emmes weblog

Det der internet er brandsmart. Lige pludselig kan man komme i kontakt med det helt rigtige segment på en nem og billig måde, blot ved at finde nogle aktive personers email-adresser på nettet og så sende dem noget man selv synes er lækkert. Det er jo en våd drøm for enhver der gerne vil lave en whispering campaign, men ikke helt vil møde den virkelige verdens mennesker.

20th Century Fox har en wannabe-indiefilm (Juno), som de gerne vil promovere i Danmark. Den egner sig ikke til en outdoorkampagne, for det er den unge kreative klasse, der skal købe billetter, og de kan ikke lide store kommercielle posters. Den rigtige vej at gå er derfor word-of-mouth. Det er blot så svært at måle, så hvad nu hvis man kunne lave digital-word-of-mouth til smarte opinion leaders, der dikterer hvad pøblen mener om et produkt?

Relationsmedier er ikke kanaler
Enter blogosfæren. Den er fuld af engagerede mennesker, der skriver om levepostej, kultur og arbejdsmiljø, the real shit. Og de bliver læst af andre mennesker, som stoler mere på mennesker mere ligesom dem selv end på etablerede medier og store filmdistributører. Hvis man bare kunne få bloggerne til at skrive om Juno, så siger al netværksteori at det nok skal sprede sig som ringe i vandet.

Problemet er, at 20th Century Fox vælger at gå til bloggerne på en noget klodset måde. De sender en ordentlig runde mails ud med tilbud om gratis billetter, hvilket der i sig selv ikke er noget galt med. Problemet er, at de går til et relationsmedie som om det var en kanal.

Spam til høj timepris
For det første er det ikke 20th Century Fox selv der sender mailen ud, men et bureau, hvilket står klart så snart man ser afsenderens email-adresse. Men om det var 20th Century Fox eller en tilfældig bureaumedarbejder er som sådan ligegyldigt: problemet er, at modtageren ikke har nogen relation til afsenderen og at det derfor er at betegne som spam. Bloggerne har ikke selv meldt sig til en gratis-billetter-til-indiefilm liste. Heldigvis for 20th Century Fox har de sendt mailen ud enkeltvis med bloggerens navn øverst. Ellers er det nemlig forbudt at markedsføre sig således. Nu er det bare spam til en høj timepris.

Havde de i stedet løftet røret og forsøgt at få nogle af bloggerne i tale, så havde deres tid nok været bedre givet ud. Det er som regel også den måde man skaber kontakter til journalister i traditionel PR, da en pressemeddelelse per e-mail har trange kår.

Det betaler sig at være ærlig
Går man til teksten (se det hele her som pdf), så falder først denne linie i øjnene:

” Det er vigtig for os at have dig til at se Juno film foran alle andre og vi vil meget gerne høre din mening om filmen.”

Hvorfor er det vigtigt at bloggerne skal se filmen foran alle andre? Spyt nu ud med, hvad det er, I vil, vi kan jo godt regne ud, at I gerne vil have bloggerne til at omtale den, ikke kun sende deres uforbeholdne mening i en lille fin konvolut. Det er vel ikke fordi, I synes bloggere er en yndig forsamling, der skal støttes, men fordi I vil sælge billetter?

Undervurder ikke forbrugeren, de kan læse budskabernes rationale, så man står sig bedre, hvis man er ærlig om den udveksling man ønsker. De skriver dog, at bloggerne er blevet inviteret ”… så I har mulighed for at give jeres mening om filmen til os og videre i blogger universet”, men det gør det ikke mere elegant.

Havde 20th Century Fox i stedet skrevet at de ønskede at udvide deres anmelderkontakter til også at inkludere bloggere, så havde det set lidt bedre ud. Anmeldere i gamle medier får jo billetter så de kan anmelde de nye film, men her er udvekslingen en anden: de er lønnede medarbejder i en organisation, der igen tjener penge på anmeldelserne. Ved at formulere udvekslingen som en anmeldelse, så kan bloggeren overveje om h/n vil anmelde ulønnet, hvilket godt kan være tilfældet.

Betalt blogging er sat i system
Bloggerwave ville være et alternativ for 20th Century Fox. Her kan man som blogger løbende få produkter og virksomheder udstukket, som man får betaling for at skrive om. Det kan være alt fra 10 til 50 kr. afhængig af, hvad annoncøren er villig til at betale og hvor populær en blogger man er. Bloggerne har pligt til, ifølge Forbrugerombudsmanden, at oplyse at de er blevet betalt for indlægget. På den måde får de betalte blogindlæg en varedeklaration på samme måde som journalistens arbejde for avisen: bag dette stykke arbejde er der en økonomisk udveksling. Hvilket der jo ikke er noget galt i, det er blot vigtigt at vide, hvad det er for en tekst, man som læser står overfor.

