Det døve kontor
Kontorlandskabet er fuld af store hørebøffer. I perioder er der helt stille, når alle sidder med høreværn og cruncher. Det er vildt asocialt og utrolig produktivt. Problemet opstår, når en hørende ønsker kontakt med en hørebøf-døv kollega. Men nu har vi løsningen: trampen i gulvet. Det er det eneste der kan få de døve ud af trancen.
Oct 31, 2007
Berømte første sætninger i LOLCATsk
En eller anden hos Penguin har haft lidt for god tid – de har oversat 10 berømte første sætninger i litteraturhistorien til LOLCATsk:
1. it wuz teh best ov tiems, it wuz teh wurst ov tiems
2. it be truth universally aknowlegd dat single man in pozeshun ov gud fortune must be in wants ov wife
3. last nites i dreemed i wnet 2 manderly again
4. callz me ishmael
5. it wuz pleshure 2 burn
6. Alice wuz beginnin 2 git vry tird ov sittin by her sistr on teh bank, and ov havin nuffin 2 do…
7. it wuz luv at furst site. teh furst tiem Yosarian saw teh chaplain he fell madly in luv wif him
8. it wuz brite cold dai in april an teh clockz wuz strikin firteen
9. too howzholds bof alik in dignitee in fare veroner wair we lay our seen
10. mommy dide todai. or mebby yesturdai, ize not sure
Det er utrolig smukt, synes jeg, hvordan litteraturen taler klart også igennem et degenereret pidginsprog. Man kan genkende hver enkel bog, men samtidig er det en hel anden … læseoplevelse.
Oct 30, 2007
Bloggavebod
Synes du at mine indlæg fra New Media Days har været meget lidt Emmske? Og lidt kedelige, faktisk? Så har du chancen nu – fortæl mig hvad jeg skal skrive indlæg om, så jeg kan komme back on track. Smid en kommentar, så tager jeg mig af det – ønskeindlæg coming up, tilbudet udløber søndag.
Hit me, læser!
Oct 26, 2007
Selv bankdamen er bedre end nettet
New Media Days, det grå guld: Kritiske brugere, der foretrækker real life, som endnu ikke har vænnet sig til tilsviningen af det offentlige rum, og som håndterer mediefragmenteringen ved at vælge benhårdt. De er fri for peer pressure, det eneste pres de vælger at tage ind er det fra børnebørnene. Det grå guld har muligheden for absolut valg.
Det mærkelige er, at det her var den mindst besøgte session, selvom der er ældreboom. De fik mig ikke til at føle mig und – snarere fornemme, at den nedre grænse for hvad der er det grå guld snart vil blive endnu lavere.
Oct 25, 2007
Dagens guldcitat(er)
Fra en deltager i det grønne guld: “Jeg gider ikke læse avis, for mine forældre holder Politiken og jeg interesserer mig ikke så meget for politik”.
Update: “Gratisaviser? Dem bruger jeg til at slå mine venner med i bussen…”
De er totalt uimponerede. De læser ikke aviser, de har svært ved at fange hvad en nyhed-nyhed er (“den seneste nyhed jeg klikkede på var ‘Dumbledore er bøsse’”) og de deler musik hurtigere end du kan nå at sige hotmail. Deres forbrug af online- og mobilmedier er kolossalt, nichepræget og uhyre fragmenteret. Salen sidder og griner hver gang de er cute, men det burde være det grønne guld der grinede af os.
Oct 25, 2007
Manglende forbrugeradfærd
Kun 3% af brugerne er i konsum-mode lige nu (Eva Steensig).
Oct 25, 2007
Mediepolitisk gab
Der er gået valgkamp i konferencen New Media Days. Lige nu står der 3 politikere på scene og taler mediepolitik og det er ganske enkelt gabende kedsommeligt. Den der særlige politikertunge, hvor man gerne vil have noget ikke-bastant til at lyde som noget bastant, er omtrent lige så effektivt som når man bander for at understrege en pointe.
