emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Hverdagens og arbejdets detaljer siden 2002. Og links + billeder + video.

3 måder at få kvalme på (ved at spise mere end en ting)

Det her er nok ikke en how-to som har nogen praktisk anvendelse, men i forbrugeroplysningens navn kan jeg oplyse, at følgende kombinationer giver kvalme:

  • 2 portioner risengrød med smør og kanelsukker, efterfulgt af kærnmælkshorn. Indtrykket er ‘for meget hvidt sukker, for lidt smag’ og selv ikke mørk kanelsukker og bruntbagte horn kan fjerne fornemmelsen af at have spist bleg mad.
  • En pose Dukatos og en pose Eucalyptus vingummi. Det er meget tilfredsstillende at spise, da særlig Dukatos giver modstand og tungegymnastik, når man skal redde Dukatosrester ud mellem tænderne. Eftersmagen er dog udelukkende eucalyptus, og man kan godt blive nervøs for at den heftige blanding kan brænde sig igennem mavesækken. Kan give alvorlig halsbrand.
  • 3 flødebollebøffer (de store flade) og et glas friskpresset appelsinjuice. Jeg ved ikke hvad det er der sker kemisk, men det føles ikke rart at være kropsvært for det.

 God fornøjelse.

Related Posts with Thumbnails

6 Comments, Comment or Ping

  1. Du kan tilføje 12 Oreos kiks + et glas koldskål. Det giver en tung og præcis kvalme. Jeg har ikke prøvet dine tre opskrifter endnu.

  2. Jeg mener også at kunne huske noget med flødeboller og appelsinjuice engang. Det var ikke rart. Oreos og koldskål lyder dog også som en fæl blanding..

  3. Der er også klassikeren øl-fløde-øl …en explosiv cocktail.

  4. Er øl-fløde-øl ikke en slags anti-tømmermændskur? Så gælder det jo ikke, selvom man får kvalme af det lige med det samme.

    Koldskål og Oreos sammen lydre faktisk ret lækkert. Oreos kan jeg sagtens forestille mig fungere som luksus kammerjunkere. Det vil jeg klart prøve.

  5. Ok nu har jeg været i supermarkedet og købe ind til opskrift nummer tre og vil nu underkaste mig selv fortæringen af ingredienserne, for at teste om din påstand om kvalme holder vand!

    Nu spiser jeg den første flødebolle…

    Ikke værst… nu spiser jeg den anden…

    Det er stadig ok … og nu spiser jeg den tredie …

    Nu begynder jeg at fornemme hvor det bærer henad, men jeg stadig ok.

    Og nu et glas friskpresset appelsin juice. Slurp.

    Min umiddelbare reaktion er : nå ok, det er da ikke spor galt. Men efter et par minutter begynder det nærmest at syde og boble lige nede bag tungen. Og så kommer kvalmen snigende, som en midnatslusker.

    Eksperimentet har varet cirka 5 minutter ialt nu, og jeg kan konkludere at opskriften virker. Jeg har kvalme.

  6. Lad mig for en god ordens skyld lige tilføje at kvalmen kunne dulmes betydeligt med en flaske cola!

Reply to “3 måder at få kvalme på (ved at spise mere end en ting)”

Katrine Emme Thielke