Her er afsnit 1 af julekalenderen Sweet Christmas, med Mr. Nom Nom i hovedrollen. Det kan være lidt svært at se, men Mr. Nom Nom er en Karen Volf kage af de allerbedste, med to stykker mini-click mix som øjne.
Tak til Anders Pollas for teknisk hjælp, blandt andet med video og sidebar-styles, og tak til Mikkel Westerkam for at give Mr. Nom Nom hans helt egen stemme.
Vores 3 KommunikationsCast-eksperter overtog i går studiet, og lavede et helt metacast. Jeg forestiller mig i ånden, at de har raget rundt som uvorne børn og trykket på alle knapperne. Det var ret underligt at deltage som ekspert, og være i gennem via telefon. Pludselig er Mikkel og jeg vildt seriøse. Og deres jingler… deres jingler er fabelagtige.
Det er også det første KommunikationsCast i lang tid, som jeg har hørt i sin helhed.
Vintervejrets indtog rejser det eviggyldige spørgsmål: Hvis du fik at vide, at du resten af dit liv enten hele tiden skulle have det for varmt eller fryse, hvad ville du så vælge?
(Hvis du ikke gider høre mere brok, så spring det her indlæg over. Jeg er bare ærgerlig over at jeg aldrig fik en Spotify-invite.)
Jeg har opdaget noget interessant med ‘samtalerne’ i det sociale netflow. De er mindst lige så sårbare som en god diskussion ved en fest. Det kan være en nok så interessant snak og den helt rigtige kombi af mennesker og en samtale, der burde kunne fortsætte til den lyse morgen, men hvis den forstyrres af en skål barbercuechips eller en, der rejser sig for at hente mere øl, så kan det hele opløses på et øjeblik.
Jeg troede samtalerne var mere solide på nettet – nok shopper en del af os samtaleplatforme, som nogen shopper sko, men alligevel… lidt kontinuitet må vi da have?
Sidst jeg har set den digitale skål med barbercuechips ødelægge festen, er på Jaiku. Det gik lige så godt (for mig). Jeg havde fået sorteret den værste larm fra, der var ingen spam og der var ikke for mange menesker. Lige min fest. Men så kom chipsene: Tjenesten Spotify uddelte dog kun chips (beta-invites) til en meget lille gruppe og der kom efterfølgende ikke flere invites til. Og pludselig var forsiden hver dag overplastret af Spotify-diskussioner, der var ok de første par uger, men som mistede relevans, da det stod klart at der aldrig kom flere invites. På et tidspunkt skiftede Spotify-menneskene platform, og fortsatte den begejstrede snak et andet sted, men da var det for sent. Det meste af festen var flygtet til Twitter og jeg var alene tilbage på Jaiku.
Det er lige som i gymnasiet, hvor man brugte det meste af nytårsaften på at gå fra fest til fest, for at lede efter den bedste, og nogen gange ende ved den samme fest flere gange, fordi man aldrig fandt det helt perfekte selskab. Således mærker jeg nu presset: hvis jeg stadig vil tale med de andre, så skal jeg tilbage til Twitter, som jeg med lettelse forlod for længe siden.
For hunde, hvor er det besværligt at være til fest.
Du ringer til mig mange gange hver dag. Både morgen, middag og aften. Nogen gange når jeg at se dig flashe – Privat Nummer – i displayet, andre gange optræder du på min ubesvarede opkald-liste.
Kære Privat Nummer, hvis du vil mig noget (godt), så læg dog en besked. Hvis altså dit nummer virkelig er så hemmeligt, at jeg ikke kan få lov at ringe tilbage til dig. Bevares, det er jo ikke fordi jeg ikke kan forstå behovet for at skjule din numeriske identitet. Men altså. Jeg vil bare så gerne vide om det er rigtige mennesker der ringer til mig, eller om det er nogen, der vil sælge mig noget.
Jeg er social i et netværket samfund – jeg undrer mig over at du både vil tale med mig, og så alligevel ikke. Privat Nummer, der er noget i dit navn, der fortæller mig, at du er en distanceret personlighed. Hvis det ikke er tilfælde, så har du brug for en numerolog til at udrede dit navn.
(Og dog, når jeg kigger på dit navn igen, så er der også en vulgær læsning af din identitet – og så bliver jeg da endnu mere befippet over din vedblivende ringen.)
Kære Privat Nummer – jeg tager ikke telefonen, før du fortæller hvem du er.
Hvor er der egentlig mange politisk (økologisk?) korrekte børnesange. Hvor blev man udsat for megen barskhed, allerede i børnehaven. Og hvor har det egentlig sat sig fast. Dybt. Hvem husker ikke ‘en lille frø i mosen sad’?
En lille frø i mosen sad,
kvak-kvak, kvak-kvak, kvak-kvak,
den hoppede og var så glad,
kvak-kvak, kvak-kvak, kvak-kvak.
Men hør nu, hvad der skete mer
ak-ak, ak-ak, ak-ak,
stork langeben vor frømand ser,
ak-ak, ak-ak, ak-ak,
“Du lille frø, nu tar jeg dig”
kvak-kvak, kvak-kvak, kvak-kvak.
“tre sultne unger venter mig”
tak-tak, tak-tak, tak-tak.
Stakkels frø. Den var lige så glad!
Det skal være ugens sang på kontoret. Nu er det slut med måneders limbo-rock.
Det værste ved Vega om søndagen er, at de fleste af gæsterne har spist på friturebar inden de kom. Det underlige er, at når folks ølånde blandes med med frituren, så lugter der af karse. Jo, det er rigtigt nok. Karse – som du lavede det da du var barn, på overvådt vat med alt for mange halvmugne karsefrø.
Det var en god koncert, men jeg kunne ikke helt abstrahere fra dagens stjerne-sammenfald: er det mon Evan Handler, der spiller i Mogwai eller er det Stuart Braithwaite der er Charlottes mand i Sex and the City?
Emmes bøger er min boghukommelse, hvor jeg skriver om de bøger jeg læser
Monday, 11 July 2011, 11:36 am Lovecraft: The Colour of Space & Forster: The Machine Stops Mini Modern Classics Box Set er klart værd at ønske sig, for hver af de små bogletter er nemme at have med og indeholder tyngde nok til at underholde en på rejser. Både Lovecraft og Forsters dyst. […]
Monday, 11 July 2011, 10:15 am Patti Smith: Just Kids Just Kids handler om Patti Smiths ungdom og coming of age som kunstner. Selvom jeg ikke kendte til Robert Mapplethorpe, som er bogens omdrejningspunkt og Pattis inspirator, så er det alligevel griben. […]
Monday, 11 July 2011, 10:09 am Sherry Turkle: Alone Together Meget amerikansk skrevet bog om robotter og den netbårne spilverden, med masser af illustrative anekdoter og vel-udfoldede argumenter. Dvs. den er amerikansk på den måde, at det er en fagbog, der e. […]
Årets julekalender handler om søde sager. Mr. Nom Nom er en sulten mazarinkage, der bliver udstødt af det gode selskab - følg hans vej til julen i den episke serie Sweet Christmas, hvor intet sukker er helligt.
Jeg har købt 
