emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Her kan du læse om de 5% af mig selv, som jeg lægger åbent frem. Og ikke mere end det.

Det er åbenbart nemt at gøre mig bange

Med et ringede min arbejdsfastnettelefon. I den anden ende hviskede en kvindestemme indtrængende, men jeg kunne ikke skelne nogen ord. Så blev der stille. Det var ukendt nummer. Nu er jeg spooked.

Gæt en ting

Gæt en ting

Hvad tror du det her er? Jeg har lånt dem af en kollega og de skal bruges i dagens fredagsbar, hvor vi er gået en del til den med regi-indkøb.

Det er dog lidt et problem at vi altid køber nye ting, når vi skal have fredagsbar, for vi udvider i øjeblikket medarbejderstaben og alt det grej vi har, fylder nærmest en hel plads. Oh well, man må jo aldrig gå ned på udstyr!

 

 

Firmasproget er ikke engelsk

Her i firmaet er corporate lingoet jysk.

Bjergkøbing Grand Prix

Her til aften så jeg Bjergkøbing Grand Prix i Skuespilhuset. Det var så godt, at det ikke gjorde noget at hende der ler, når ingen andre ler, sad lige bag mig (du kender hende godt, hun går også meget i biografen og ser komedier, og nogen gange dukker hun op til middagsselskaber). For alle grinede stort set hele tiden i de 75 minutter forestillingen varede.

Ved udgangen stod den norske forfatter af den oprindelige film. Jeg tror ihvertfald det var ham; midaldrende norsk mand i mellemblåt jakkesæt. Han var positivt lamslået.

Jeg glæder mig til mere eventteater, selvom Poul og Nulle i Hullet, som jeg så i december, ikke var nær så sjovt.

Dårlig dag?

Eksplodér nogle tøjdyr til du får det bedre >
Det er gratis, og det er sikkert kunst.

Modellervoks voxpop om kunst

LineP og jeg kan godt pakke os sammen. Det her er god video.

3 måder at få kvalme på (ved at spise mere end en ting)

Det her er nok ikke en how-to som har nogen praktisk anvendelse, men i forbrugeroplysningens navn kan jeg oplyse, at følgende kombinationer giver kvalme:

  • 2 portioner risengrød med smør og kanelsukker, efterfulgt af kærnmælkshorn. Indtrykket er ‘for meget hvidt sukker, for lidt smag’ og selv ikke mørk kanelsukker og bruntbagte horn kan fjerne fornemmelsen af at have spist bleg mad.
  • En pose Dukatos og en pose Eucalyptus vingummi. Det er meget tilfredsstillende at spise, da særlig Dukatos giver modstand og tungegymnastik, når man skal redde Dukatosrester ud mellem tænderne. Eftersmagen er dog udelukkende eucalyptus, og man kan godt blive nervøs for at den heftige blanding kan brænde sig igennem mavesækken. Kan give alvorlig halsbrand.
  • 3 flødebollebøffer (de store flade) og et glas friskpresset appelsinjuice. Jeg ved ikke hvad det er der sker kemisk, men det føles ikke rart at være kropsvært for det.

 God fornøjelse.

Krise-diskurs

“For satan, det var godt nok til at få lange løg af!”, siger den ene kollega til den anden.

“Jarh, der havde vi godt nok pikken i klemme”, nikker han tænksomt tilbage, og de skuer begge ud af vinduet i fælles meditation over den svære opgave de sammen løste.

Vandnullermænd

Jeg har aldrig rigtig vidst hvad tågebanker var, før i morges under indflyvningen til Ålborg. Vi fløj ned igennem skyerne og nede på markerne lå der valker af nullermænd. De var hvide og lignede den langs man bør støvsuge væk, fordi de rejser sig truende fra hjørnerne, hvis man bevæger sig for hurtigt igennem rummet.

Hvem er hunden?

Hvem er hunden?

