emmes weblog

Feriestatistik

Jeg har haft ferie hele juli måned. Jeg synes selv det har været et rimelig succes, men her er statistikken, så kan I dømme selv:

– Set 61 afsnit af West Wing. Lovely.
– Indkøbt: 13 bøger. Læst 11. Lidt en nedgang fra sidste år, hvor jeg kom igennem 14 i juli, men der havde jeg også en ambitiøs læseliste. (Okay, jeg har faktisk også købt 3 par sko – og gået i dem – men det passer bare ikke helt ind i mit brand at skrive detaljeret om, hvis I forstår hvad jeg mener)
– Spist gennemsnitligt 1,2 kærnemælkshorn i døgnet (alle fra Statoil, og primært dem med marmelade. Creme-versionen er tam). Hovedvægten af denne indsats er lagt i feriens sidste 14 dage.
– Været til tandlæge 5 gange. Dette har en smuk symmetri, da jeg ikke har været til tandlæge i 5 år. Til de af jer (inklusiv min tandlæge), hvor jeg ved et lille fonetisk uheld kom til at sige at det kun var 3 år siden vil jeg godt undskylde.
– Tilmeldt mig 3 mere eller mindre sociale tjenester (slash shared object, slash passionsharing, slash barfliciousness osv etc, no comments people), hvilket jo ikke er så godt i en ferie, men der var noget catching up, f.eks. på last.fm, så det gælder ikke helt. Vel?
– Klasket 11 myg med Castells ‘Internet Galaksen’. Der er svirp i den bog.
– Opståning: I 2/3 af dagene ikke før 11
– Søvn: median på 10 timer i døgnet (8 om natten (aka et sted mellem midnat til frokost), 2 timers morfar distribueret over dagen)
– Besøgt 3 forskellige lokationer i Jylland, men ikke været ude af landet (not good).
– Lavet mad: 0 gange. Vasket op: 2 gange. Spist morgenmad i sengen: 9 gange.
– Besigtiget 14 lejligheder og købt en enkelt.

Farvel ferie. Goddag voksenliv.

Farvel, hund

Min mor har et nyt party partingtrick. Hunden, der går i sit 10. år, har fået grå øjenbryn og tremmetænder. Så når folk skal gå, siger hun med nedslåede øjne og foldede hænder: ”Klap nu hunden! Det kan jo være det er sidste gang du ser den!”. Hunden spiller med, med kugleøjne og bævende snude. Og alle springer til og nusser hunden til dens velbehag, mens de kaster forargede blikke til min mor. Der gnægger.

Sommerlæsningstype

Jeg tror jeg er The Universal Literary Smartarse, og det bygger jeg på at jeg synes The Observer tager fejl i at Chabon er eksperimenterende.

Hvorfor er så mange hosts noget l o r t?

Hvis du har sendt mig en mail til en af mine emme.dk eller thielke.dk-adresser inden for den sidste 1½ 2½ måned og ikke har fået svar, så beklager jeg. Eller rettere jeg beklager MIN RÅDDENT DÅRLIGE HOST ENAVN, der har lavet et mindre fuck-up.

Synes faktisk også der var blevet så stille i min inbox.

Drengen der råbte edderkop

Der var engang er dreng, der ikke kunne lide edderkopper. Han var faktisk bange for eddekopper. Den kompakte krop og de tynde hurtige ben gav ham myrekryb. Så hver gang han så en edderkop, var det ham magtpåliggende at den skulle dø.

– ‘Argh!’, råbte drengen, da han en aften mødte en edderkop på badeværelset.

– ‘Der er en mega-mega-megakolossalkæmpestor edderkop!’, hylede han og hans far kom straks løbende. Edderkoppen, der var af en almindelig mellemstørrelse, sådan en der kan fylde en énkrone hvis den strækker benene, mærkede presset og forsøgte at skjule sig ved brusenichen, men faren var hurtigere. Han mosede den med et stykke toiletpapir og skyllede den ud i toilettet. Straks havde drengen det meget bedre.

– ‘Uuu-huu!’, hvinede drengen den følgende aften, da han i stuen løb på en edderkop, da han ville slå sig ned foran fjernsynet.

– ‘Der er en megamega-megamega-meeeegamonstrøskolossalkæmpestor edderkop!, skreg han og straks kom hans mor løbende. Edderkoppen, der havde en pæn størrelse efter danske mål, var sådan en, der kunne sidde og trone på en femkrone, så man ikke ville kunne se at der var et hul i midten. Da den så moren, ville den søge tilflugt under fjernsynet, men moren var hurtigere. Hun klaskede den med Alt For Damerne og skrabede resterne op med køkkenrulle, som hun smed i skraldespanden i køkkenet. Straks havde drengen det meget bedre.

Den følgende dag gik drengen over engen, han skulle besøge en kammerat. Da han passerer skovbrynet, møder han en edderkop. Edderkoppen er kolossal. Edderkoppen ville kunne skræve over storkespringvandet og ikke få våde fødder.

– ‘A!’, viser drengens mund, han magter ikke mere end det.

– ‘D’er’n megamegamega-megamegamega-meeee…’, stønner drengen, og når ikke mere. Edderkoppen knaser ham, sluger ham og spytter skoene ud. Bagefter har edderkoppen det meget bedre.

Anti-Colombus

Det viser sig, at verden alligevel er flad og jeg er faldet af kortet.

Slik-nemesis

Endelig kom den, hævne fra tandfeen, der har fået nok af min lemfældige omgang med slik. Mange har ellers undret sig over at det ikke står værre til med mit helbred når nu jeg indtager så meget, og hvis der var retfærdighed til, så vejede jeg nok 200 kg. Men verden er ond og uforudsigelig – selv om karma er bestandig. Og jeg har nu betalt prisen.

Det startede ellers uskyldigt med at jeg fik taget min shawarma-mødom på Istedgade. Jeg synes nok at kødet var lidt sticky, og da jeg fjernede noget af det fra min kindtand, røg halvdelen af tanden med. Det var så i går. Her til morgen smuldrede der yderligere et stykke af den, da jeg drak min morgenkaffe. Der var kun en vej frem, en vej jeg har undgået de sidste 5 år: tandlægen.

Så i dag har jeg overstået del 1 af 3 i en nasty rodbehandling (“næh, jeg fik fat i en nerve! Vil du se hvordan en nerve ser ud? Nej??”). Jeg overvejer at holde op med at spise slik, men tanddamen sagde at det var for sent. So there – jeg har fået som fortjent. Og vi ved jo alle i den vestlige verden, påvirket af den jødiske tese om at man skal lide for at nyde, at man får som fortjent. Så tandfeen tog en tand for en tand.