Hvordan man IKKE skal markedsføre en bil
LineP har fået en invitation, og det har jeg også – en klam cadeau til blogosfæren. Læs LinePs indlæg eller mor dig med invitationen som pdf. Det korte resumé er, at en gruppe bloggere er blevet inviteret til at prøvekøre en eller anden bil, og at vi er velkomne til at skrive om det.
Et godt bevis på at det er rent spam og der ingen research er lavet er, at det fremgår af min blog at jeg ikke har kørekort. Til afsenderen, en Lars van het Erve, vil jeg bare sige; tro på det, fedtøre (Undskyld, Lars, men følelserne løb af med mig).
Update lørdag 12.37: Nu har vi fundet ud af hvorfor blogosfæren skal involveres i biler, det er Ploks skyld. Han har afsløret at bloggere tror alle mercedeser er taxaer. Så nu vil the rich boys have deres image tilbage.
Update lørdag 13.53: Jeg tænker lidt på, hvad journalisterne mon mener om dette? Er de vant til at få tilbudt den slags ting? Og hvordan håndterer de det? Og er der mon ikke en grundlæggende forskel på at en virksomhed (bilfirma) sender en anden virksomhed (avisen) invitationer, da de begge har et produkt at sælge, og så at sende det til en privatperson?
Jeg synes, at jeg personligt skal kunne stå inde for alting her – men dermed ikke sagt, at jeg ikke kan påvirkes. Jeg skriver jo gerne om mit arbejde, og de virksomheder jeg møder derigennem, men jeg bilder mig ind, at jeg gør det fordi jeg selv har besluttet om det er interessant. Jeg har igennem de sidste par år fået et sted mellem 15 og 20 henvendelser fra enkeltpersoner og firmaer, der har spurgt om jeg vil omtale deres site eller bog. Deres henvendelser har dog ofte været på baggrund af, at de kunne se at jeg interesserede mig for det emne, måske har jeg skrevet om en bog da den udkom på engelsk og nu udkommer den så på dansk. Jeg har takket nej, men deres henvendelser har jeg ikke tænkt nær så meget over som denne. Derudover så har jeg modtaget ting fra læsere eller andre bloggere; her tæller vi blandt andet det sidste afsnit af West Wing, en pose skumfiduser, en moleskin og 2 fribilletter til BogForum. Men alle disse ting har jeg modtaget af nogen, hvis blog jeg læste eller som jeg vidste ikke havde nogen kommerciel interesse i foretagenet.
Så hvad er det, der generer mig så meget ved denne henvendelse? For det første, den spam-lignende mangel på research; hvis nu jeg interesserede mig for biler, så havde jeg bedre kunne forstå det. Det er manglen på interessefællesskab og den klare kommercialitet. Jeg er klar over, at det muligvis er mig, der blot er naiv, det er sikkert hel almindelig praksis (blandt virksomheder). For det andet er der den lidt tvivlsomme indledning i emailen, hvor der står, at de ikke kunne finde vores postadresser (LinePs email og min er fuldstændig identiske bortset fra vores fornavne), så nu får vi det elektronisk i stedet; er det kalkuleret for at vi skal blogge det, eller fordi de ved at ingen åbner reklamebreve de får ind ad døren?
Det er dog tankevækkende, at de par bloggere jeg har talt med her til morgen, alle synes det er for åndssvag en markedsføring (lidt klodset web 2.0), hvorimod de ikke-bloggere jeg har vendt det med synes det er helt fint. Er bloggere for idealistiske? Eller er det fordi man som blogger ved, at alt hvad man skriver, det bliver man ti-fold konfronteret med i den virkelige verden, så man skal være helt 100 % sikker på, at man kan forsvare det nu og om 3 år?
35 Comments, Comment or Ping
Jens Hofman Hansen
Jeg synes du skal tage ud til forhandleren, få nøglen udleveret. Hvis du er heldig beder de ikke om at se dit kørekort. Derefter spørger du de flinke sælgere om hvordan man starter bilen, skifter gear, speeder op, bremser, etc.
Hidr, hidr.
