emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Her kan du læse om de 5% af mig selv, som jeg lægger åbent frem. Og ikke mere end det.

Der er mange slags geek

Der er kodegeeks, hardwaregeeks, designgeeks og webgeeks. Nogen vil måske også påstå at der er noget der hedder f.eks. sproggeeks, men de er i virkeligheden sprognørder eller rene fagidioter. Geek-begrebet er nemlig reserveret til de, der arbejder indenfor it-branchen eller noget andet der lugter af tech.

Mange tror, at der kun er én slags geek, men vi der lever med deres tilstedeværelse i vores hverdag ved, at det ikke er sandt. Hvis man er webgeek, så ved man hvor belastende det er at blive taget for en hardwaregeek af familien, der ikke kan forstå hvorfor man ikke er i stand til at skifte netkortet på mosters PC. Så tror de pludselig også at man er en dårlig geek, og skuffelsen er enorm. Men der er mange slags geek.

Hvordan ved man så, om man er en geek? Lad os starte med webgeeks – her er 5 indikationer på, at du er en webgeek:

1. Du synes det er lige vel intimt, når nogen rører ved din bærbare
2. Du kan genkende alle jokesne i filmen om Supermarked 2.0 og synes ærlig talt at de er lidt forslidte
3. Du ved hvor uncool det er at have en portal som dr.dk som din startside – bare det at have en startside er kikset! Det afslører at man nok har IE.
4. Din mest brugte genvejstast er ctrl+T eller æble+T, du er tilmeldt mindst 5 sociale tjenester og du er bevidst om din googlerank og -profil
5. Du ser ned på folk med hotmail-adresser

Related Posts with Thumbnails

12 Comments, Comment or Ping

  1. Heliume

    jeg kan kun tilslutte mig 1, 3 og 4. 3/5.. Er det ikke godt nok?

  2. Det er garanteret heller ikke ok at have google som startside så :S
    Men åh, hvad skal man dog have som startside for at være en ægte webgeek?

  3. about:blank

  4. Kristian

    Ellers kunne man ha’ en dynamisk startside, fx en random article fra wikipedia.
    Eller bare få firefox til at vise de sider man var på sidst programmet blev brugt…

  5. Startsiden er kildekoden til ens blog, så man lige kan tjekke at nattens tweaks også validerer om morgenen.

  6. /many har ret – man skal have en blank side, ellers gælder det ikke.

  7. Der er helt klart forskel på geeks. Rigtig irriterende når folk bare tror man er god til alt det der med IT.

    Jeg er vist i høj grad en webgeek, hader bl.a. når nogen sætter fedtede PLF’ere (ProjektLeder Fingre) på min skærm.

    about:blank er mega cool, men synes også stadig Google Reader eller lignende holder. Men det er klart dr.dk ikke holder.

    Hotmail holder da slet ikke, det gør gmail derimod! Det pudsige er, at det er mega svært at forklare folk at deres hotmail adresser ikke er kool længere.

  8. Hvad med en Datalingvist.

    Er det så en nørd eller en geek?

  9. Det værste må helt klart være, hvis man har apple.com, hp.com el. lign. som startside – det slår endda dr.dk

  10. Nino Tiainen

    Hmmm…Min webgeek-faktor er åbenbart ikke sælig høj. Hvorfor er det lige, at dr.dk ikke er en smart startside, og hvad er der pludseligt galt med en hotmail adresse? Nu føler jeg mig jo enormt truffet i og med jeg har begge dele, men ikke har den fjerneste ide om hvorfor det udelukker mig fra det gode webgeek-selskab:-)..sukpyh

  11. @ Sune: den er svær. Jeg må nok sige nørd, da udgangspunktet er sprog.

    @ Anne: Jeg tror faktisk apple.com kan gå an, særligt hvis man kan dokumentere at man shopper en del der.

    @ Nino: dr.dk er nyheder til hele DK, ikke en smal målgruppe. Hotmail stinker fordi de har grimme bannerreklamer og meget lidt plads inden indbakken blokerer.
    Men nu var det her jo også bare mit bud på hvad en webgeek er :)

  12. Louise

    Helt sikkert ikke en geek – jeg forstår ikke halvdelen af hvad der står.. men til gengæld lærte jeg at åbne en ny fane i IE, så intet er så galt at det ikke er godt for noget!

Reply to “”

Katrine Emme Thielke