Man kan dele deres svar op i 3 tilgange:
1. Det vil jeg gerne se på
2. Vi skal se nogle konkrete tiltag (bemærk at det ikke er ‘jeg’, men ‘vi’, for retorisk at stille sig side om side med lytteren)
3. Det kan jeg ikke gøre noget ved pga. nogle andre, som også bestemmer bestemmer mere end mig
Desværre er der ikke andre sessions at få lige nu, så jeg vil se om jeg kan si noget fakta fra den meningsløse meningssnak. Misforstå mig ret, den mediepolitiske snak er vigtig, det er blot svært at skelne positionering fra meninger i den her vælgermødeform.
PS: Holger K er nu meget sjov. Han minder om Røde fra Matador.
Oct 25, 2007
Talefixpunkt
Der er et formidlingstrick der hedder, at man skal finde en i crowdet at se på, når man præsenterer, så man har en mentalt fixpunkt. Det er sikkert praktisk, bare ikke når man er den person, som så bliver nødt til at se opmuntrende og interesseret ud hele tiden.
Oct 24, 2007
Sponsorer et ord – adwords i undervisningen
På Mingoville.com launcher de snart en gratis undervisningsverden på engelsk. Verdenen er beboet af quirky flamingoer, der kan lære børnene engelsk.
I gratis-versionen vil producenter kunne købe sig ind på de genstande, som børnene skal lære hvad hedder på engelsk. Når barnet f.eks. slår tandpasta op i ordbogen for at få at vide hvad det hedder på engelsk, så kan Colgate købe sig ind, så det er en Colgate-tube barnet ser, mens ordet ‘toothpaste’ lyder fra den auditive ordbog. Adpictures i ordbogen, med andre ord. Smart product placement. Og en lille smule ucharmerende.
Dog: de gør engelskundervisning gratis.
Oct 24, 2007
Dagens mål: møde Bjarne
Jeg har været til mange konferencer med kendis-bloggeren Bjarne Tveskov. Men har går altid og gemmer sig i hjørnerne og skriver blogindlæg, så jeg har aldrig mødt ham. Men nu kan jeg se at han er her. Og denne gang skal det lykkes: jeg vil møde Bjarne!
Bjarne, hvor er du? Hvordan kan jeg kende dig? Har du mon en rød blogrose på din sweater?
(Apropos mit indlæg nedenfor skal jeg nok blot lede efter de få med åbne laptops)
Update 13.58: Bjarne har fundet mig. Nu er jeg glad.
Oct 24, 2007
The audience is listening
Jeg er til New Media Days, og har en fornemmelse af, at vi er meget få geeks, hvilket er rart. Jeg har lige forklaret en tidligere kollegas ven, hvad en wiki er. Der var mange nysgerrige tilhørere til den forklaring.
Men det bedste er, at der er meget få åbne laptops i salene (undertegnede undtaget, som I kan se). Folk kigger og lytter til dem på scenen. De ler on cue, ikke af en besked i en backchannel. Der er kun et spor, som er analogt, der er ingen Jaiku-backing. Det er virkelig afslappende. Men jeg føler mig mærkeligt alene og offline.
Det hjalp dog lidt at skrive dette indlæg. Tak, blog.
Oct 24, 2007
Fordel ved det kolde vejr
Myg og bananfluer bliver så langsomme i kulden at de kan klaskes med håndkraft.
Oct 23, 2007
Natmørkt
Der er ikke noget så svært som at forsøge at vågne i et helt mørkt rum.
Oct 17, 2007
Sukkermaksimering i automatkakao
Jeg har længe tøvet med dette indlæg, fordi jeg synes min blog er så sukkerfikseret. Men nu har jeg været til sukkerlog og erkendt, at det bedste er at stå ved min sukkerglæde. Det er ikke noget at skamme sig over.
Så det jeg ville sige var, at jeg har fundet ud af hvordan jeg får mere sukker i kontorets automatkakao. Det er meget enkelt; når maskinen doserer indholdet i koppen, så starter den med at hælde kakaopulver og mælkesnask i koppen og derefter topper den op med kogende vand – så efter kun en smule kogende vand fjerner man koppen og lader resten gå til spilde. Med den fremgangsmåde kan man være så heldig, at der faktisk er deciderede sukkerrester på bunden af koppen, fordi der ikke er varmt vand nok i blandingen til at opløse det.
Jeg mangler nu blot at finde ud af, hvordan man maksimerer kakaoskummet på toppen af portionen. Det er nemlig det allerbedste. Nogen gange nøjes jeg bare med de 3 slurke som indeholder luftigt kakaoskum.