Mar 16th, 2007
Grann
Ha ha – sjovt link om den gode Lars. På siden kan man også læse følgende om ham:
“Lars Erve han er meget lang
Men ikke særlig gammel
Han kan bli meget længer endnu
Hvis han står på en skammel”
Så ved vi hvad han er for en. Men han ved måske ikke helt, hvad bloggere er for nogen?
Det kunne være sjovt hvis han ville kommentere Lines indlæg. Hvis han har sat sig godt nok ind i, hvad tankerne er bag en blog, ville han jo nok vide, at nogen kunne finde på at poste det brev, han har sendt.
Jeg synes i øvrigt bare du skulle holde dig væk – med mindre du lige har brug for en bil for en dag
Mar 17th, 2007
emme
Jeg er overhovedet ikke et sekund i tvivl om at jeg under ingen omstændigheder skal ud og køre i den bil. Og det er ikke kun fordi jeg ikke har kørekort.
Helærlig, de skriver jo at det er en C-klasse bil, hvad tror de vi er, B-holdet?
Mar 17th, 2007
Sille
Jeg har også fået invitationen, og svarede nej tak omgående..
Jeg skrev endvidere, at jeg normalt får de produkter jeg skriver om, men jeg synes de var lidt uklare på det punkt…haha..
Mar 17th, 2007
emme
Gad vide om det kun er bloggere af hunkøn de har inviteret?
Mar 17th, 2007
Hans
Såfremt Mercedes-Benz måtte ønske at få en blogger til at skrive et review af et af deres automobiler, så er de velkommen til at henvende sig til undertegnede.
Honestly, jeg kan virkelig ikke se, hvorfor der skal være nødvendigt at “tage sådan på vej” over en i øvrigt sober henvendelse, og hænge personer ud på din blog, med ord som “fedtøre”.
What’s the big deal, udover du tilsyneladende ikke har pappet?
Mar 17th, 2007
emme
Jeg tager på vej, fordi jeg ser det som at de forsøger at ‘betale’ mig for at skrive om deres produkt.
Og ja, linket er ikke så flinkt – men jeg måtte nødvendigvis google manden for at se hvem han er, og jeg ønskede ikke at linke til deres corporate site. ‘Fedtøre’, derimod, er et aldeles anderkendt udråb!
Men jeg kan se, at de alligevel får noget ud af deres markedsføring, hvis det får flere af mine læsere til at synes at deres tilbud er sympatisk.
Mar 17th, 2007
LineP
Personligt undrer jeg mig også meget over de ukritiske kommentarer ovre hos mig, hvor folk opfordrer mig til at tage en prøvetur mv. Jeg bliver aldeles rasende over den slags spam-lignende henvendelser i min indbakke. Men det ser ikke ud til, at særlig mange andre deler den reaktion. Og dét undrer mig. Men er naturligvis tankevækkende i forhold til markedsføringstrick generelt. Ikke alle er altså så kritiske ved døren til mailboksen som jeg.
(Og ja, det ser indtil videre ud til, at det kun er bloggere af hunkøn der tilbydes C-ture…)
Mar 17th, 2007
Acq
Som jeg også har skrevet hos Line, så kan jeg ikke se hvad problemet er. Er man ikke interesseret siger man nej tak, og så er den ged vel barberet.
Synes man det er sjovt, jamen så får man sin køretur og thats it.
…og det ER jo lykkedes for Mercedes at få omtale, og jeg tør æde min gamle hat på at de har en forøget hit-rate på deres site lige nu.
Nu har jeg ingen idé om hvad det er for en bil, men det kan jo være at de kører kampagne målrettet mod kvinder, det er jo set før – og stadig ret harmløst efter min mening; vi er jo voksne nok til at sige nej tak.
Mar 17th, 2007
Jens Hofman Hansen
I øvrigt ret typisk at mercedes-drengene endnu ikke har været på banen i kommentartrådene på nogen af de kritiske blogindlæg der har været siden de spammede bloggerne. Det stemmer jo ikke så godt overens med at “de interesserer sig for blogs” (citat fra brevet: “Årsagen til at vi inviterer dig er, at blogs interesserer os”). Man kan måske snarere sige: God omtale i blogs interesserer dem. Eller hits fra god omtale i blogs interesserer dem. Muligvis har mercedes.dk en øget hit-rate i disse dage fra en flok bloggere og deres læsere. Men Mercedes opbygger i disse dage også en god portion dårlig karma – og det er formentlig stik imod hvad de havde planlagt, da de ville være web 2.0-blogosfære-new-media-viral-agtige i deres alternative, men håbløse PR-stunt.
