Skal jeg pakke en bog, som jeg ved er god, eller optimere brugen af plads ved at medbringe 800 siders Tom Wolfe eller – endnu mere risikabelt – 1100 siders Ayn Rand?
Og skal jeg påregne at læse juledag, eller falder den ud af regnskabet, så jeg kun skal beregne 12 læsedage? Om sommeren er en læsedag = en lille bog (dvs. mellem 2 og 300 sider), men om vinteren spiser man mere og er mere tilbøjelig til at snuppe en morfar eller to, hvilket betyder at en lille bog godt kan smøres ud over 2 dage. Det betyder i så fald, at jeg kun skal have 6 små bøger med, og det lyder da som alt, alt for lidt. Og hvad nu hvis jeg får bøger i julegave? Eller hvis mine forældre har noget jeg godt vil læse? Så kan jeg jo potentielt have slæbt adskillige bøger forgæves på tværs af landet.
Mit hoved eksploderer ved en kompleksitet som denne.
6 Comments, Comment or Ping
Jette
dilemmaet er stort og problematisk.
Husk at tage i betragtning, at hvis du vælger de tunge bøger, giver det måske 50 siders mindre læseaktivitet pr. dag – da man ikke kan læse dem andet end liggende på maven, og derfor hen på natten må give op og sove i stedet. Eller hen på morgenen må stå op…
Hvad gør du i øvrigt, hvis du er midt i en god bog, men får een, du har ventet med længsel på i julegave? Er du utro og starter på den nye, og læser den hele natten til 1. juledag. Eller får den lov at vente?
Dec 21st, 2008
Mike Barnkob
Hrm…Hvad ville Nom nom have gjort?
Nå men jeg ville ta’ den lille og sikre med! Hvis du bliver færdig før tid, har du en undskyldning for at gå ned i boghandlen og købe en ny og spændende bog du ikke havde regnet medt… = ekstra julegave!
God jul!
Dec 22nd, 2008
Lars
Ja, det med at slæbe bøger forgæves på tværs af landet er kedeligt – specielt når der (formodentligt) skal gaver med retur..
I tiden som studerende var det ikke noget problem at slæbe forgæves – så blev man jo blot straffet ekstra for ikke at åbne (fag)bøgerne
Dec 22nd, 2008
emme
Jeg pakkede 6 bøger, heraf 3 paperbacks på 500+, så nu er jeg sikret.
Og ja, jeg er gerne utro med nye bøger – det er jeg hele året, desværre. Men jeg kan godt lide at læse mere end en bog ad gangen, så er der noget at vælge imellem afhængig af temperament.
Mr. Nom Nom ville spørge om man kunne på bøgerne med marcipan-sider…
Dec 22nd, 2008
Bjørn
Jeg synes det er et par uafklarede spørgsmål:
* Har du nogle gode bøger på ønskelisten? Hvad er sandsynligheden for at du får dem? (=hvor godt kender du dine forældres juleindkøbsvaner?) => Færre bøger med
* Skal du med toget? => Flere bøger med
Jeg tager altid 3-4 bøger flere med end jeg har behov for (også på weekendture til Jylland). Jeg ved ikke hvorfor, for jeg kommer aldrig igennem de 3-4 ekstra alligevel. Jeg kan åbenbart bare godt lide at have ekstra bøger tæt på mig.
Ayn Rand — jeg har kun læst Atlas Shrugged, som er ret så god. Jeg troede aldrig jeg skulle komme igennem dem. De andre står på hylden og venter.
Bjørn
Dec 22nd, 2008
Søren Sprogø
Jeg ville nøjes med 4 små bøger.
Og hvis jeg så ikke får nogen ekstra i julegave, så fylde tiden ud med morfar’er
Dec 23rd, 2008
Reply to “Julepakningsdilemma”