Lugtezoner
Dagens løbetur med kollega gennem H.C. Ørstedsparken bekræftede en teori, jeg har talt om før (offline) om lugtezoner.
Lugtezoner er en væmmelig, men helt naturlig ting, som man ofte bliver udsat for om sommeren. Det svarer lidt til, når man er ude og bade i havet om sommeren, og opdager små områder i vandet, hvor der ligesom er lidt mere lummert. Man tænker på, om solen har varmet lidt mere her, eller om nogen mon har tisset i vandet.
Det samme gør sig gældende i luften; når man bevæger sig gennem byen, går man ofte gennem små luftlommer, hvor der lugter særlig tungt af tis, kebab eller hundelort. Tit er luften der også lidt varmere og man har fornemmelsen af, hvordan lugten ligesom er steget op fra asfalten, som dis fra mosen.
Lugtezoner er som sådan noget ganske unikt; de opløses hurtigt og der er aldrig to der er ens. Tit er lugtezoner også så små, at man kun kan være en eller to personer i den, hvilket kan have et sært romantisk skær. Man passerer igennem lugtezonen ligeså hurtigt som et glimt af lykke, og så er man videre i trædemøllen. Hil lugtezonerne, de der husker os på, at vores næser er levende væv.
3 Comments, Comment or Ping
Anne
Det er faktisk rigtigt. Jeg vil godt tilføje, at om vinteren hvor udendørs lugtzoner er mindre påfaldende, møder man mest fænomenet i busser. Man opdager man har sat sig i en dames parfumezone eller i en våde-sko zone, og rykker sig måske 10 cm til siden for at komme ud af feltet.
Aug 19th, 2007
emme
Det værste er våde sweatre, der lugter af halvrådne fårehunde. Og en lille smule af ost.
Aug 21st, 2007
Anne
Det er rigtig
meb skoletasker kan også være slemme (hvis der har været en madpakke i)
Aug 22nd, 2007
Reply to “”