Hver gang sæsonen skifter, så står jeg overfor det samme dilemma: skal jeg købe tøj for at dække min krop eller må jeg godt gøre lidt mere ud af det?
Mit problem er, at jeg nogen dage synes, at hvis man dresser sig for meget op, så placerer man samtidig sig selv lavt. Jeg tror det er sådan en rigtig dansk ‘tomme tønder buldrer mest’-tankegang, hvor jeg har svært ved at forestille mig at kunne kombinere et larmende look med en personlighed med indhold.
Jeg tror bare jeg tager en runde mere med sommertøjet fra sidste år.
Beskriver de dage eller uger, hvor alle ens projekter er sidst i produktionsfasen og skal mikro-manages. Kaldes også blækspruttedage, multitaskingdage og jonglørdage. På riller-raller dage kan man godt have fingrene i rigtig mange ting, men alligevel have fornemmelsen af ikke at have bedrevet det helt store.
Det var i sin tid Dalager, der gav lidelsen et navn: infrekvens. De fleste bloggere kender godt den stærkt nedsatte inspiration, ordkvalmen over egne ord og en spirende dårlig samvittighed overfor de eventuelle læsere. Og der er naturligvis ingen nem løsning, der får en til at blogge på de fantasiløse dage. Men her er alligevel tre tips til de blog-triste:
Sørg for at have en god linkpusher. Det kan enten være en person du kender, som har alt for meget surftid til rådighed, eller det kan være en professionel, hvis RSS-feed du blot skal abonnere på. Hvis du bruger en professionel, bør du skifte vedkommende ud med jævne mellemrum, for de bliver hurtigt opdaget, og det er ikke så inspirerende at have den samme linkpusher som alle de andre. F.eks. ville jeg da ønske, at jeg var den eneste der vidste at Tveskov fandtes (se hans blog og hans linkstrøm), for han er en gudsbenådet linksnuser.
Hav et godt back-up emne. Der er noget, som du ved, at du altid kan skrive om. Gem en lille perle indenfor det emne til et tidspunkt, hvor krisen virkelig kradser. Når du synes at det tidspunkt nærmer sig, kan tanken om at ofre perlen være nok til, at du pludselig bliver inspireret alligevel. Mit backup-emne er naturligvis slik, og perlen har jeg fået foræret af min kollega Bo Juni, der synes jeg skulle lave en serie madopskrifter med slik. Jeg har allerede 3 liggende, og jeg glæder mig til at afprøve opskrifterne og skrive om det.
Gem alle dine upublicerede kladder. Det der virkede som en fjollet idé for 3 månder siden, kan pludselig godt skæres til, når du har infrekvens. Man bliver nemlig rigtig god til at redigere, når man ikke har flere originale ideer. Og det er ingen skam.
Hvis de 3 råd ikke virker, så er der kun ét at gøre: Nedsæt ambitionsniveauet. Både når det gælder frekvens, kvalitet og antal ord. Der er ikke noget værre end daglige ordrige udgydelser fra en desperat blogger med infrekvens. Og der er masser af gode blogs, der overlever i årevis med kun få rigtige indlæg om måneden i kvartalet. Supplér din blog med mikro-indhold, som du generer andetsteds, som f.eks. nowuseits linkstrøm og shevy, der i højre side af sin blog har sin Facebook-status, sine tweets, sine jaiku-beskeder og hvad han sidst har hørt på last.fm.
Og fremfor alt: fortvivl ej, 72% af alle bloggere lider på et tidspunkt i deres liv af infrekvens.
(Tak til Anna K for idé til indlæg. Ideer til indlæg fra læsere er en stor luksus for den infrekvente blogger)
Colors magazine har gennemanalyseret snavset på en pengeseddel og ladet resultaterne være indholdsfortegnelse i deres seneste nummer, der hedder money. Jeg har altid vidst, at moneter var smudsige, men at de kan indeholde både organisk snask, silikat, blod, sved, plastik, mikrober, kokain, jord, cellulose, afføring, aske, olie og metal, gør dem jo nærmest til et helt univers. Hvilket sikkert også er den filosofiske pointe. Men her en lækkert formidlet pointe, og man må jo aldrig gå ned på udstyr.
