Ja, vi har talt om betalt blogging før, men nu kommer Cision på banen med en meget sød troll-artikel (okay, ihvertfald med en troll overskrift: “bestik en blogger”), som Morten Gade meget rigtigt diagnosticerer som en storm i et glas vand. Det er bare så kedsommeligt, Cision, når nu der endnu ikke er nogen der kan påvise, at det virker.
Og ja, det er vel i teorien interessant, at nogle bloggere angiver, at de ikke er afvisende overfor at modtage pr-meddelelser. Men om de modtager dem, eller selv ser dem 10 minutter senere et linkbart sted (det er altid bedre med en linkbar kilde. Info-orphans stinks), er vist lidt same-same. Osv. osv. Så virker det, giver det virkelig noget? Jeg tvivler, men kom med et godt eksempel, så kigger vi på det. Indtil da: køb en linkfarm.
(Iøvrigt: se endnu en kritisk tilgang til Cisions resultater hos Microformats, der kommentere rangordningen af mest linkede til blogs, samt diskussionen i indlæggene ‘De fromme bloggere’ og ‘Er Cisions blogundersøgelse spredt som spam’. )
7 Comments, Comment or Ping
Morten Gade
Mht. troll-artiklen er min erfaring med K-forum, at de er svært glade for sjove rubrikker. Så har du hørt nede ad gangen, hvem der fandt på den?
Sep 26th, 2008
emme
Hehe. Jeg vædder en Summerbird-flødebolle på, at det var Brian Due
Sep 26th, 2008
Thomas Telving
Hvad var det – blev der for en sjælden gangs skyld sagt noget positivt i blogosfæren om noget med Cision som afsender? Og så skynder I jer at give andre æren. Emme, du skylder en flødebolle – overskriften er min
Sep 26th, 2008
emme
Øv, det var ikke meningen at det skulle være positivt, det var meningen det skulle være sarkastisk – fandens osse
Nå, men du har fortjent flødebollen, Thomas, det synes jeg. Hold øje med posten!
Sep 26th, 2008
Thomas Telving
Hej Emme
Tak for flødebollerne – det var uden konkurrence det absolutte højdepunkt på en ellers småbesværlig arbejdsdag. Pragtfuldt!
Jeg har lige gjort mig en lille betragtning, jeg vil dele med dig omkring kommerciel blogging og bloggere, der arbejder som kommunikationsrådgivere o.l.
Kan man forestille sig dig, Morten Gade, Trine-Maria, Kristian Levring og andet godtfolk skrive negativt eller harmdirrende om egne kunder? Hvis svaret på dette spørgsmål er nej – og det har jeg ikke researchet godt nok til at vide med sikkerhed – er det så ikke i en eller anden forstand kommerciel blogging, I laver? Medmindre, I mest arbejder for jeres virksomheder om aftenen, ved jeg jo da i hvert fald, at flere af jer blogger inden for normal kontortid og vel derfor får løn for jeres bloggeri. Og at I formentlig primært går efter at fremstå som begavede rådgivere og dermed også eksponerer jer positivt overfor potentielle kunder.
Jeg er ikke forarget eller på anden vis negativt stemt overfor dette forhold. Jeg er bare nysgerrig efter din holdning til det. Og skulle der opstå diskussion omkring det håber jeg, at det kommer til at handle om indholdet frem for baggrunden for min henvendelse eller evt. teoretiske betænkeligheder ved den måde, jeg griber spørgsmålet an på (Det der med kun at gå efter metoden – minder det lidt om, når man ikke kan svare på et spørgsmål i TP og siger at der er en fejl i spillet?).
De bedste hilsner
Thomas
NB. Jeg er syg i dag, og det er således ikke fakturerbar tid, der er gået med at skrive dette indlæg
Sep 29th, 2008
Emme
Well, interessante spørgsmål.
Jo, jeg blogger i arbejdstiden. Men det er strengt taget noget jeg gør i min ‘egen’ tid, eller den del af den interne tid, som alle virksomheder må påregne til kaffedrikning og sladder i krogene. Så hvis man strækker den langt, så bliver jeg indirekte betalt for at blogge. Med den meget, meget store forskel, at der ikke er nogen der forsøger at påvirke hvad jeg skriver.
Og nej, jeg skriver ikke (med meget få undtagelser) surt/harmdirrende om mine kunder. Det ville jeg heller ikke gøre, hvis jeg kun skrev når jeg kom hjem fra arbejde. Og det har ikke noget specielt med blogging at gøre, det ville jo bare være decideret dumt. Uanset om man legalt i en eller anden situation vil kalde mig en privatperson eller professionel person, så er jeg begge dele hele tiden. Så at kalde personlig blogging for kommerciel blogging er i bedste fald lidt naivt
Det ville svare til at man spurgte om du laver betalt word-of-mouth, når nogen du kender ringer til dig på arbejde, og du siger at du ikke lige kan snakke, fordi du lige er midt i den fedste opgave for en kunde.
Og jo, jeg forsøger ihvertfald at fremstå som en, der kunne være rådgiver. Faktum er, at det virker meget forskelligt på de kunder jeg har (dem der opdager at jeg har en blog), men det er nu engang sådan det er. Bloggen kom før jobbet.
Sep 29th, 2008
Reply to “Betalt blogging, geschmalt schglogging”