Sidst vi talte om Slikleksikon.org, var det for at fortælle, at Toms havde aktiveret deres slikleksikon.dk med en fuld kopi af toms.dk som indhold.
Der er sket ting og sager siden.
Toms har nu lavet slikleksikon.dk sådan, at når man kommer ind på forsiden, så starter man nede på en underside, der hedder Slikguide. En underside, der også findes på toms.dk. Dvs. at det fortsat er en kopi af toms.dk, men man starter på en underside med en CSR-guide til, hvordan man sørger for at ens børn får et ansvarligt slikindtag.
Det fremstår, som jeg også siger i dagens kcast, en lille smule fjollet.
Mikkel, min medvært på Kcast, som også er med i Slikleksikon.org-teamet, har nu købt slikguide.dk. Han har nu det domæne, hvor Toms Slikguide vel egentlig burde ligge, hvis navngivningen skulle give bare lidt mening.
Lige nu bliver man sendt over til slikleksikon.org, når man går ind på slikguide.dk. Så vi står lige, Toms og os, i et mindre domæne fuck-up.
Spørgsmålet, som vi stiller i dagens Kcast, er: hvad skal vi gøre med slikguide.dk? Skal vi prøve at bytte med Toms? Skal vi lave en slikportal, hvor man kan få oplyst hvilke sites der virkelig er leksika og hvilke der virkelig er guides? Eller noget helt tredje? Vi er meget åbne for forslag.
Slikleksikon-gate, tidslinie:
1998: Toms køber slikleksikon.dk.
2006: Vi køber slikleksikon.org, efter at have spurgt Toms om de vil sælge .dk. De afslår.
Januar 2007: Ole Sørensen, Nivå, køber slikguiden.dk.
Maj 2007: Slikleksikon.org går i luften.
Februar 2008: Toms aktiverer slikleksikon.dk med en kopi af toms.dk.
Marts 2008: Toms sætter undersiden Slikguide som forside på slikleksikon.dk, fortsat med en kopi af toms.dk til at navigere i.
Marts/april 2008: Mikkel køber slikguide.dk og aktiverer den med redirect til slikleksikon.org
5 Comments, Comment or Ping
Kim Jørgensen
årrhhh, hvad…. domænekrigen er igang… må jeg anbefale saltbomber ved valg af våben ?.
Apr 6th, 2008
Emme
Min krudtugle-bazooka er afsikret!
Apr 7th, 2008
Joachim
April 2008: Joachim køber sorteslyngel.dk
Apr 21st, 2008
emme
Haha!! Glæder mig allerede til at se hvad der kommer til at ske dér!
Apr 21st, 2008
Reply to “Vi har slikguide.dk”