Jeg bliver ked af det, når frokost forsvinder. Frokost er altså en god ting. Heldigvis forsvinder lavprisrejser først længe efter 2030, og ikke, som frygtet, allerede inden for de næste par år. Jeg kunne have sagt mig selv at det ville tage årtier at få reguleret miljøbazookaer, som nogen tjener penge på.
Fysisk smerte og grimhed forsvinder umiddelbart efter 2050, og det kan man jo kun glæde sig til.
Okay, siden jeg nu er i gang med at forurene min blog med billeder, så får I lige den her også. Bloggen Logòlogos laver nogen ret sjove logo-ligninger. Uden resultatet efter lighedstegnet ville de være fine rebusser. Jeg kan godt lide denne for Wikipedia, og den for Electrolux, der indeholder en røv.
Når det er onsdag, er der kun en ting, der kan redde eftermiddagen: Onsdagssnegle fra Skt. Peders Bageri i Skt. Peders Stræde. Det er ganske enkelt vulgære gærdejsfrisbees med kanelsmør og strøsukker (alternativt glasur).
Onsdagssnegle kan godt få en til at svede på den overspisende måde, men de giver så milde opstød, at det er det hele værd. Onsdagssnegle fungerer også som en slags mild Valium, da man får behov for en morfar efter indtagelse.
Kirsten, min kollega, som jeg ellers troede var en gæv århusianer, kunne kun spise en halv. Jeg er skuffet.
Jeg elsker, når det bliver som jeg vil. Når jeg har gået og tænkt, “hvis nu det bare blev sådan og sådan, så ville jeg være tilfreds”, og så BLIVER det sådan, uden at jeg har gjort noget. Der er som om, at hvis jeg bare tænker nok på det, så får jeg det.
Desværre er de fleste af tingene under bagatelgrænsen. World peace ser ikke ud til at blive til noget, selvom jeg prøver at huske at tænke på det tit. Jeg er heller ikke pludseligt kommet til en frygtelig masse penge.
Men alle de der små ting. Dem styrer jeg, fra det mentale cockpit. Jeg styrer verden, mens jeg sidder her helt stille foran min computer.
I dag fik jeg en pakke fra Hong Kong. Det er ikke så tit det sker. Indeni var en grøn Buddha Machine, som du står og udsender zen på skrivebordet. Tak for den, Zendesk.
Jeg er vild med kampagnen The Animals Save the Planet, som består af en række modellervoksfilm og korte, forståelige budskaber. De fleste budskaber kan man gætte meget hurtigt, men den her skulle jeg se helt færdig før jeg fattede den:
Der er kun 7 spørgsmål, så det tager ikke meget mere end 2 minutter – medmindre man har meget på hjerte, naturligvis! Spørgeskemaet er lavet i Google Survey, så det er derfor at det ikke er så kønt – til gengæld er det reklamefrit.
Jeg hader når jeg tror at jeg har sat komma og jeg så får at vide, at der stadig mangler nogen. Det er som om, at nok har jeg lært dansk, men jeg mangler lige den sidste lille sprogpakke, der får mig op på et sådant niveau, at jeg er kvalificeret til almen og bred kommunikation.
Emmes bøger er min boghukommelse, hvor jeg skriver om de bøger jeg læser
Monday, 11 July 2011, 11:36 am Lovecraft: The Colour of Space & Forster: The Machine Stops Mini Modern Classics Box Set er klart værd at ønske sig, for hver af de små bogletter er nemme at have med og indeholder tyngde nok til at underholde en på rejser. Både Lovecraft og Forsters dyst. […]
Monday, 11 July 2011, 10:15 am Patti Smith: Just Kids Just Kids handler om Patti Smiths ungdom og coming of age som kunstner. Selvom jeg ikke kendte til Robert Mapplethorpe, som er bogens omdrejningspunkt og Pattis inspirator, så er det alligevel griben. […]
Monday, 11 July 2011, 10:09 am Sherry Turkle: Alone Together Meget amerikansk skrevet bog om robotter og den netbårne spilverden, med masser af illustrative anekdoter og vel-udfoldede argumenter. Dvs. den er amerikansk på den måde, at det er en fagbog, der e. […]
Årets julekalender handler om søde sager. Mr. Nom Nom er en sulten mazarinkage, der bliver udstødt af det gode selskab - følg hans vej til julen i den episke serie Sweet Christmas, hvor intet sukker er helligt.
Spiderman, dit gamle skrog!
