrigt er der ikke mere regnskov i avispapir end der er vilde dyr i Irmas kølediske ;-)

  6. Ja, det er jeg helt sikker på (klik selv på linket i blogpostingen). Det er det, der er hele humlen i de nye regler. Indtil nu har det nemlig kun være de ‘nye’ gratisaviser der har respekteret et nej tak.

    I know – men nogen træer er der jo gået til på et tidspunkt. Og selvom det jo faktisk er godt at bruge træmateriale til ting, da det binder CO2, så er gratisaviser ikke mit første valg.

  7. Jeg fik i december taget mig sammen til at anskaffe mig et ‘reklamer-nej-tak’-klistermærke (Og hvorfor skal det dog i øvrigt være så besværligt?).

    Det fungerer i det store og hele fint – dog undrede jeg mig noget, da jeg for et par uger siden modtog en lille husstandsomdelt tryksag, der reklamerede for postvæsenets ‘reklamer-nej-tak’-ordning …

  8. Signe

    Faktisk gør lokalaviserne, i hver fald Lokalavisen Østerbro meget for at høre hvad Østerbroborgerne gerne vil læse om i avisen, men selvfølgelig ser man ikke det, hvis man ikke åbner den.

  9. Jeg tvivler ikke på at den bliver kørt professionelt. Men jeg er på ingen måde interesseret i det, som jeg kan se på deres forside, og jeg er vel ikke forpligtet til at orientere mig i noget materiale, som jeg ikke har sagt ja til at få?

  10. Signe

    Det var bare fordi du skrev at de ikke spurgte dig om hvad du gerne vil læse om i avisen. De kan jo ikke vide det, hvis du ikke fortæller dem det;)

  11. Dét er rigtigt! Men i udgangspunktet vil jeg slet ikke læse den. Men skulle jeg blive tvangsindlagt, så er det jo dejligt at de gerne vil høre min mening :)

  12. Som free-lance journalist og medarbejder ved adskillige københavnske lokalaviser er jeg ikke uden part i sagen. Jeg vil blot gøre opmærksom på, at lokalaviser er et vigtigt led i den lokale debat og hele den lokale udvikling. Skolepolitik, kultur, trafik, lokale miljøforanstaltninger o.l. Man kan kun læse om disse lokale ting i de lokale aviser, hvor også de lokale, politiske vælgerforeninger diskuterer lokalområdets udvikling. Det samme gør det politiske lokaludvalg, der bl. a. træffer beslutninger om økonomisk støtte til forskellige, lokale projekter. Og det er i øvrigt ganske typisk, at mange af de mennesker, der mener, at politikerne handler hen over hovedet på dem, tilhører den gruppe, der ikke gider følge med i udviklingen og debatten – i den lokale avis.

  13. Anne

    Enig i, at det må være absolut frivilligt om man vælger at modtager en lokalavis eller ikke. Hvis man ved man ikke læser den, så er det spild af papir. Mit gæt er, at du endnu ikke har børn, for når de små poder kommer til verden, så er der pludselig en masse ting i lokalområdet, der bliver interessante jf. de emner Finn Edvard refererer til ;-) . Før barn var jeg i hvert fald også selv bare en del af København, og hvilket kvarter jeg havde bopæl var mere en tilfældighed. Og så må jeg give dig Finn Edvard så evigt ret i, at de mennesker der klager over manglende information generelt tilhører den gruppe, der ikke gider læse den lokale avis eller andre lokale debater.(Ikke dermed sagt, at det gælder indehaveren er af denne blog) Spørgsmålet er så om det er de mennesker, der skal tvinges til at læse avisen eller om det er “vores” job at give mulighed for kommunikation og at blive hørt af andre veje.
    Jeg tror også det handler om, hvilken generation man tilhører. Min forældregeneration ville altid mene, at man bør holde sig orienteret i en lokalavis. Min egen generation ville sige noget år (alder 33).

  14. Jeg har faktisk barn, men jeg holder min orienteret på anden vis, udelukkende digitalt, f.eks. via bornibyen.dk. Min generation er nok mere mobil – både fysisk og mentalt – end mine forældres generation, og hvor jeg bor er bestemt ingen tilfældighed.

    Jeg synes det er noget gammeldags at tro, at lokal debat kun kan foregå på papir. Jeg er politisk engageret, og det foregår glimrende digitalt.

Reply to “Endelig kan jeg slippe for Lokalavisen Østerbro (og deres konkurrent, Østerbro Lokalavis)”

Katrine Emme Thielke