Et godt underbid er ikke alle beskåret. På billedet ses Otto, som er vagthund hos Noget Med Ild og Emme, som er kommunikationsrådgiver i Advice a/s. Men hvem er hvem?

(People  who liked Emme, also liked Otto -> buy an Otto now)

(foto)

V er for Voldemort (Reader´s Alphabet)

Reader's Alphabet by Hemant Anant JainLæserens alfabet har en kendt litterær figur for hvert bogstav, så man ved, hvad man skal igennem, når man har lært at læse.

Jeg synes nu at O er for Oscar i Bliktrommen, men det skal ikke skille os ad.

Jeg tænker at der mangler noget lidt mere … feminint og romantisk, såsom en Austen-heltinde. Roald Dahls Matilda hører mere til i børnehorror, synes jeg (børnehorror værende en undervurderet genre, der er alt for meget pæn børnelitteratur), og Alice og Jean Louise er også børn.

Det er i det hele taget en lidt sær blanding af konventionelle klassikere og så de lidt mere underkendte, som f.eks. A Confederacy of Dunces.

(klik på billedet for original)

Delehund

Jeg vil så gerne have en hund. Sådan en hund man kan dunke hårdt i siden, så den siger ‘ouf!’ og kigger glad på en. En der har et bredt hoved med rynker i panden, så hele ens hånd kan klø den mellem ørerne, og kort pels, så den ikke samler mere skidt op, end hvad der kan spules væk.

Den store hund må også gerne få en hund, for jeg har hørt at enebørn bliver forkælede. Men det skal være en mellemstørrelse hund, så den stadig kan klappes på uden at blive flad. En hunni ligesom Sif, min families hund.

Men jeg bor i en to-værelseslejlighed og jeg er ikke den store fan af hunde-poop-scoop poser, så det har lange udsigter.

Men hvis nu der er nogen derude, der mangler en god forretningsidé, så tror jeg der er mange kreativ klasse byboere, der gerne ville leje sig ind på en delehund, som man kunne komme ud og gå tur med i weekenden eller som måske blev leveret ved ens bopæl om morgenen i tide til løbeturen og afhentet bagefter. Sådan en dejlig øko-hund fra Årstiderne, med et rustikt halsbånd og det hele.

Forkortelse af virksomheder

På min hjemme-bærbare har jeg en mappe, der hedder ‘arbejde’. I mappen er der undermappe for hvert år, med undermapper der bærer et projekt- eller kundenavn. Efter jeg blev rådgiver hos Advice, er det selvsagt kundenavne der dominerer.  Og kundenavne er forkortelser, der er blevet til navne. 2-4 kapitale konsonanter, de fleste er 3. Foreløbig har jeg én kunde i år, som har et rigtigt navn.

På den anden side, navnet i sig selv er arbitrært – forkortelser illusterer meget godt hvad sproget er lavet af. Det er lyde eller bogstaver indtil det bliver koblet til en betydning, og det er bedst, hvis den betydning kan blive en konvention, sammen med alle de mere emotionelle tilskrivninger det kan få.

Det er muligheden for et nyt liv i et vidnebeskyttelsesprogram, som når Debitel nu vil hedde Callme, så folk glemmer de pinlige historier der knyttede sig til Debitel (ogtå et uheldigt navn, egentlig. Debil + telefon i en sammentrækning).

Jeg har ikke, som visse andre, noget imod forkortelses-navne. Det de er forkortet fra, er deres etymologi, men det er ikke vigtigt for mig at huske, ligesom jeg ikke husker på, at Peter betyder sten på latin og at han iøvrigt var en apostel. Det er klart, at firmanavnets etymologi har en meget større betydning for virksomheden, både historisk, identitets- og forretningsmæssigt, end Peters har. Men i sidst ende pårvirkes navnet – brandet og virksomheden – mest af, hvordan virksomheden optræder. Dvs. at når Debitel skifter til Callme, så er det ikke nok til at løbe fra deres skumle fortid, men hvis man ikke er skummel og har masser af handling at bakke et navn op med, så er det ikke nogen dårlig idé.

