emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Hverdagens og arbejdets detaljer siden 2002. Og links + billeder + video.

Sur gammel blogger* udtaler:

Det er altså ikke godt nok. Jeg synes ellers det var sjovt at se alle de mange streger i diagrammerne, der afslørede at jeg er en doven blogger, der primært kommenterer hos mig selv, men specialet giver ikke meget mere end det. Og så bliver jeg irriteret over de mange faktuelle fejl – stakkels Trine-Maria får konsekvent stavet sit navn forkert, men som kompensation bliver hun udråbt som en af de i DK der først tog blogging til sig. Og trackback bliver kaldt back track. Nettet bliver stavet Internet, hvilket er lidt 90′er. Hendes konklusion er, så vidt jeg kan læse mig til, at bloggere bruger bloggen til forskellige slags netværk. Og deskriptive specialer er selvfølgelig også vigtige; jeg ønsker mig bare nogle specialer der udfodrer den måde vi allerede forstår det der blogging. Kom nu, giv os nogle tæv.

* Dvs. undertegnede

Hell

Programmør til mig: “Du, det jeg skulle have haft klar til at du kunne se det, er ikke klar endnu fordi [forklaring censureret af hensyn til programmør]“

Mig til programmør: “Hvornår kan jeg så se noget?”

Programmør med stort, venligt smil: “When hell freezes over!”

Det er ærlig snak. Det kan jeg lide. Ikke så meget pakken ind i vat, men et svar, der gør, at jeg med det samme ved hvad jeg skal gøre. Nemlig bugge ham uafbrudt til han leverer.

Slik-mashup

Jeg indtager lige nu et dødeligt mashup af Rittersport med marcipan, Salte Padder og banan. I går fik jeg en rulle chokoladekiks til aftensmad, krydret med Skippermix. Nogen gange spekulerer jeg på, om jeg mon kommer til at leve til jeg bliver 40.

Danmarkshistorien i romaner

Min veninde spurgte mig i går, hvilken nyere version af Danmarkshistorien hun burde læse. Jeg bev naturligvis meget beæret over sådan et spørgsmål, særlig når nu jeg ikke var så vaks i historietimerne (hvad hun egentlig godt ved). Og jeg har da tit selv tænkt på at jeg burde læse både den og Verdenshistorien, men det er som om, at jeg ikke helt kan få hul på de 20 bind. Og så er der også det sære ved historie, at det jo i praksis er rasende interessant, men på de teoretiske niveau er der lige vel mange reformer, årstal og love indover. Det er lidt ligesom Jytte Hildens smukke sports- & pornocitat; “med sport har jeg det som med porno. Det er sjovt at være med til, men det er kedeligt at se på“.

Løsningen er heldigvis lige for; min veninde ville gerne trappe ned på chicklit og op på nogle lidt klogere bøger (jeg fik straks dårlig samvittighed; er midt i trashy fantasy-trilogi), så det indlysende ville være at anbefale hende en række danske forfatteres vinkel på perioder i Danmarkshistorien. Jeg forestiller mig at starte med Johannes V. Jensens Nornegæst og hvad der dertil hører. Så har vi klaret de første tusind år. Nogen må også have skrevet noget godt om vikingetiden og der er jo altid den lette Erik Menneskesøn, for at få støvet mytologien af. Og så fremdeles. Så nu mangler jeg bare lige at høre om der er nogen derude der ligger inde med en liste over Danmarkshistorien i romaner – jeg tænker at det må kunne gøres i en roman per årtusind frem til år 0, derefter per 250nde år frem til år 1000, så en roman per 100 år frem til 1900, og så en per 10ende år. Lyder det ikke mere overkommeligt end den rigtige Danmarkshistorie?