Mar 17th, 2007
Hans
Kommentar til update 13.53: ALLE fagmedier, hvadenten det er magsiner/blade, aviser eller sites, bliver kontaktet af kommercielle interessenter. Og her er sagen, om muligt, endnu mere rådden, idet kommercielle medier jo er afhængige af annonceindtægter, hvor annoncørerne ofte er sammenfaldende med det stof, som det pågældende fagmedie behandler.
Netop fordi blogs som oftest er uafhængige medier, så undrer det mig endnu mere, at du og Line himler sådan op over sagen. Og det undrer mig særligt, at du som arbejder professionelt med blogs, slet ikke kan se den gode idé i det. Jeg mener, forholdet mellem blogejer og virksomhed er da ret clean og ligetil: Virksomheden tilbyder blogejeren en oplevelse in return for at blogejeren forhåbentlig vil skrive om oplevelsen. Negativt eller positivt.
Det er da en fin chance for, at menigmand kan udtrykke sin holdning om et givent emne, og at meningen rent faktisk bliver brugt til noget, udover blogejers egen underholdning.
Gider man ikke, kan man bare sige “nej tak”.
Mar 17th, 2007
Peter
Det bliver jo da top-, når nystartede escortbureauer får den samme ide.
Mar 17th, 2007
emme
Hans, jeg synes netop at det er mere forståeligt i de kommercielle medier. Jeg mener at det netop er det, som bloggene står udenfor.
Men jer der synes det er en god idé, kommer helt sikkert til at få kronede dage, for der bliver masser af det her fremover. Men Hans, vil du så skrive på din blog, at dit indlæg er blevet til i samarbejde med en bilfrabrikant eller lign? Vil det være muligt for mig at læse mig til, om du er kommerciel blogger eller ej?
Jeg synes det er anderledes med virksomhedsblogs; jeg ville ikke have det dårligt med at læse to samarbejdspartnere beskrive hinandens fortræffeligheder i deres respektive weblogs, da jeg jo ville vide, at det var forretning.
Virksomhedsblogs er business; det her er personligt.
Du siger at meningmand her har mulighed for at sige sin mening om noget; men holder meningmand ikke op med at være meningmand, når han får særlige tilbud og sætter sin person på spil for det?
Og ja, jeg himler op – det er sgu da det man har en blog til
Jeg kan se, at du gør nøjagtig det samme på din.
@ Jens: Mercedes som det nye Krak?
@ Acq: Jeg har med vilje ikke linket til dem og jeg tror heller ikke det er de helt rigtige købere jeg i så fald ville sende ind på deres site. Medmindre de har en meeeeget langsigtet strategi a la ‘disse bloggere har råd til vores biler om… well… 20 år? Lad os preparere vejen nu!’ Og selvfølgelig har jeg da bare sagt nej tak – men hvorfor ikke tage diskussionen om det er god markedsføring? Klog markedsføring? Faktisk er jeg nu mindre baffled over deres invitation end over, hvor mange der ville sige ja tak til budet!
@ Peter: der er nogen brancher, der bare ikke behøver markedsføring. Måske fordi deres produkt er interssant nok i sig selv
Mar 17th, 2007
Hans
“Men Hans, vil du så skrive på din blog, at dit indlæg er blevet til i samarbejde med en bilfrabrikant eller lign?”
Det vil det nok, men det vil i sig selv ikke være nødvendig, idet jeg jo netop ikke er tilknyttet bilbranchen (købekagebranchen, gulerodsbranchen el. hva’ man ka’ finde på at skrive om) og min holdning er ikke til salg, ganske som din heller ikke er det.
Når alt det her er sagt, så ville jeg bestemt join the howling choir, hvis der var modydelser involveret fra M-B’s side, i form af penge eller bare en dum trucker-hat.
Og ja, “at himle op” er skam ikke ment i negativ forstand. Blogs er vel mest af alt en avanceret, elektronisk udgave af “I øvrigt mener jeg…” fra tabloid-aviserne.