Nogen vil nok argumentere for, at et forkoret navn ikke danner nogen billeder. Nej, det gør det ikke til at begynde med, da det ikke låner fra andre, hvadend det er farver, metaforik eller noget andet. Og det er en styrke, for så kan virksomheden bygge sig selv op i det billede de ønsker.
Det lyder grimt, og det kan det også være. Tænk på TDC. De bygger lige nu sig selv op omkring begrebet ‘mere’ og der er masser af knald på farveladen. Lyt mere, flirt mere osv. Der er bare lysår mellem deres produkter og deres brand, så derfor virker det ikke rigtig. Endnu.

Der er forkortede navne, der giver god mening. BMW kender selv vi, der ikke har kørekort. NASA giver mig også fine billeder. Og lokalt, i lille DK (hoho!), har jeg det fint med et navn som 3F, som de har fået fulgt godt op på, efter skiftet. Og RUC – enhver ved jo, hvad man kan forvente af en RUC’er?

Nogen gange skal man have en forklaring, når man bliver introduceret til et forkortet firmannavn. Det skal man også af og til med uforkortede (“Hej, jeg kommer fra Ascio”. Okay, hvad laver I så hos Askeko?). Med et forkortet navn har man den fordel, at det er muligt at ændre på tilskrivningerne. Når man først har sagt at man arbejder hos De Gule Sider, så er billedet ret nagelfast. Når folk bliver nødt til at spørge hvad man laver hos DGS, så kan man sige at man fra den koncern, der udgiver 101 forskellige telefonbøger i DK og som er et af europas største erhvervsforlag. Eller noget i den stil.

Jeg siger ikke at forkortelser er smukt. Men et forkortet navn er praktisk, hvis man gerne vil have folk til at bruge 10 sekunder på at høre hvem man er, istedet for at lytte med fordommene.

Anyways, det her var egentlig bare et meget langt indlæg jeg skrev for at slippe for at gå ombord i arbejdet med en af de forkortede virksomheder.

Og den forkortede version af dette indlæg er:

Hvis din virksomhed skifter til et forkortet navn, så husk dette:

  • At skifte til en forkortelse som firmanavn kræver, at du kan følge op med historie og handlinger, som skaber brandet, for I skal selv skabe betydningen af navnet (og nej, det er ikke nok at sige “XYZ betyder billige kloakprodukter”)

Beskrivelsesinflation

“Det du skal til at skrive nu, er løgn”, siger Jonas, min kollega der sidder lige overfor.

Det mente han at kunne se, fordi jeg kiggede op til højre inden jeg kastede mig over tasterne. Men desværre, Jonas, det var ikke løgn. Det er når jeg kigger op til venstre, at jeg konstruerer virkeligheden i mit billede, det viser uvidenskabelige undersøgelser.

Men jeg må indrømme, at det kunne have været rigtigt. Noget af det jeg skriver i forbindelse med mit arbejde er forskønnede sandheder. Problemet er, at der ikke er nogen der gider læse plain text eller høre den ferske fremstilling. Kommunikations-bling er stadig nødvendigt, når vi skal fortælle om noget. Det hedder vist nok formidling.

Min chef kalder det for overtjener-tricket. Det nytter ikke noget at klaske tallerkenen ned foran folk og håbe på at de selv gætter hvad der er på den og at det faktisk er lækkert, man bliver nødt til, som den fesne franske overtjener, at tale maden lidt op, så man går til biddet med optimisme. I Danmark skal man naturligvis passe på, for vi er ikke så glade for at få at vide at noget er godt (for os) (jeg har svært ved at få bøger anbefalet, f.eks.), men det virker i en modereret version.

Så nej, det er ikke løgne jeg sad og fyldte et lille dokument med. Men det er en blanding af optimism bias, retorik og buzzwords - nå ja, og måske en lille smule bullshit!

Pas på derude

Min bullshit-bazooka er ladet og afsikret.

