Hvad er K-forum algoritmen?
Kommunikationsforum er launchet deres eget profilnetværk, hvor kommunikationsbranchens folk kan blogge, linke og få visualiseret deres netværk. På profil-forsiden er der, i k-forums kendte stil, 4 kolonner af lister, hvor den til venstre straks er blevet inficeret af konkurrence, da den er en top 20 over mest populære profiler. Jeg har i et par dage haft en konkurrence med en kollega om, hvem der kunne komme højest op (eller bare være over den anden) og mit højdepunkt var et par timer i torsdags, hvor jeg lå nummer 3. Jeg baserede min indsats på gensidige links, som jeg fejlagtigt troede var algoritmen for rang. Men nu skuer mit øje en ny personage på 3. pladsen, en Bjarke Guldand, som kun har 3 gensidige links til andre profiler, men som linker til alle, uanset om han kender dem eller ej (Guldanden en ny Gus?). Kan det virkelig passe at det er så enkelt som samlede antal udgående links fra profilen? Jeg havde håbet på noget lidt mere Googleagtigt, komplekst og uigennemskueligt.
Iøvrigt tror jeg, at jeg har nået mit maks af profiler; hvis min blog tæller som en profil, og jeg har en LinkedIn-profil, en Kforum -profil og en arbejdsprofil, så kan den vist ikke trække mere før min onlineidentitet bliver skizofren. Tænk, der var en gang, hvor man bare skulle tænke på at ændre sine data i telefonbogen for at være tilgængelig. Akkeja.
8 Comments, Comment or Ping
Grann
Lidt hovedregning siger, at et gensidigt link giver fem point, mens et ud- eller indgående link giver hhv. et enkelt og tre point. Men at linke til andre er til gengæld ikke afhængigt af andres indsats – man kan så at sige gøre sig selv populær.
Hele pointsystem-tanken er i det hele taget lidt pudsig, synes jeg. Sjov web 2.0-agtig, ja, men også lidt malplaceret på Kommunikationsforum.
Mere i samme boldgade på min blog:
http://granns.net/2007/01/17/myspace-for-kommunikat%c3%b8rer/
Jan 21st, 2007
Grann
Har lige nærlæst lidt på hr. Guldands blog. Den er særdeles underholdende – han er en munter fyr, ham guldanden. Men hvem er han i virkeligheden?
Jan 21st, 2007
emme
Man kan særlig spekulere når man ser hans email-adresse…
Jan 21st, 2007
Lasse
Nogle gange er K-forums artikler bare oversættelser, ahem, omskrivninger at udenlandske artikler.
Jan 21st, 2007
Grann
Jeps – den gav et hint om, hvad han er for en. Og om han er for real, som man siger…
Jan 21st, 2007
Malou
Jeg tipper på, at ham Bjarke Guldand er en and (!)
Jan 21st, 2007
emme
Jeps, det tror jeg du har ret i. Nu må vi se om han bliver pillet ned inden vi kan nå at støve bagmanden op.
Jan 22nd, 2007
Christian
Selvfølgelig er det en guldand, men i den grad med til at bidrage til underholdningen. Samtidig tager “han” stilling til den selveksponering, der har tendens til at finde sted i blogcity.
Jan 22nd, 2007
Reply to “”