Mine drømmes superhelt
En del af mine drømme er meget realistiske, de kunne meget vel være sket eller komme til at ske snart. Jeg foretrækker dog at drømme de mere sælsomme drømme, fordi det er sjovere end at vågne og være i tvivl om man lige drømte onsdag eller om den virkelig er overstået.
I de realistiske drømme kan man gøre alle de svære ting uden at det gør ondt, hvilket naturligvis nedsætter realismen, men alligevel. I drømmene kan jeg være en superhelt, der ordner alting uden tårer, hverken mine eller de andres. Jeg overvejer, om mine realistiske drømme er mit sinds visualiseringsøvelse af de svære ting. Så drømmen får mig til at fokusere på at det kan gøres, ikke på at det kan gøre ondt. En noget tricky mental overlistningsmanøvre, synes jeg.
No Comments, Comment or Ping
Reply to “”