
Jeg har tidligere foretaget en test af Karen Volfs små kagehapser.
Siden da tyder alt på, at der er sket en udskiftning i sortimentet. Man ser ikke længere så ofte de meget hidsige varianter, som jeg aldrig nåede at teste, f.eks. blåbærvariationen. Måske har de opdaget at danskerne mest er til en klassisk kage.
Men i weekenden opdagede jeg en ny variant: bananbidderne. Og de kan varmt anbefales. De er milde som choko-mazarinen, men er smagt til med et knivspids moden banan, der virkelig er prikken over i’et. Der er naturligvis ikke skyggen af ægte banan, men den kendte Karen Volf-konsistens minder allerede så meget om frugtens viskositet og fylde, at det er et godt bytte. Banansmagen er også vel balanceret mellem en syntetisk smagskvalitet og en smagstype, som vil opleves som “ægte”. Med andre ord kommer den tilsatte banansmag ikke i vejen for oplevelsen af kagens krop - som jo er det vigtigste - modsat deres flop af citronbidder, hvor smagen var voldsomt dominerende.
Bananbidder kan – som sine søstre choko-mazarinen og brownien – med fordel nydes med et glas kold mælk, en kop sort kaffe eller sød sprut, som f.eks. portvin.
Man bør opbevare sine kagehapser på køl ved siden af mælken.
4 Comments, Comment or Ping
Simon
Argh. Nu skal jeg da vist en tur i Netto
Aug 12th, 2008
Leif
Når du nu er godt i gang med at lave kagetest, bliver du da nødt til at have et officielt ranking system, Katrine
Aug 12th, 2008
livrdz
Tak for anmeldelsen af banan-bidder. Nu du nævner Brownies i samme indlæg, bliver jeg nødt til at bemærke, at den tilsyneladende har fået justeringer i opskriften. I sidst indkøbte pakke af ovennævnte (efter en længere pause) var det en stor skuffelse at opdage, at chokostykkerne indeni tilsyneladende var sparet væk?!? Eller havde vi mon blot fået fingrene i en særlig kedelig pakke? Det synes jeg fx godt der kunne forskes lidt i
)
Aug 16th, 2008
LaBak
Kan en frugt have en viskositet? Det overrasker mig meget at høre om. Jeg har altid troet at viskositeter kun kunne defineres for noget, som er flydende. Jo mere tykflydende des højere viskositet lærte jeg vist engang.
Oct 7th, 2008
Reply to “Købekagetest update: Bananbites”