Spørgsmålet er, om betalt blogging betaler sig for annoncørerne. Det kunne jeg godt tænke mig at høre Bloggerwave fortælle om. For word-of-mouth-troværdigheden er vel væk, når det drejer sig om betalt tekst? Måske kan man ligeså godt læse Google Ads?

I teorien burde det virke
Jeg tror dog, at hvis en blogger med en stor læserskare tager betalte indlæg ind en gang imellem, så kan det godt fungere. Men vedkommende skal have opbygget en profil og en skrivestil, som er genkendelig, så læserne ikke er i tvivl om, hvem der skriver. Silles blog er et godt eksempel. Hun fik i en periode betaling for at skrive om sexlegetøj. Det passede godt med hendes blogprofil, og hun oversvømmede ikke læserne med betalte indlæg. Det er helt sikkert ikke noget hun blev rig af, og det var på ingen måde drivkraften i hendes blog. Kan man som virksomhed lave en deal med så læst en blogger, så kan det give valuta for pengene.

Og der er jo masser af danske blogs at tage fat i, så ifølge netværksteorien er det bare om at få fat i de rigtige. Det virker bare ikke, fordi 20th Century Fox’ anslag er så klodset.

Det rigtige anslag
Jeg er muligvis en sur purist, men hvis jeg skal tage et tilbud, der stiles til mig personligt alvorligt som mere end bare mailspam, så skal der et bedre anslag til:

• Lav research – hvem kunne være interesserede i jer? Lad være at lave Mercedes-Benz’ brøler med at sende prøveturs-invitationer ud til bloggere uden kørekort
• Vis interesse nok i mig til at forsøge at skabe en relation – ring dog til mig eller fortæl mig på anden vis, hvorfor det netop er mig, der er modtager af jeres marketing. Hvis jeg skal deltage som marketingmedie, vil jeg vide hvorfor. Hvis det er noget, jeg er interesseret i, så vil jeg gerne være med
• Sig det som det er – forklæd det ikke som en cutesy cadeux til bloggerne. Sig f.eks., at I har brug for nogen til at omtale eller anmelde filmen

Juno virker til at være en film, jeg aldrig ville drømme om at se, hvis jeg selv skulle betale. Mine venner ville heller ikke – og sørme om ikke hovedparten af mine læsere er at finde blandt mit eget segment. I stedet lader det til, at de har forvekslet mig med en teenager, fordi jeg er ung og hip og har sådan en af de der blogs. Det er derfor ikke blot dyr spam, men targeted marketing, som er dårligt researchet.

Hvis de havde kontaktet mig og skrevet, at de havde læst hos mig, at jeg synes, at Cohen-brødrene er for fede, og at de derfor gerne vil invitere mig til deres seneste film, så ville den være sikkert hjemme. Kontaktformen er ikke det værste for mig, men endnu engang den manglende research og den dårlige forståelse af mediet. Kontakter man Kristeligt Dagblad for at få dem til at anmelde satanisk norsk rock? Eller Information for at indrykke en prostitutionsannonce?

Er bloggere noget særligt?
Der er 85.000 blogs i Danmark. Det er klart, at nogen er mere læste end andre, og derfor er det ganske særligt sjovt når 20th Century Fox skriver at de ”… vil gerne lave en hyggelig forpremiere på JUNO søndag, den 10. februar, kl. 10.00 i Empire Bio til Danske Bloggere og deres familier og venner.” (min kursivering)

Hvem søren er Danske Bloggere? Som modtager af en af disse invitationer mindes jeg ikke nogen siden at være meldt ind i en forening der hedder Danske Bloggere. Og hvor kan jeg evt. melde mig ud? Hvis afsenderne mener ’danske bloggere’ som en generisk term, kan jeg så gå ud fra at hele blogosfæren er inviteret? Og ville det så ikke være lidt mere høfligt at annoncere det et eller andet sted, så de, der ikke er interesserede, slipper for at få den slags i deres inbox.

Relationsluder
Det er vigtigt at bemærke, at jeg som sådan ikke har ondt af, at 20th Century Fox tilbyder billetter. Jeg tror bare, de ville få ligeså meget ud af de billetter, hvis de delte dem ud på strøget.

Jeg er på en mailliste, hvor jeg får tilbudt gratis billetter til forpremierer til Natfilm, men det er et valg, jeg selv har truffet. Jeg har selv valgt den ’relation’ til Natfilm.

Jeg stejler over, at 20th Century Fox tror, at jeg er en relationsluder, som vil være venner med dem, fordi de tilbyder mig noget gratis.

(Beklager denne lange smøre. Skulle være publiceret på kforum, men de synes den var for smal/nørdet)