Bogens feedback
Nu er der snak om at give små kratte-plader med duft med til e-bøger (via), så selvom man læser sin bog på skærmen, så kan man stadig få papirduften. Jeg er enig så langt, at bogens duft af nostalgiske grunde er lækker, men er det ikke lige så meget en feedback-feature? Jeg mener, ting har mange måder at give feedback om deres eksistens på, og de fleste kan ikke lide hvis den feedback er helt fraværende. Jeg kan godt lide min ipods klukken, når den tilsluttes itunes, men det er ikke en nødvendig navigationsfeedback. Det der er nødvendigt, er lækkerhed i look-and-feel. Og bøger dufter dejligt. For at jeg skal elske en e-bog, skal den have en anden dejlig eksistens-feedback, ikke den samme som den analoge bog.
2 Comments, Comment or Ping
birgitte
Den existensfeedback som består i at veje ingenting, befinde sig på min mobiltelefon og være tilgængelig når som helst (uden at jeg i forvejen har tænkt at den skal jeg ha med) er fuldt tilfredstillende for mit vedkommende.
Aug 26th, 2007
emme
Det er bare ikke lækkert nok til mig – det har ikke nogen identitet, sådan som bogen har. Men måske vil bogen som sådan skifte karakter og være mindre relikvieagtig og blot blive en tekst blandt alle andre teksttyper.
Aug 27th, 2007
Reply to “”