emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Her kan du læse om de 5% af mig selv, som jeg lægger åbent frem. Og ikke mere end det.

Sådan bevarer du din yndlingsblog

Indimellem bliver jeg lidt betaget. Der er så få virkelig gode, skarpe og sjove blogs. Så når jeg støder på dem, håber jeg at de bliver ved at skrive rigtig længe. Så hvad skal man gøre for at de hænger på?

  • Anbefal dem personligt (“Hey, du har da dårligt knæ – har du læst hvad Encephalitis skriver om det?”), så de får nye dedikerede læsere
  • Link til deres ting (Dødsgrafik holder), så de får trafik via din blog
  • Kommenter på deres ting, men vent til du har noget at sige (jeg mangler stadig noget relevant at sige til Encephalitis, og er nu ked af at jeg ikke nådede at stemme i bakterie-konkurrencen. Min stemme kunne have været den faktor, der gav et helt, helt andet udfald!) – det er altid rart at vide at det man skriver giver folk lyst til at svare igen
  • Udnævn bloggen som din favorit og fortæl hvorfor den er god (Encephalitis formidler viden om kroppen og sundhed på en sjov måde, uden at give køb på et højt niveau. Entusiasme smitter. Hvis jeg en dag får en diagnose af en art, så vil jeg have den forklaret af ham. Og så er den ikke uden ironi overfor medicinerstanden.)
  • Nå ja, så giv dem et gratis godt råd, så de ikke drukner i selvfedhed efter din ros. Det er jo Danmark det her. Ingen roser uden fåcking torne. (Encephalitis er jo umuligt at stave! Kunne bloggen ikke hedde noget man kunne huske og udtale?)
Related Posts with Thumbnails

10 Comments, Comment or Ping

  1. Fin lille liste. Gode råd hele vejen rundt, dér. :)

  2. Fin liste og en sjov vinkel. Du har jo desværre ret i at selv gode blogs kan have brug for støtte fra læserne for at holde sig i live.

  3. Hej Katrine

    Gode tanker – dem vil jeg tage med mig som flittig blogger og bloglæser.

  4. Tak, tak :) Det slog mig, at man som passiv læser ofte ikke får sagt, at man sætter pris på en god blog. Og til nogle blogs har man bare ikke så mange kommentarer, som man har til andre, selvom man synes det der bliver skrevet er rigtig godt.

  5. Ville bare sige tusind tak for de flinke ord og den flinke omtale! Det kunne godt være jeg skulle ændre navnet, synes bare tit indlægene bære lidt præg af at have hjernehinde-betændelse :-)

    Mike

    ps. Virkelig en flot blog du har her

  6. Tak for ordene, Emme. Det gældere også for podcastere, at hvis de ikke mærker, at de betyder noget for deres lyttere/seere, så podfader de ofte. Derfor skrev jeg i sin tid “De ti bud for podcastchere – sådan gør du din podcaster glad” http://www.podblog.dk/2006/12/08/podjournalen_6/ – og nu kan man føje et bud mere til – man kan nominere sine yndlingspodcastere til http://www.podcasterprisen.dk.

  7. En god lille tjekliste, som det er godt at have i baghovedet. Det er nu engang lettere at bevare blogmotivationen, hvis der er liv omkring ens blog.

  1. www.anyhed.dk - Mar 30th, 2008
  2. Sxc.dk » Husk disse - Mar 31st, 2008

Reply to “Sådan bevarer du din yndlingsblog”

Katrine Emme Thielke