Dårlige præstationer giver glade lyttere
Kommunikationscasts succeskriterier er svære at ramme; når vi har været trætte, uoplagte og dårligt artikulerede, så synes lytterne at det var en god udsendelse. Når vi selv har haft det sjovt, så er lytterne indifferente eller synes vi burde oppe os. Jeg ved ikke hvilken af de to typer succes vi bør gå efter, men jeg hælder mest til den sidste. Så må folk da bare høre DR.
Den udsendelse vi lavede i går, synes jeg selv var ret sjov. Men måske var det bare fordi jeg fik lejlighed til at kalde Mikkel for onkelagtig.
3 Comments, Comment or Ping
Mikkel
Vi har succeskriterier?! Hvorfor får jeg først det at vide nu?
Der sker måske noget, når vi har det ekstra sjovt, er platte og pludrer. Nemlig at jo mere vi føler os hjemme og jo mere indforstået samtalen bliver, desto mere distancerer vi os fra lytterne.
Når vi er småtrætte og uoplagte bliver vi nødt til at koncentrere os, holde os til emnerne. Der er fokus på bolden og det er dermed mere relevant at lytte til for lytteren, der måske er ligeglad med at jeg er onkel og du er ond.
Jeg mener ikke, at man skal strippe, hverken Kcast eller andre ting for personlighed. Men blot at der en hårfin grænse mellem en personlig tone og ‘for meget’ og den grænse er jo individuel. Og mange af lytterne kender os jo faktisk ikke, andet end på skrift. En anden ting, man skal indregne er, at man altid hører fra dem der er utilfredse eller ekstremt tilfredse. Det store flertal på midten, der bruger og synes det er helt okay, siger sjældent noget.
Når det er sagt, så er den eneste måde man kan holde frivillige projekter i gang på, at nyde dem. Det samme med din blog. Når du nyder den, skriver du. Føler du dig drevet af dårlig samvittighed og læsernes forventninger til, hvad du bør skrive, så dør den.
Det var mine 2 kr. Inflation, you know.
Aug 28th, 2007
Tom
Jeg finder nu K-Cast meget underholdende, også når det mest er hyggesnak… I de tilfælde er måske ikke den mest oplysende podcast på markedet, men meget god at stene til når man sidder på kontoret og prøver at holde sig vågen en mandag formiddag.
Emme, ved du godt at dit feed ikke virker (i min læser i hvert fald)? Den viser ingen indlæg, hverken nye eller gamle.
Aug 28th, 2007
emme
@ Tom: jo, den klage får jeg med jævne mellemrum, men jeg kan ikke finde fejlen. Det er som regel folk med feedburner der ikke kan tage mit feed. Skal nok få rettet på det når jeg skifter til wordpress (some day).
@ Mikkel: ja, du har nok ret at det er nemmere at lytte til når vi holder os til emnet og ikke er for interne. Vi må sørge for at veksle mellem morgenoptagelser og eftermiddagsoptagelser, så skal vi nok få det balanceret.
Aug 29th, 2007
Reply to “”