Oct 16, 2007
Kan du huske øret på musen?
I dag har jeg vundet et væddemål. Grundhypotesen hos min opponent var, at mere end 50% af mine kolleger ville kunne huske sagen om øret på musen, som i følge opponenten var grundviden og en af den slags ting, man for eftertiden ville kunne huske på linie med fåret Dolly. Opponentens påstand var faktisk, at for ALLE over 25 ville de mere end 50% gælde, så det var faktisk lidt uretfærdigt at jeg skulle lave muse-poll’en inde på arbejde, hvor jeg arbejder sammen med nogle af landets største nyhedsjunkier.
Heldigvis var resultatet til min fordel. Af de 14 jeg spurgte var der kun 6 der kunne huske øremusen, heraf flere kun svagt. De kunne som regel ikke huske formålet med musen, kun det meget klamme billede.
Så nu har jeg vundet en stor kage formet som en mus. Uden øre på ryggen. Det skulle der kun have været hvis jeg tabte.
Oct 15, 2007
En måneds ordlidelser
Plok er med, jeg er med – og rygtet vil vide at Classy er med. NaNoWriMo er i luften d. 1 november – og det går ud på at skrive en roman på 50.000 ord på en måned. Så hvad med dig? Det er ikke kun fun and games at producere 50.000 ord på en måned, men det er faktisk uhyre tilfredsstillende og udfordrende. Og det er sjovere når man er flere der kan punke hinanden undervejs.
Oct 14, 2007
5 års fødselsdag
Dette er indlæg nr. 1356. Hvis du skynder dig at lægge en kommentar, kan den blive kommentar nr. 7962. Denne blog har eksisteret i 5 år.
Jeg synes tiden går så hurtigt, jeg kan stadig huske hvor stort besvær jeg havde med at skrive et fødselsdagsindlæg sidste år. Og jeg skal gerne indrømme at det seneste år faktisk har bragt lidt blogtræthed.
Det bliver sværere og sværere at blogge, fordi den slice of life jeg synes jeg kan skrive om, bliver mindre og mindre. Hvis man går tilbage i arkiverne, vil man se, at min blog tidligere var mere privat end den er nu. Jeg har også tidligere blogget langt mere om arbejde, end jeg synes jeg kan nu. For nogle år tilbage, var der ikke den store risiko for at kolleger eller andre jeg havde en professionel relation til, ville falde over min blog. Jeg kunne tillade mig at antage, at jeg nok var lidt hemmelig. Sådan er det ikke længere – hvilket er godt – men det betyder at jeg ofte tænker mig om en ekstra gang, inden jeg skriver noget.
Løsningen ville måske være, at blogge mere personligt og mere fagligt. Men det vil være sværere, fordi det føles som arbejde. Ikke at Kommunikationscast føles som arbejde – og der bruger jeg alligevel lidt af min faglighed – men det er nemmere at tale end at skrive, tro det hvem der vil.
5 år er lang tid. Jeg håber alligevel at der bliver 5 mere, nu hvor jeg er kommet ind i vanen.
Oct 14, 2007
Mareridt
I nat har jeg drømt om Michael Jackson og nedgroede negle. Jeg havde stadig ‘Rock With You’ på hjernen da jeg vågnede. Gad vide hvad det betyder?
Oct 11, 2007
Stoffers wiki
Kan I huske det der Slikleksikon? Da vi i sin tid startede, besluttede vi, at den wiki der skulle ligge bag, skulle være simplere end de standard-wiki’er, der er tilgængelige. Så Christoffer Hoel byggede en.
Nu er hans wiki solgt videre og endnu et site er i luften med det: Grafisk Ordbog. Ja, designet ser nok lidt bekendt ud, men det er efter aftale, det klæder Stoffers wiki så godt. Beate & Benny, der driver Grafisk Ordbog mangler stadig at ændre lidt tekster, så ordet slik ikke optræder så ofte, men ellers er de i luften med hele 1127 opslag, fra a-formaterne til ål-syl.
Oct 8, 2007
Madpædofili på nettet: udveksling af fantasier om endnu ulavet mad over chat.
Oct 7, 2007