Emme, nu har du vel en slags relation til hr. Erve, vil du så linke til deres blog, hvis de starter en? (og hvis det emnemæssigt passer ind i et indlæg, vel at mærke)

Lars med det sjove efternavn skriver, at de ville i kontakt med folk der ellers ikke hører til deres målgruppe. Det er da i grunden et spændende eksperiment… der kunne have været horisont udvidende for de inviterede – en endagstur i en ellers ukendt verden, der jo faktisk har sine egne traditioner, normer og befolkningsgruppe. Et sociologisk eksperiment. Mercer drengene håbede nok det kunne være markeds udvidende – en større lagkage i stedet for at slås om eksisterende bidder.

Men i stedet blev en masse mennesker sure …. Var der virkelig ingen af de inviterede, som blev glade for at få tilbuddet? Det kunne være interessant at høre fra Lars VHE.

Det er kun starten på en ny form for spam, hvor firmaer kan reklamere ved at vise lidt menneskelighed på diverse blogs. Som Lars også skriver (lidt mellem linjerne) så er selv halv-dårlig omtale jo glimrende reklame også.

Jeg tror helt sikkert det vil tage til. Som email-spam er det alt for billigt i forhold til den eksponering du får ud af det. Et produkt bliver jo ikke mindre attraktivt af at der er nogle der bliver sure på en af dets talsmænd.

@ Lars: Tak for dit lange svar! Godt at I er på banen nu. Fair nok, jeg overlæste nok lidt din udlægning af invitationens ‘succes’, jeg tror du sagde noget om, at det da var godt at der var en snak i gang om det, modsat total stilhed.

Anyways, der er ikke objektivt noget, der gør et stort kommercielt firma mere foragteligt end et lille ditto; jeg møder det også med jævne mellemrum, da jeg arbejder i en stort styg kommunikationsvirksomhed. Det er fact of life – små virksomheder har bare nemmere ved at give indtryk af menneskelighed, hurtighed og engagement.

På engelsk bruges forkortelsen UCE: Unsolicited Commercial Email. Det er ret simpelt. Lad være.

For at det ikke tager til, burde man måske overveje at lægge sag an mod alle der forsøger sig med den her form for “genial” markedsføring.

Først og fremmest, så er jeg ked af ikke at kunne træde ind i debatten før; nu er den jo næsten slut… Men i så fald kan jeg jo starte den op igen. I alle fald mener jeg, at den debat der har været, afkræver nogle svar fra mig. Som jeg fortalte emme, da jeg snakkede med hende, så har det ganske enkelt ikke været muligt for mig at være online (mail eller blog), siden invitationen gik ud. Ikke før nu. Sådan er det desværre, når man har befundet sig i en spansk udørk, hvor knap mobiltelefonen har dækning. Først mandag fik jeg telefonkontakt og dermed besked fra emme. Men er det ikke under alle omstændigheder klodset at sende en invitation ud, som man ikke kan følge op, når man forventer en respons? Jo, det er det – det er for ringe, så hermed en uforbeholden beklagelse. Desværre var det en situation, jeg ikke havde indflydelse på. Der er egentligt ikke så meget mere at sige til det end det. Jo, måske lige, at det så var first lesson learned i denne proces. For lektioner og råd er der jo kommet, hvilket vi naturligvis har lært af.

Dernæst: Det har aldrig været meningen at optræde respektløst, så en lodret undskyldning til jer, der har opfattet invitationen eller brevet sådan. Men til Trine-Maria og andre: At brevene var identiske var vel ikke nogen hemmelighed. Det skrev vi jo, at de var – det var en invitation. Når jeg sender en invitation til fx en rund fødselsdag til familie eller venner, ja, så bruger jeg tit en ”fortrykt” invitation/mail med plads til navn. Mangelen på relation i udgangspunktet er naturligvis åbenlys – det var jo den, vi ønskede at bygge op. Vi begyndte – i bakspejlet ret uheldigt – med en invitation.

Og en kommentar til udsendelsesmåden: En invitation pr. e-mail til alle, forklaret med manglende snailmail oplysninger. Her er vel second lesson learned. Det er ikke klogt, vel faktisk direkte kvajet, at forklare en e-mail med manglende snailmail oplysninger, når visse af disse er tilgængelige… her burde vi ha nøjes med de modtagere, hvor vi rent faktisk ikke kunne finde anden adresse. Det gik for hurtigt. Sorry.

Selve invitationen: Spam, DM, provokation, personlig, upersonlig, omgåelse af markedsføringsloven etc. Indholdet er blevet refereret og fortolket med mange ord, og invitationen tilmed kreativt omskrevet. For mig er indholdet egentligt ikke så kryptisk og beregnende, men ret straight. Det er en invitation, slet og ret. Men det kan da godt være, at jeg har undervurderet den ’rød-klud’ effekt, en Mercedes kan ha. Og så har jeg måske også vanskeligt ved at se, hvornår bloggen er privat og hvornår den er ’offentlig’. Måske er netværkene mere lukkede end jeg troede.

Tilbuddet om prøvekørsel? Det er ment som et tilbud. Ikke så meget andet. Jeg synes ikke, jeg har forsøgt at skjule, at vores invitation har et kommercielt tilsnit. Eller hvem vi er og hvorfor vi skriver. Og jo, vi er sat i verden for at sælge biler – jeg og Mercedes lever af det. Biler købes blandt andet pga omtale. Og skrives der om dem, ja, så er det da fint. Skrives der ikke, ja, så er det også fint – for at citere invitationen. Udvælgelsen, kan jeg se, har forvirret en del. Men den er nu ikke så mystisk. For af denne grund har netværkets størrelse da indgået i overvejelserne. Men som det også fremgår af ’afsløringerne’ er det slet ikke alt. De, der kender os, ved, at vi ikke altid følger de gennemtravede spor og traditionelle ’målgruppetanker’. Vi søger gerne kontakt med nye mennesker, også dem, der ikke bare er bilfreaks eller tænker Mercedes. Men det gir naturligvis et rap over snuden af og til.

Og så lige @ bla. Jens Hofmann Hansen: Det er nu ikke så let at komme til at prøvekøre C-Klassen, da den ikke er lanceret endnu (som jeg skrev i brevet), og da slet ikke en dag. Og så har jeg måske lidt svært ved at fornemme, hvad det i øvrigt er, der gør et ”stor kommercielt firma” mere foragteligt end et lille kommercielt firma?

@ emme: Jeg tror ikke, jeg sagde, at jeg var tilfreds og opfattede dette som en succes. Jeg sagde blot, at jeg da var glad for, at der var en debat i gang – hvilket altid er godt. Mind you, da vi talte sammen, havde jeg blot fået refereret dele af det, der var skrevet og ikke haft mulighed for at læse det selv.

Pyha, det bliver til mange ord. Og der kommer sikkert flere.

Ps. Vi har hos Mercedes-Benz diskuteret om vi skulle åbne en blog. Inspireret af debatten har vi besluttet at åbne en blog om prøvekørsel af den nye C-Klasse…