emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Her kan du læse om de 5% af mig selv, som jeg lægger åbent frem. Og ikke mere end det.

Konvoj

Mit kontor er ud til H.C. Andersens Boulevard, så jeg har siden i går kunne se undrende til, mens lastvogne fyldt med murbrokker fra Ungdomshuset kører forbi med en politibeskyttelse, der er en Dronning værdi. Fem af de butsnudede, panserede vogne, med panserbasser siddende pænt to og to ved siden af hinanden, som man gjorde når man skulle på udflugt med børnehaven (“Årh, hvorfor skal JEG altid sidde ved siden af Martin?”), er lige kørt forbi, vogtende over en bunke cement på en ladvogn. Med udrykning.

Måske er det værdifuldt, på samme måde som stykker af Berlinmuren var en gang? Måske vil brokkerne blive solgt sammen med figurer af den lille havfrue og garder-dukker? For at booste Danmarks BNP. Det er dælme lean.

Update 15.36: De tomme lastvogne får også fuld mandsopdækning og udrykning. Jeg er ved at være træt af sirener.

Udveksling af lifehacks

Jeg har lige truffet en aftale at bytte mine hacks med at kunne dufte om en pære er melet og vurderer trykfølsomheden på en melon som udtryk for modenhed, mod det at kunne frankere breve perfekt.

Og min lillebror har sendt mig et link til et spil, hvor man som tændstikmand kan hoppe edderkopper flade.

Det tegner til at blive en meget konstruktiv dag.

Høflighed i megabyte

Arun renderer videoen for mig til vores kunde og spørger:

– ‘Høflighedsgrænsen for vedhæftninger er 5 MB, ikke?’

Oh. Der er da også kodeks for alting. Han har jo ret. Jeg tror min personlige høflighedsgrænse er det makismale hvad jeg kan mose ud af min mailbox og hvad modtageren kan få, uden det går i f.eks. et spamfilter. Så måske er jeg ikke så høflig, når nu den begrænsende faktor er det tekniske.

Men måske skulle jeg spørge LineP, hende med e-mailbogen?

Ring nu, analyseinstitut

Jeg går bare her ved telefonen og håber på, at nogen fra et analyseinstitut ringer til mig. Jeg vil så gerne at de spørger mig til, hvilke kulturtilbud jeg har benyttet for nylig. Det er nemlig sådan, at i går hørte jeg Pelléas og Melisande i Operaen, i aften skal jeg høre Titus i det Kgl Teater, i morgen skal jeg se Ongobongoland på Plan B, på lørdag skal jeg på Loppen og i søndags var jeg i Cinemateket og se den gamle M*A*S*H. Og med den bunke kultur kan jeg da ikke andet end skævvride deres undersøgelse. Hvilke ville være en fornøjelse i sig selv.

Og så synes jeg at denne uge giver mig retten til at se dårlige tv-serier resten af året.

Katrine Emme Thielke