(PS. Du kan også bare tage den afkortede, étbindsversion af Saxos Danmarkshistorie. Det er ingen skam at være effektiv)

Købekagetest: Karen Volfs firkanter

Alle og enhver ved, at købekager er en guilty pleasure; syndig og syntetisk, et opgør med alle gode hjemmebagte værdier og ægte råvarer. Mon ikke de fleste kan sige, om de er til citronmåner, mazariner eller hindbærroulader? Købekagen skal ikke forveksles med bagerkagen, der godt nok også købes, men som lugter lidt af hjemmebag, selvom den er lige så fabriks-shake’n'bake som de store kommercielle købekageserier, blot er det på et mindre samlebånd.En af de helt store spillere på købekagemarkedet er Karen Volfs dejlige småkageserier, nu produceret af Bisca (der er den nordiske filial af KelsenBisca-koncernen). Jeg vil her behandle deres serier af firkantskager, en elegant blanding af mazarin- og citronmånekonceptet med de velkendte småkager.

Serien startede for nogle år tilbage med honningsnitterne (nu Honey Bites), som en syntetiseret version af honningkagen. Den mundrette firkant nød en vis popularitet, og for godt et år siden begyndte Bisca at udvide firkantskageserien. Omtrent en gang i kvartalet har vi set en ny kage i supermarkedet og på tanken. Senest er citron-firkanten, som er anledningen til denne kagetest.Testen indeholder ikke den originale honningfirkant, men kun de 5 nye firkanter, som afbildedet nederst på siden. Hver pakke indeholder ’10 bite size’, som man dog med fordel kan bide over, medmindre man har Kim Larsen-mund.

Choko-mazarinen er, så vidt jeg husker, den første i serien. Ikke ulig tankstationhittet ‘mazarinkagen’, er mazarinfirkanten faux mandelsmag med vekao-overtræk. Konsistensen er fast og svampet, velegnet til at opsuge supplerende kaffe eller mælk. Kendere vil nok opleve krummen som noget løsere end hos ‘mazarinkagen’, og smagsoplevelsen er klassisk uden de store falballader. Velegnet til børn.
Brownien er seriens absolutte vinder. Fast i krummen og med en blid men overbevisende kakaosmag i både kage og overtræk, er denne firkant særdeles veleget til både kaffe og kold mælk. Producenten har opnået en fingeret klæghed og viskositet, som vil overbevise selv inkarnerede muffinfans. Brownien er en kærlighedserklæring til købekagen og en værdig udfordring af genren.
Coco Bites er den næste firkant i den kronologiske release. Kagekernen er den klassiske mazarin tilsat kokosmel, hvilket desværre gør krummen løsere end hvad der er ønskværdigt. Chokoovertrækket er strøet med kokos, og helhedsindtrykket er så hvinende sødt, at man slet ikke kan nyde den udmærkede kage. Coco Bites er klart et fejlcast, og et forsøg på at drive rovdrift på den grundlæggende mazarinopskrift. Det er ikke muligt at indtage en hel pakke af produktet på en gang, hvilket viser produktets svaghed, da grovædning netop er købekagens funktion.
Caramel Brownies er, lige som Coco Bites, en udvidelse af en eksisterende opskrift, nemlig Brownien, og her går det kun en lille smule mindre galt end ved Coco Bites. Sødme er balancegang på en hårfin grænse, som Caramel Brownie tramper med sine klumpfødder henover. Firkanten giver et elegant førstehåndsindtryk, ikke mindst pga. det crunchy karameldrys, men i løbet af få bidder er man på det svedende kvalmestadie, som selv ikke mælk kan redde.
Citron hedder det seneste skud på stammen, og hvilket segment den hæslige kage skulle vække jubel i, kan jeg simpelthen ikke regne ud. Kagekrummen har godt nok en udmærket viskositet, men citronsmagen er ramt en tone forkert, så den smager som tissebleer lugter. På alle firkanterne i serien har overtrækket konsistens som stearin, hvilket er forventeligt og ønskeligt i denne genre, men på citronfirkanten smager overtrækket også af stearin, hvilket er utilgiveligt.
Opsummering: Serien har nogle gode, klassiske indslag, som de burde holde sig til. Brownien er en personlig favorit. Men at forsøge at presse sortimentet yderligere, er en dødssejler.