Til slut: Det er godt, at du tager debatten op, for som du selv er inde på, så er problemstillingen allerede i dag aktuel.
http://www.thordal.com/anmelder-334.html
Hvad synes du i øvrigt om dette?
Mar 17th, 2007
Jens Hofman Hansen
Jeg har smidt linket på Lines blog, men I får det også lige her. Jeg har på fornemmelsen at jeg ikke er den eneste der læser en masse ting imellem linkerne på mercedes-brevet. Det er ikke sikkert det er berettiget at læse det som fanden læser biblen. Men sådan læser jeg altså bare breve fra firmaet som jeg intet forhold har til:
http://www.orakel.dk/mercedes-omskrevet/
PS: Jeg har ikke fået brevet fra Mercedes.
Søndagshilsener
PPS: Og jeg er ikke sarkastisk i min omskrivning af brevet fordi jeg er ked af at jeg ikke var en af modtagerne.
Mar 18th, 2007
Jens Hofman Hansen
Sorry, linkerne på -> linjerne i
Mar 18th, 2007
morten
Hej Katrine
Spændende. Jeg har en hel masse spørgsmål (til dig og alle andre) for at forstå det her helt.
I Trine-Maria og Thomas Madsen Mygdals bog kan man læse om Stormhoek, der sendte bloggere gratis vin (og bloggerne skrev så om vinen). Hvad synes du om sådan noget?
Man kan også læse i bogen, at næste trin for dem er at sponsorere bloggernes vin-med-vennerne-aftener. Er det i orden? Ville du sige ja til det?
Det tror jeg jo ikke, du ville, så: Er der en rigtig måde at gøre sådan noget på, eller skal kommercielle interesser bare holde sig langt væk fra bloggerne med deres tilbud?
Må virksomheder slet ikke tilbyde gratis ydelser i håbet om, at man kan lide det? Eller er det anderledes fordi, det er bloggere? Hvad er egentlig forskellen på det her, og hende damen i ISO, der vil have mig til at smage et eller andet nyt pseudoprodukt, så jeg køber det og fortæller mine venner om det?
Mange hilsner
Morten
Mar 18th, 2007
morten
Lige et PS om den konkrete sag:
Jeg synes, at Mercedes er virkelig klodsede i deres kommunikation, og jeg synes i øvrigt ikke, at det lyder særlig sjovt at prøvekøre en bil.
Mar 18th, 2007
Dorte Toft
Hele Mercedes-sagen lægger sig vel blot i slipsstrømmen af den mængde af oversmart og undertænkt markedsføring, som sprøjtes ud af (typisk unge)folk, der klart undervurderer målgrupper (eller som ikke kender den).
Dårligt tænkt, elendigt udført, men sjovt at tænke over, hvorfor lige kvinde-bloggerne blev kontaktet. I skulle måske i jeres begejstring friste alskens in-kvinder til at sige farvel til Hellerup-traktorerne (SUV’erne i den dyre ende):-)
Som journalist ville jeg på sin vis ønske, at et medie ALTID betalte for alt. Om det så var benzinen til prøveturen af Mercedes’en
. Visse (især amerikanske) medier, siger nej til “luderture”. Hvis arrangementet vitterligt er helt nødvendigt at dække, betaler mediet selv rejse og ophold. Berlingske førte samme linie en overgang, men har vist forladt den, og det er vel af økonomiske grunde.
I et land som Danmark med uhyre trængte medier ville det nok blive meget, meget få biler, rejser, it-lanceringer m.v., der ville blive dækket, hvis mediet skulle betale alt. Men så kunne man jo købe stoffet fra andre lande og få det oversat eller?
På de fleste seriøse redaktioner har man imidlertid typisk en grænse for, hvad en journalist må modtage, og den er lav. Et it-journalist må måske modtage en USB-dims. Aldrig en smartphone eller en pc.
There is no such thing as a free lunch! Men ve det firma, der ikke sikrer, at “lunchen” bliver topinteressant.
Mar 18th, 2007
emme
@ Hans: Held & lykke til Thordals projekt, jeg er spændt på at høre om han får noget godt ud af det. Jeg har ikke noget i mod det, da han tager udgangspunkt i egen blog, så interesserede kan komme til ham, istedet for at han pådutter sin cd til uinteresserede.
