Jeg er en vinder. Jo, jeg er. Altså, I er også vindere (jeg er ok, du er ok), men jeg er lidt mere vinder end jer andre i dag. Faktisk dobbeltvinder.
Det ene jeg er vinder i, er NaNoWriMo – jeg har skrevet en roman på 50.134 ord. Og helt ærlig, så stinker den. Men den er færdig, den har en handling, den har en slutning og den er fuld af ordgejl. So there. Den er der. Og det er i sig selv en stor ting.
De første godt og vel 35.000 er faktisk okay; velafbalancerede (for sin genre) og med et godt handlingsflow. Men så gik det galt. Jeg skulle lægge an til en slutning og jeg havde ingen anelse om, hvad den skulle være. Jeg havde mange løse tråde, flere end jeg kunne nå at gøre noget ved. Så bogen har en slutning, men der er en vigtig person i romanen, der går rundt og stadig er et mysterie. Jeg tænker at det er et godt udgangspunkt for en 2′er. Eller en seriøs gennemskrivning.
Det andet jeg har vundet, er en æressejr over taberne Plok og Classy. De troede hele tiden de kunne hale ind på mit wordcount, men med mine solide 1000 ord i timen og en genre, der lægger op til små ord i ikke-komplekse sætninger, så var der ikke meget at gøre. Jeg synes også det var uværdigt af dem kraftigt at råde mig til at slå min hovedperson ihjel, da jeg på et tidspunkt ramte et skrivemæssigt tørt sted i handlingen. Men alt det er bag os nu, og jeg har vundet.
Uahahahaaaaaa!
Nov 30, 2007
Jeg har lyst til buttercookies. Dem med perlesukker på.
Nov 29, 2007
Det er svært at taste med frosne fingre. Det er ligesom at have 10 pinde spændt fast på enden af armen. Tænk hvis man var en tændstikmand, der ikke kunne bøje noget som helst. Nederen.
Ja, nederen! Det siger jeg i ramme alvor i denne uge, uden at skamme mig. Men når vi kommer til december er det slut med den slags sproglig regrediering.
Nov 28, 2007
De sidste 3 dage har jeg hver morgen kl 8.47 modtaget to efter hinanden følgende opkald fra et nummer, jeg ikke kender. Jeg har endnu ikke nået at tage telefonen. Men nu har jeg slået nummeret op (det gør jeg som regel inden jeg ringer tilbage til nogen jeg ikke kender), og det viser sig, at det er Arne i Svendborg, der ringer til mig. Han er cigarsorterer.
Jeg ved ikke rigtig om jeg tør ringe til mig. Cigarsorterer… det lyder mafia. Mega-mafia.
Nov 26, 2007
Vi hører Darkwing Duck på tysk og Jonas synger andenstemmen på dansk. Har du glemt teksten? Så er den her:
En mystisk mand med maske på
forsvarer lov og ret
han dukker frem af skyggen
Darkwing rammer plet
og skurkene de står på spring
men de får et gok
af ham der
Darkwing Duck
når det er ved at ske
kommer D. W.
Darkwing Duck
lad os så vove fjerene
Darkwing Duck
Darkwing Darkwing Duck
han dukker op af røg og damp
og skræmmer hver en mand
hvem mon der er hjernen bag
den forklædte and
det` der bare ingen der ved
skurkene de får et gok
af ham der
Darkwing Duck
når det er ved at ske
kommer D. W.
Darkwing Duck
lad os så vove fjerene
Darkwing Duck
alle i skurke pas nu på
Darkwing Duck
Nov 23, 2007
Uhm. Ting der kan splatte ud. Næsten lige så godt som bobleplast.
Dette er min kollegas gummigris, som, når man kaster den hårdt ned på en plan og glat overflade, splatter helt ud som en grisepandekage. Eller som en fancy flydende Terminator.
Nov 22, 2007
Der er ikke noget som en pose matadormix. Der er ikke noget så utrolig kedeligt. Men alligevel spiser man det jo, det skidt. Måske fordi de enkelte dele i matadormixposen er så let genkendelige, man ved hvad man får, uanset hvor dårligt det er. Lorten luner, som man siger. Det er det, der også kaldes for stabile standarder. Matadormix – eller Matador Mix, som er det korrekte brandnavn – har været på markedet i 20 år og er den bedst sælgende mixpose i Danmark. Faktisk stiger salget støt fra år til år.
Et af de store spørgsmål med den slags klassikerposer er: hvad er den korrekte rækkefølge at spise slikket i?
Mit bud kan du se her. Jeg spiser slikket fra højre mod venstre og starter derfor med Dukatos og Labre larver, der er det eneste gode i posen. Dukatos-lakridsen er sød og holder længe, nok mest fordi den sidder så stædigt fast i tænderne. Labre larver er vel nærmest en slags innovations-vidunder; hvem har dog fundet på noget så tåbeligt som at koble lakrids og karamel og tro på at det virker?