Fra venstre er det Choko-Mazarin, Brownie, Coco Bites, Caramel Brownie & Citron

Quick & dirty

Nogle gange kan kunder være meget bestemte og insistere på den slags løsninger, som vi internt kalder quick & dirty. Det er så fast et begreb, at jeg nu siger det helt uden at få andre associationer. Men en af mine nygifte kolleger rødmer hver gang.

Uanset det sexede begreb, så er quick & dirty noget af en afvejning; nogle gange kan det godt give mening lynhurtigt at lave en løsning, der virker nu og her, fremfor at bruge tid på analyse, strategi, involvering og hvad der ellers måtte være i værktøjskassen. Og mange kunder er rigtig glade for deres quick & dirty løsninger, fordi man føler at man får noget for pengene i en vældig fart. Og så tænker man måske, at når det var så let, så gør vi bare samme øvelse igen om 1½ år, når vi er trætte af at se på den nuværende løsning.

Men problemet er, at der ikke er noget så blivende som det midlertidige.

Hvem er du?

Hvem læser blogs? Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg har selv kun en fornemmelse af hvem ca. en tredjedel af mine læsere er, så derfor er denne blog nu med i BlogTjek, en mini-undersøgelse af, hvem der læser blogs. Hvis du, læser, vil bruge 30 sekunder på at udfylde det lille spørgeskema, så bidrager du til både den nationale undersøgelse og til at fortælle mig, hvorfor du læser denne weblog. Dit bidrag er anonymt – og særdeles velkomment. Jeg er sindssvagt nysgerrig!

Svar på de 10 spørgsmål her >>

Skoene af, skoene på

Når jeg kommer hjem, så tager jeg skoene af. Det kender jeg efterhånden en del, der ikke gør. Men jeg er lidt nysgerrig omkring reglerne; når man er et indendørs-sko menneske, står man så op om morgenen og tager sko på? Og hvad nu, hvis man vil have fødderne oppe i sofaen, tager man så skoene af? Og skal man ikke gøre temmelig meget rent, når man altid jokker rundt med gadesmovs under sålerne inde i stuen?

Der er de, der påstår, at det med at tage skoene af indendøre, er et jysk fænomen. Google gør mig ikke klogere på den konto, de konstaterer bare at det er lidt eksotisk. Men jeg synes det er en lidt letkøbt antagelse, at det er de bondske jydetampe, der tager skoene af, fordi de kommer lige fra sejrsdansen på møddingen, hvorimod københavnerne tripper omkring i renskurede gader, så det at smide støvlerne er ganske overflødigt.

Added value; mikro-design af mad og drikke

Den første slurk af en danskvand prikker på ansigtet som regn, der kommer nedefra. Måden de hele peanuts deler sig i to nøjagtig lige store halvdele, når tænderne øver mildt pres på dem. Gid alting overraskede så lækkert.

Versekarantænen er slut

Det gjorde nas; en hel uge på vers. Ikke nok med at det var svært at finde på noget jeg havde lyst til at blogge, og som kunne versificeres, det var også uhyggeligt svært at svare på kommentarer. Og nogle gange også svært at forstå kommentarerne, selvom der var noget storslået over den lyriske ambivalens.

Måske er det også derfor det kan være svært at skrive kommentarer til videoblog-indlæg? Man har lyst til at svare i samme medie, men det er ikke så lige til som almindelig prosa, som langt de fleste bare har i fingrene. Det samme med denne verse-uge; det kræver for mit tilfælde at ordene er inde og vende rigtig mange gange før de kan skrives. Og det fungerer ikke i en blog, som i virkeligheden er et åbent kladdehæfte fuld af kruseduller, livsvigtige notater og forglemmelige anekdoter.