@ Jens H: Heh! Der er nok nogen sammenfald i din og min læsning. Der er ihvertfald ingen tvivl om at min umiddelbare reaktion var pafhed og nogen forargethed.
@ Morten: Puha, sikke en masse spm! Hvad angår Stormhoek, så har det klart ændret mit syn på Gapingvoid. Jeg ville ikke bryde mig om at få den gratis vin, da jeg ikke er vinkender. Men der er noget med relationen; hvis Gapingvoid var min best pal, så er det ikke utænkeligt at jeg ville omtale dem, da mine venners forretning naturligt optager mig. Men jeg ville træde varsomt, og gøre opmærksom på min relation til dem, hvis jeg omtalte det. Læseren har ret til at vide hvad min interesse er i sagen – som når jeg linker til min venindes spørgskema og beder om hjælp til det.
Og hvad angår tupperware-vin-med-vennerne, så er det. som du gør opmærksom på, ikke svært at gætte hvad svaret er.
Kommercielle interesse skal da endelig komme ud i blogland; men her er det vel, som i den virkelige verden, der er nogen der elsker at få reklamer og så er der dem, der lige som mig, har døren overklistret med ‘nej tak’. For mig er relationen vigtig, som TM også gør opmærksom på. Jeg ville være skrækslagen for at føle mig forpligtet af noget jeg havde fået forærende, ligesom den der skrækkelige julegaven man har stående fremme hele året, selvom man hader den.
Hvis nu et forlag kom og forærede mig 20 bøger i kvartalet og sagde at jeg bare kunne skrive om dem, hvis jeg havde lyst, så ville jeg være SÅ bange for at det påvirkede mig (men jeg ville selvsagt også være fristet). Det øjeblik at jeg følte mig forpligtet til at lave en lille reference til en gratis bog, så ville det hele være ødelagt.
Tro mig, de har været svært nok at lære ikke at føle mig forpligtet i min blogroll!
Fik jeg derimod betaling for at blogge om bøger på en forlagsblog, så ville det være noget andet. Jeg har jo tidligere haft et job, hvor en af opgaverne var at blogge.
Jeg ønsker ikke at der skal være tvivl om hvornår det er kommercielt og hvornår det ikke er.
Og ISO-damen er meget anderledes, for du kan selv vælge om du vil gå hen til hende eller ej, mens det her kommer ind i min indbakke på en måde, så jeg tvinges til at tage stilling (gid den var gået i mit spamfilter).
@ Dorte: Tak for dit svar på min journalist-forespørgsel! Jeg synes stadig det er anderledes for journalister, da det er jeres job og I skal sælge et produkt. Men ja, det ville give meget større frihed, hvis medierne kunne klare regningen.
Mar 18th, 2007
morten
Ja, jeg beklager strømmen af spørgsmål og takker for gode svar så langt. Men jeg tror stadig ikke helt, jeg er blevet gjort klog nok.
Et tænkt eksempel: Lidt længere tilbage i din blog skriver du “Ring nu, analyseinstitut” og fortæller om dine kulturplaner. Hvis nu du havde fået billetter til Titus som en gratis gave, ville du så ikke have blogget om det?
Eller ville du ikke blogge om det, hvis du havde fået billetterne fordi DKT ville have dig til at blogge om opera?
Eller ville du gerne tage imod billetterne, blogge om det og så bare skrive i en note, at du forresten havde fået billetterne?
(Det tænkte eksempel fordi jeg selv sidder på sådan et bureau, og vi fik billetter til netop Titus – og det er vel ikke kun fordi, de synes, vi er flinke og rare – men også fordi de gerne vil have os til at tale om opera? Det synes jeg da er fint nok.)
smil fra
morten
Mar 18th, 2007
emme
My goodness, Morten – dine spørgsmål har ingen ende! Men okay.. jeg skal svare
Hvis DKT havde sendt mig billetterne, havde jeg takket nej.
Nu var det faktisk en veninde, der havde fået billetterne gratis der hvor hun arbejdede; de har et samarbejde med DKT. Men det ser jeg som uproblematisk, da det ikke er mig, de forsøger at påvirke.