Det næste i rækken til at blive spist er lakridsæggene. Jeg kan i virkeligheden kun lide de hvide, så derfor ligger de først i mit line-up. De orange er de værste, syntetisk orangesmag og dårlig lakrids gør mig ikke glad. Efter lakridsskuffelserne tager jeg som regel hul på vingummierne, som findes i overflod i posen. De ser forskellige ud, men der er meget lidt variation i smagen. Vingummierne fungerer i virkeligheden bedst i sandwiches, hvor de godt kan komplementere en Dukatos fint – her er de røde og hvide vingummier at foretrække, hvad end det er Pesetos eller Eldorado.
Sidst til at blive spist, er de forhadte lakridsrosetter. Sammen med Pesetoserne er de som regel dem, der ligger tilbage når man er ved at køre træt i sit sukkerindtag. Er man virkelig desperat, kan de godt spises. De er formodentlog lavet af den samme lakrids som lakridsæggene, men alene, uden sukkerovertræk, går det virkelig op for en, hvor kønsløs og sølle lakridsen er. At de så kommer i 3 former, føles som lidt snyd. Man kan godt føle sig fristet til at prøve en af de andre variationer, hvis nu den skulle være bare lidt anderledes end den man netop med skuffelse har indtaget. Man bliver ærgerlig, igen.
Nov 20, 2007
iTunes oplyser mig, at jeg i dag har hørt Raveonettes’ Dead Sound 33 gange. I dag.
Nov 14, 2007
Selv med mine nyindkøbte HD 25′ere og volumen pænt op, kan jeg høre når Kristin åbner en pose Draculaer i den anden ende af lokalet.
Det er den samme selektive hørelse hunden har, når min mor åbner køleskabet; den reagerer ikke, når hun tager en liter mælk ud, men hvis hun rører ved posen med brød, så kommer den i grisegalop.
Nov 13, 2007
Valgdag
Der bliver diskuteret politik over alle bordene i dag på kontoret. Hver gang en tvivler melder sig, bruser en sky af kolleger frem, som myg mod bar hud. Meningsmålinger granskes og valgdebatter pilles til atomer. Vi arbejder ikke for nogle politiske partier, så vi kan tillade os at lade bølgerne gå højt.
Jeg har taget rødt skørt på og sætter mit kryds ved liste A.
Nov 13, 2007
Brok
Hvorfor, åh hvorfor, spurgte jeg lægen i familien hvad det vil sige at have brok? Det er jo en uappetitlig lidelse. Billederne vil ikke gå væk.
Nov 8, 2007
En lur kommer sjældent alene.
Nov 4, 2007
Fredag på kontoret
Vi spiser kage og læser spammails højt.
Nov 2, 2007
Ugen der gik
Ugen er næsten slut, og med ugen mener jeg naturligvis hverdagsugen. Weekenden tæller separat, selvom den strengt taget, helt formelt, også er en del af ugen.
Her er denne uges udfordringer, i tilfældig rækkefølge:
- Prøvede at lade være med at grine alt for højt af husets LEAN-ekspert, der forsøgte at optimere vores frokostopstilling og kø-flow. At se ham stå bagest i køen, pink i ansiget, ventende utålmodigt på sin mad, gjorde dog at jeg accepterede hans forsøg på organisering
- Blev nødt til at fjerne min Del.icio.us-account fra denne blog samt min Jaiku-stream, efter vi besluttede at bruge den som fælleskonto på kontoret og mine kolleger begyndte at spamme den med uncool links
- Prøve at lade være med at være hemmeligt stolt af at være blevet kaldt tag-promiskuøs. Synes jo bare, at der ikke er kategorier nok til sådan en kompleks (web)verden som vores
- Prøve at lade være med at gå i musik-fråde efter at have inviteret hele kontoret til Simplify Media og opdage, at der er adskillige guldsamlinger rundt omkring
- Prøve at lade være med at være alt for selvtilfreds ved at være FORAN i dette års NaNoWriMo-udfordring
- Prøver at lade være med at gå i fredagsoverload og lave Flashdance-tema på den tutorial jeg er ved at forberede til på tirsdag. Det går ikke så godt.
Nov 2, 2007
En-time-inden-frokost snacken: Chokorugbrød
Det er henved det værste der kan ske: der er ikke mere snackværdigt i kontorets køkken. Alt det yummy hvide brød er blevet spist og der er ingen leftovers fra gårsdagens frokost i køleskabet, andet end en gnalling grønhåret ost og smør med krumme-dafnier. Og en time inden frokost er det mest desperate tidspunkt på dagen.
Men nu har jeg fundet løsningen. Det eneste der kræves for at skabe denne dejlige snack, er ristbart rugbrød (dvs. rugbrød, der nok kan være tørt, men ikke må have hår på) og bitesized chokolader (af den type man serverer til mødekaffe). Og så naturligvis en brødrister.
Gør som følger:
1. Rist rugbrødet på maks power, så det bliver lysebrunt og crispt i kanten
2. Imens brødet rister, pakker du 4 chokolader op
3. Såsnart brødet er ristet færdigt, lægges det på en tallerken og chokoladerne presses fast på brødet. NB! Chokladerne skal på brødet med det samme, for at udnytte riste-heden
4. Lad chokladen smelte i 3o sekunder. Giv dem evt. et lille tryk, så chokoladen spredes på brødet
5. Velbekomme!
Nov 1, 2007