Snak

Hver dag når jeg går hen på job
så skrues en masse batterier op
og jeg tager mit gode snakketøj på
som gør at jeg aldrig kan gå i stå

og pludselig er dagen ganske omme
og alle dokumenter og mails er tomme
jeg fik ikke lavet andet end at snakke
på mandag bliver det sikkert opad bakke

Vers stinker

Fåck og for helvede, jeg er jo en jammerlab
skråt op, for jeg har kun mig selv at sige tak
Vers og rim det fucken sokker
ordene fra min hånd sig ikke rokker
og dog nitte-brøndens bitreste tår
er at jeg de andres vers ikke forstår

Mine dyner

Oh, mine dyner
min bløde muld
lad mig hensynke i din smukke huld
du holder mig blidt når jeg hos dig segner
søvnens omrids sig langsomt tegner
hos dig, min dyne
ser jeg nattens syner

Smædeværs(t) og flag

Så I godt at busserne flagede i dag? Det gjorde de fordi jeg blev 29 i går. Jeg har forbindelser, skal jeg sige jer.

Til min fødselsdag havde jeg udbedt mig lidt vers, og her skal I da lige have et klip fra LinePs sublime ‘smædevers(t)’:

Hvad rimer på Emme?
Jo det gør bestemme
Fornemme, bekvemme og skræmme
Og nemme og glemme og kæmme og tæmme
Men allermest rimer slemme

Rim er nu ikke så skidt, så nu bliver resten af ugen på vers. Jeg forventer at kommentarerne bliver ligeså.

Floskelbuzz og regioner

De frygtede wordbirds (LineP og undertegnede) slår til igen med videoer, der vil ryste hele bloglandet. Set-uppet er som du kender det fra alle de store talkshows.

Den første video handler om jyder og sjællændere:

Den anden handler om floskelbuzz og kan ses hos youtube.

Find alle de gule bøger

En farveglad bibliotekar i Engand har lavet et lille program, så man kan søge bøger efter forsidefarven (via). Så du kan vælge at se alle de gule bøger, indtaste koden for din favorit forsidefarve eller klikke på random colour og lade dig overraske. Se, det gør bog-osning til en helt ny disciplin.

Dette års (legale) undskyldning

“Vi er fusionsramte.”

Kan en million pingviner skrive en roman?

The Penguin Blog (den officielle blog for Penguin bøger i England) starter i dag et eksperiment. De vil se om vi – hele verden – i fællesskab kan skrive en roman. De har ganske enkelt startet en wiki op, hvor alle kan bidrage til bogen. Klogeligt har de dog sat et hold studerende fra en kreativ skrivning-linie til at lægge ud. Så slipper man for angsten for den tomme wiki, den blanke side.

Jeg er spændt på om projektet vil lykkes; umiddelbart har jeg ikke lyst til at deltage, måske primært fordi det ikke foregår på dansk. Men også fordi fiktion har et mere personligt islæt. A bidrage til Wikipedia er meget nemmere; med et mikrobidrag her og der kommer man langt, og det gør ikke ondt at dele ud af fakta. Skulle jeg bidrage til en fælles bog, ville det også blive i småtingsafdelingen, og hvis alle har det sådan, hvor langt kommer bogen så? Så nej, jeg tror ikke en million pingviner kan skrive en bog, der er værd at læse. Men jeg er parat til at lade mig overraske.

Relateret – på dansk (og noget mere højpandet langhåret) – er projektet Kollektiv Intelligens. Her er vi til gengæld ude i noget, som jeg opfatter som et sted, hvor kun nogle få kan* bidrage. Hvilket er helt fint. Selvom jeg skriver en del på min blog, så er mikrobidrag det jeg er bedst til andre steder; dvs. bidrag på kommentarniveau. Er det muligvis det, der er galt ved de to nævnte projekter for mig? At hvis jeg ikke bliver krediteret for større bidrag, så er jeg for nærig? Nå ja, det er vel derfor jeg er blogger.

*Og med kan mener jeg ikke, om det er muligt for alle at bidrage, men hvor mange der tør titte opover den faglige barriere. Sitet er åbent, men barren er høj.

,

Katrine Emme Thielke