Din sidste version er utænkelig for mig; men der er der nogen der gør det, også uden at deres blog tager skade af det i mine øjne, så al power til dem. Det er bare ikke noget for mig, is all.
Det der generer mig med bilsælgerne er, at de tror det her er en miniavis, der sælger annoncer.
(Et genspørgsmål: dine mitkbh.dk aktiviteter overlapper ikke med dit job på Bysted? Jeg mener, hvordan tackler I det, at jeg non-profit ting kunne konkurrere med en potentiel kunde som Berlingske?)
Mar 19th, 2007
morten
OK. Ikke flere spørgsmål.
Jeg fik svar og tak for det. Jeg ved ikke helt, om vi er enige, men jeg identificerer nok heller ikke mig selv som blogger, og det tror jeg, er ret vigtigt for opfattelsen af den her slags ting. Masser af organisationer tilbyder gratis prøveprodukter med håb om, at ordet spredes, og hvorfor ikke tænke taktisk over det (så må man jo bare gøre det på en anstændig måde, men det er en anden snak!).
Mine Bysted-og mitKBH-aktiviteter overlapper da en masse. Indtil videre kun til gensidig gavn og glæde. Jeg tror da blandt andet, jeg har mit job, fordi jeg laver mange spøjse projekter i min fritid, som kan berige mit arbejde. MitKBH er jo en billig måde for Bysted at få nogle erfaringer (det var ikke et oplæg til min lønsamtale!), og omvendt får mitKBH jo en masse ud af mit Bysted-netværk og de mange weberfaringer, jeg har herfra.
Problemer? Grundlæggende sidder jeg på et arbejde, hvor de fleste af mine kollegaer har nogle spændende fritidsinteresser. Man kan sagtens forestille sig interessekonflikter, men jeg tror ikke, de er værre ved mitKBH end ved andre. Vi har jo også forfattere og kunstnere ansat – men rådgiver alligevel museer og forlagsfolk.
Man kunne måske godt forestille sig, at vi skulle arbejde for nogen, der havde modstridende interesser med mitKBH, men jeg har svært ved det. Berlingske og vi har da ikke synderligt modstridende interesser. Jeg har stor respekt for AOK, selvom jeg selv foretrækker Politikens I Byen.
Morten (-:
Mar 19th, 2007
Morten Kamper
Det er spændende læsning og for særligt for mig som oberservatør af digitale mediers indflydelse.
Jeg er helt enig med Dorte Toft i at der no such thing as a free lunch. Journalister har altid været vigtige at få på sin side, og i takt med at blogs og bloggere får samme rolle som journalister, er det naturligt at Mercedes også forsøger at påvirke dig. Og det er da lykkedes (-:
Det er mit indtryk at specielt rejsebranchen, bilbranchen og musikindustrien har særlige talenter. Jeg kender i hvert fald journalister som har besøgt hoteller i Brasilien, prøvekørt nye biler i Afrika og anmeldt Bruce Springsteen i Barcelona – og det er ikke aviserne der har betalt.
Bliv ved med at holde fanen højt.
Jeg tror i øvrigt at Mercedes er tilfredse med at firmaet faktisk har fået så meget omtale på sagen. Nok anderledes end forventet, men større omfang.
Mar 21st, 2007
emme
@ Morten: tak du
Har selv et lille con amore-projekt coming up, så jeg var bare nysgerrig
@ Morten Kramper: Ja, jeg talte med Lars van het Erve i går, og han var overraskende tilfreds, selvom det vi taler om her, er deres kommunikation og ikke deres produkt. Man skulle ellers tro at de ikke normalt har problemer med at skaffe sig omtale, så det er da sjovt at det her opfattes som en succes.
Det eneste der bare virkelig mangler, er at de deltager i samtalen selv.
Mar 21st, 2007
Lars van het Erve
Hej, jeg hedder Lars van het Erve, måske bedre kendt som Loge-Lars, fedtøret, Mercedes-drengene, Daimler-drengene eller sprederen af dårlig karma. Så ved I, hvad jeg er for en – googlet eller ej. Pyha sikke en omgang, jeg har vist lidt at forklare. Så lad mig forsøge at gi nogle svar til de mange kommentarer og spørgsmål, der er kommet til vores invitation til prøvekørsel.
