emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Hverdagens og arbejdets detaljer siden 2002. Og links + billeder + video.

Ting der siger klik

Mmmbbbbzzzzim, nynner videokameraet på min kollegas bord. Hvis en maskine kunne lyde tilfreds over udført arbejde, så er det sådan det lyder. Havde den ben og kunne gå, ville det være sådan nogen korte skæve bulldogben og den ville helt sikkert gå pasgang.

Mekanisk lydfeedback er noget af det lækreste i verden. Spejlreflekskameraets udløserklik. Køleskabets sugeluk. DVD-drevets fjederåbning, der siger spoing. Tastaturets knappers bløde svar, når man ikke presser dem for hårdt. Det lette klonk, når man lukker låget på den bærbare. Plastikklanket når man smækker røret velrettet på den stationære telefon. Det rene klik, når man sætter hætten på fyldepennen.

Related Posts with Thumbnails

13 Comments, Comment or Ping

  1. Men det kan også være ildevarslende. Fx min defekte cd-afspillers afmægtige hvinen når den prøver at trække en allerede lukket cd-skuffe ind. Eller den bærbares accellererende blæser når processoren arbejder så hårdt den kan. Og den aggressive MouseTrapper-kliklyd når der en der sender en gnaven mail afsted.

  2. Min personlige hade-kliklyd er folk der taster for hårdt. Det lyder så agressivt. Og er spild af energi.

  3. Hehe, fik mig til at tænke på denne udgave af VidenOm, “Kvalitetsdesignet lyd”: http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/Arkiv/141lyd/100738.htm

    - lige til at kaste dig over næste gang du sidder med den bærbare i lænestolen ;)

  4. Ohh. Nice link.

    Jge kender en, der kender en, der designer bildørelukkelyde – dét må være et fedt job!

  5. Jeg var på Horsens Industrimuseum i går. Lyden af en kæmpedieselmotor (brugt til strømproduktion på århusiansk hospital) der går i gang. Aaaaah. Det lyder som et startende rumskib i en sci-fi film.

  6. Ø-pølser, kend dem på knækket!

  7. Thomas G.

    Det minder mig om Hitchhikers Guide to the Galaxy (BBC-radio), en hvis deprimeret robot og døre der siger mmmmmh og andre ting.

    Thomas

  8. Jeg kunne ikke være mere enig. Et lækkert mekanisk Klik (med stort K bare fordi) er ganske simpelt noget af det lækreste, man kan lægge øre til. Og selv om det lyder perverst, og jeg på ingen måde er fan af skydevåben, må jeg altså sige at min personlige favorit er et velsmurt og tungt klik fra tromlen på en revolver, når den drejes en gang.

  9. … skarpt fulgt af lyden af et Hasseblad kamera, som dog er mere af et Fluk end et Klik.

  10. Nu skal jeg præve, om jeg kan linke dit blogindlæg sammen med en tak for et rigtig godt oplæg på vore ERFA-dag. Du er en levende fortæller, og du fik virkelig the essence of blogging frem i dag. Tak for det. :)

    Hmm… det lykkeds ikke at linke det sammen, men mon ikk det går alliwl?

  11. Welbekomme, Hans – det var en fornøjelse. N er der ihvertfald et link her fra kommentarfeltet til din blog, så der er en sammenhæng :)

  12. ..og fra den stikmodsatte kant: Berlingske havde en artikel i dag om de lyde, som vi hader mest – iflg en engelsk undersøgelse.

    1.Lyden af opkastning ( og hvad med lugten?)
    2.Mikrofon hyletone
    3.Grædende babyer
    4.Den skrabende lyd af fx tog på skinner
    5.Knirkelyde fx fra usmurt vippe
    6.Dårligt udført violinspil ( !!)
    7.Lyden af en pruttepude
    8.Grædende barn ( denne gang i ental)
    9.En strid i en sæbeopera
    10.Skrattende lyde – fx fra en radio

  13. Yuk! Der er en del her, man sagtens kan være enig i!

Reply to “”

Katrine Emme Thielke