Scrabbleslag til LineP

Muahahhaha, endnu en gang slår den uovertrufne online scrabblegudinde Emme den usle LineP, denne gang med 64 point (det kunne have været mere, hvis ikke hun havde givet op, mens jeg stadig havde 3 bogstaver tilbage, 2 C’er og et X). LineP synes at den måde vi spiller er helt ude i hampen, men det er nok fordi hun ikke har læst reglerne. Jeg indrømmer dog, at reglen om nul sammensatte ord er lidt hjemmestrikket, men egenavnereglen er default. Ellers bliver det for nemt. Og det er altså ikke meningen det skal være nemt, LineP.

Er der nogen derude der skal have Scrabbleslag?

(Ps. Jeg plejer at få lammetæv af Plok)

Fejlfarver og fejlsmag

Sort bolsje

Grønt bolsje

Advice Digital og Eksponent har fået lavet bolsjer. Eksponents er grønne med et E og Advice Digitals er sorte med et A. Så langt så godt. Hensigten var så, at de sorte skulle smage af lakrids og de grønne af æble. Desværre er det blevet lige omvendt, hvilket er en meget mærkelig oplevelse. Man har en vis forventning, når man popper et sort bolsje. Så bliver man så skuffet, når det har en fesen smag af Granny Smith.

Vi har slikguide.dk

SlikleksikonSidst vi talte om Slikleksikon.org, var det for at fortælle, at Toms havde aktiveret deres slikleksikon.dk med en fuld kopi af toms.dk som indhold.

Der er sket ting og sager siden.

Toms har nu lavet slikleksikon.dk sådan, at når man kommer ind på forsiden, så starter man nede på en underside, der hedder Slikguide. En underside, der også findes på toms.dk. Dvs. at det fortsat er en kopi af toms.dk, men man starter på en underside med en CSR-guide til, hvordan man sørger for at ens børn får et ansvarligt slikindtag.
Det fremstår, som jeg også siger i dagens kcast, en lille smule fjollet.

Mikkel, min medvært på Kcast, som også er med i Slikleksikon.org-teamet, har nu købt slikguide.dk. Han har nu det domæne, hvor Toms Slikguide vel egentlig burde ligge, hvis navngivningen skulle give bare lidt mening.
Lige nu bliver man sendt over til slikleksikon.org, når man går ind på slikguide.dk. Så vi står lige, Toms og os, i et mindre domæne fuck-up.

Spørgsmålet, som vi stiller i dagens Kcast, er: hvad skal vi gøre med slikguide.dk? Skal vi prøve at bytte med Toms? Skal vi lave en slikportal, hvor man kan få oplyst hvilke sites der virkelig er leksika og hvilke der virkelig er guides? Eller noget helt tredje? Vi er meget åbne for forslag.

[Read more]

Den har jo ikke noget tøj på!

Pleasure.dk, Børsens netbårne livsstilsmagasin, ligner et nøgen og farveløst Monocle.

Det ulækreste dyr

Mens vi dynger pasta med kødsnask på tallerkenen til frokost, opstår dilemmaet: ville det værste være, hvis kødet var for gammelt eller hvis det var fra et ulækkert dyr? Vi er hurtige til at afgøre, at det værste er for gammel mad.

Men vi får aldrig rigtig løst problemet med, hvad det ulækreste dyr, som kødet kunne være lavet af, ville være. Der er straks nogen, der foreslår rotter. Der er også nogen, der siger insekter, men der må jeg slå hårdt ned – de tæller jo ikke rigtig som dyr. Nogen foreslår bavianrøvskød, mest fordi det jo ser uhyggeligt uappetitligt ud, når det stadig er levende kød. Slanger, fugleunger og ål må vi acceptere er delikatesser. Så der er faktisk ikke noget kød man ikke ville spise, hvis bare man var sulten nok. Måske på nær menneskekød.

Vi bliver næsten om, at mennesket er det ulækreste dyr.

Next,

Katrine Emme Thielke