Først og fremmest, så er jeg ked af ikke at kunne træde ind i debatten før; nu er den jo næsten slut Men i så fald kan jeg jo starte den op igen. I alle fald mener jeg, at den debat der har været, afkræver nogle svar fra mig. Som jeg fortalte emme, da jeg snakkede med hende, så har det ganske enkelt ikke været muligt for mig at være online (mail eller blog), siden invitationen gik ud. Ikke før nu. Sådan er det desværre, når man har befundet sig i en spansk udørk, hvor knap mobiltelefonen har dækning. Først mandag fik jeg telefonkontakt og dermed besked fra emme. Men er det ikke under alle omstændigheder klodset at sende en invitation ud, som man ikke kan følge op, når man forventer en respons? Jo, det er det – det er for ringe, så hermed en uforbeholden beklagelse. Desværre var det en situation, jeg ikke havde indflydelse på. Der er egentligt ikke så meget mere at sige til det end det. Jo, måske lige, at det så var first lesson learned i denne proces. For lektioner og råd er der jo kommet, hvilket vi naturligvis har lært af.
Dernæst: Det har aldrig været meningen at optræde respektløst, så en lodret undskyldning til jer, der har opfattet invitationen eller brevet sådan. Men til Trine-Maria og andre: At brevene var identiske var vel ikke nogen hemmelighed. Det skrev vi jo, at de var – det var en invitation. Når jeg sender en invitation til fx en rund fødselsdag til familie eller venner, ja, så bruger jeg tit en fortrykt invitation/mail med plads til navn. Mangelen på relation i udgangspunktet er naturligvis åbenlys det var jo den, vi ønskede at bygge op. Vi begyndte i bakspejlet ret uheldigt – med en invitation.
Og en kommentar til udsendelsesmåden: En invitation pr. e-mail til alle, forklaret med manglende snailmail oplysninger. Her er vel second lesson learned. Det er ikke klogt, vel faktisk direkte kvajet, at forklare en e-mail med manglende snailmail oplysninger, når visse af disse er tilgængelige her burde vi ha nøjes med de modtagere, hvor vi rent faktisk ikke kunne finde anden adresse. Det gik for hurtigt. Sorry.
Selve invitationen: Spam, DM, provokation, personlig, upersonlig, omgåelse af markedsføringsloven etc. Indholdet er blevet refereret og fortolket med mange ord, og invitationen tilmed kreativt omskrevet. For mig er indholdet egentligt ikke så kryptisk og beregnende, men ret straight. Det er en invitation, slet og ret. Men det kan da godt være, at jeg har undervurderet den rød-klud effekt, en Mercedes kan ha. Og så har jeg måske også vanskeligt ved at se, hvornår bloggen er privat og hvornår den er offentlig. Måske er netværkene mere lukkede end jeg troede.
Tilbuddet om prøvekørsel? Det er ment som et tilbud. Ikke så meget andet. Jeg synes ikke, jeg har forsøgt at skjule, at vores invitation har et kommercielt tilsnit. Eller hvem vi er og hvorfor vi skriver. Og jo, vi er sat i verden for at sælge biler – jeg og Mercedes lever af det. Biler købes blandt andet pga omtale. Og skrives der om dem, ja, så er det da fint. Skrives der ikke, ja, så er det også fint – for at citere invitationen. Udvælgelsen, kan jeg se, har forvirret en del. Men den er nu ikke så mystisk. For af denne grund har netværkets størrelse da indgået i overvejelserne. Men som det også fremgår af afsløringerne er det slet ikke alt. De, der kender os, ved, at vi ikke altid følger de gennemtravede spor og traditionelle målgruppetanker. Vi søger gerne kontakt med nye mennesker, også dem, der ikke bare er bilfreaks eller tænker Mercedes. Men det gir naturligvis et rap over snuden af og til.
Og så lige @ bla. Jens Hofmann Hansen: Det er nu ikke så let at komme til at prøvekøre C-Klassen, da den ikke er lanceret endnu (som jeg skrev i brevet), og da slet ikke en dag. Og så har jeg måske lidt svært ved at fornemme, hvad det i øvrigt er, der gør et stor kommercielt firma mere foragteligt end et lille kommercielt firma?
