Du ringer til mig mange gange hver dag. Både morgen, middag og aften. Nogen gange når jeg at se dig flashe – Privat Nummer – i displayet, andre gange optræder du på min ubesvarede opkald-liste.
Kære Privat Nummer, hvis du vil mig noget (godt), så læg dog en besked. Hvis altså dit nummer virkelig er så hemmeligt, at jeg ikke kan få lov at ringe tilbage til dig. Bevares, det er jo ikke fordi jeg ikke kan forstå behovet for at skjule din numeriske identitet. Men altså. Jeg vil bare så gerne vide om det er rigtige mennesker der ringer til mig, eller om det er nogen, der vil sælge mig noget.
Jeg er social i et netværket samfund – jeg undrer mig over at du både vil tale med mig, og så alligevel ikke. Privat Nummer, der er noget i dit navn, der fortæller mig, at du er en distanceret personlighed. Hvis det ikke er tilfælde, så har du brug for en numerolog til at udrede dit navn.
(Og dog, når jeg kigger på dit navn igen, så er der også en vulgær læsning af din identitet – og så bliver jeg da endnu mere befippet over din vedblivende ringen.)
Kære Privat Nummer – jeg tager ikke telefonen, før du fortæller hvem du er.

11 Comments, Comment or Ping
Claus
Sælgere er ikke mennesker ?
Nov 13th, 2008
Peter Andreas
Nej
Nov 13th, 2008
emme
Sælgere er mennesker i deres fritid. De er også nogen gange ret sjove & human på job. Men deres FUNKTION, den er ikke naturlig. Særlig ikke når vi taler telefonsælgere. Et er at sælge til nogen, der har vist interesse. Noget andet er at springe på uskyldige ikke-interesserede.
Nov 13th, 2008
Lars
Analysebureauer bruger som regel osse “Hemmeligt nr”, som de hedder på min telefon og det er jo altid et dilemma, om man skal afvise folk, der vil have ens mening
Jeg går ud fra, at det er for at man ikke skal blokere nummeret, at det er hemmeligt?
Nov 14th, 2008
Leif
Det er i hvert fald ikke mig
)
Nov 14th, 2008
Ole
Mange af de opkald, jeg arbejdsmæssigt modtager fra medarbejdere i kommuner og politi, kommer netop igennem som “privat nummer” – velsagtens fordi deres omstillingsanlæg er sat til ikke at medsende nummeret, når de ringer.
Nov 16th, 2008
Ida
Her på stedet har vi en elmåler, der daglig inddaterer aflæsningsoplysninger ved at ringe til et nummer. Det er af en eller anden grund chefen, der ringes til flere gange hver morgen. Det har ikke været muligt at finde elmåleren, eller at få den til at ringe til et andet nummer..
Nov 26th, 2008
Emme
Haha! Stakkels ensomme elmåler, der forsøger at få kontakt til omverdenen med sit mikrobudskab
Nov 26th, 2008
Sebastian Adorján Dyhr
Selvom du åbenbart ikke bryder dig om telefonsælgere, må jeg da alligevel fortælle dig, hvorfor nogle af os vælger at ringe uden at sende nummeret med.
På den avis, som jeg sælger aviser for, ringer vi hjemmefra – og vi ringer godt nok også kun til folk, der har/har haft avisen før – og det ville være noget rod for både os, vores familie og kunderne, hvis de ringede tilbage til os privat, når vi ikke havde fået fat i dem.
Desuden er der som ovenfor nævnt den pointe, at nogle omstillingsborde åbenbart ikke kan sende undernumre eller hovednummer med ud.
Dec 4th, 2008
emme
Tak for din kommentar, Sebastian. Jeg har i princippet ikke noget mod telefonsælgere
Faktisk får jeg så mange opkald fra Privat Nummer, at det UMULIGT kun kan være telefonsælgere. Og jeg kan sagtens se, at det giver mening for jer at screene jeres privatnummer – men jeg er sikker på, at du også selv kender den nysgerrighed og måske irritation der opstår, når en masse har ringet til en, men at man ikke kan se hvem det er.
Men måske er det en moderne sygdom der er kommet til efter vis nummer-funktionen kom til…
Dec 4th, 2008
Peter P
Politi, Kriminalforsorgen m.m. medsender aldrig opkaldsinformation. Nogle kommuner (som Aalborg) gør.
Grunden til at analyseinstututternes ansatte ringer fra privat nummer er at de bruger deres egen private telefon til arbejdet og efterfølgende bliver kompenseret derfor. Det er sikkert det samme med visse telefonmarketingansatte…
Når det er sagt: Mellem 17 og 19 tager jeg aldrig opkald fra privat nummer. Det er ALTID en sælger eller et analyseinstitut – der er statistikker der viser at det her er nemmest at træffe folk hjemme. Hvorfor mon?
Jeg HADER at blive forstyrret i aftensmaden.
Jul 1st, 2009
Reply to “Kære Privat Nummer”