@ emme: Jeg tror ikke, jeg sagde, at jeg var tilfreds og opfattede dette som en succes. Jeg sagde blot, at jeg da var glad for, at der var en debat i gang – hvilket altid er godt. Mind you, da vi talte sammen, havde jeg blot fået refereret dele af det, der var skrevet og ikke haft mulighed for at læse det selv.
Pyha, det bliver til mange ord. Og der kommer sikkert flere.
Ps. Vi har hos Mercedes-Benz diskuteret om vi skulle åbne en blog. Inspireret af debatten har vi besluttet at åbne en blog om prøvekørsel af den nye C-Klasse
Mar 21st, 2007
Runemester Yoda
Det er nogle gange svært selv at se når man udsender spam.
Der var et dansk computerfirma for nyligt der blev dømt for at have udsendt spam fordi de havde udsendt konference-invitationer til alle deres kunder – men kunderne havde ikke givet lov til den slags emails da de opgav deres emailadresser…
På engelsk bruges forkortelsen UCE: Unsolicited Commercial Email. Det er ret simpelt. Lad være.
For at det ikke tager til, burde man måske overveje at lægge sag an mod alle der forsøger sig med den her form for “genial” markedsføring.
Mar 22nd, 2007
emme
Sagsanlæg er nok lige voldsomt nok, Yoda
@ Lars: Tak for dit lange svar! Godt at I er på banen nu. Fair nok, jeg overlæste nok lidt din udlægning af invitationens ’succes’, jeg tror du sagde noget om, at det da var godt at der var en snak i gang om det, modsat total stilhed.
Anyways, der er ikke objektivt noget, der gør et stort kommercielt firma mere foragteligt end et lille ditto; jeg møder det også med jævne mellemrum, da jeg arbejder i en stort styg kommunikationsvirksomhed. Det er fact of life – små virksomheder har bare nemmere ved at give indtryk af menneskelighed, hurtighed og engagement.
Mar 22nd, 2007
Runemester Yoda
Ja, sagsanlæg er jo for voldsomt når man har en person der viser menneskelighed…
Det er kun starten på en ny form for spam, hvor firmaer kan reklamere ved at vise lidt menneskelighed på diverse blogs. Som Lars også skriver (lidt mellem linjerne) så er selv halv-dårlig omtale jo glimrende reklame også.
Jeg tror helt sikkert det vil tage til. Som email-spam er det alt for billigt i forhold til den eksponering du får ud af det. Et produkt bliver jo ikke mindre attraktivt af at der er nogle der bliver sure på en af dets talsmænd.
Mar 22nd, 2007
Anne
Jeg synes at hele den voldsomme debat der kom ud af Mercede’s invitation er ret interessant.
Lars med det sjove efternavn skriver, at de ville i kontakt med folk der ellers ikke hører til deres målgruppe. Det er da i grunden et spændende eksperiment… der kunne have været horisont udvidende for de inviterede – en endagstur i en ellers ukendt verden, der jo faktisk har sine egne traditioner, normer og befolkningsgruppe. Et sociologisk eksperiment. Mercer drengene håbede nok det kunne være markeds udvidende – en større lagkage i stedet for at slås om eksisterende bidder.
Men i stedet blev en masse mennesker sure …. Var der virkelig ingen af de inviterede, som blev glade for at få tilbuddet? Det kunne være interessant at høre fra Lars VHE.
Mar 22nd, 2007
Anne
(Bare rolig jeg har fattet at folk blev sure fordi en kommerciel invitation fra et firma de ikke har relation til, principielt er spam)
Mar 22nd, 2007
Morten Kamper
Kramper?
Ingen øgenavne tak. (-:
Mar 23rd, 2007
emme
Sorry, Morten, det var ikke med vilje!
Mar 24th, 2007
Grann
Fedt at Lars kom på banen. Det virker til, at han har lært noget – lad os så se, om de har tænkt sig at gøre brug af de erfaringer.
Emme, nu har du vel en slags relation til hr. Erve, vil du så linke til deres blog, hvis de starter en? (og hvis det emnemæssigt passer ind i et indlæg, vel at mærke)
Mar 26th, 2007
Reply to “”