Inspirationsspil(Kreativt Kontor 4)

Bingo
Originally uploaded by emme-dk.
Intet kontor uden spil. Og her mener jeg ikke intriger, men den slags spil, som inspirerer og skaber identitet. Problemet er bare, at alle og enhver ved, at spil er tidsrøvere og at de derfor ikke hører til på arbejdspladsen. Jeg kan godt argumentere fagligt for hvorfor jeg har installeret Second Life på arbejdscomputeren, men det er i udgangspunktet ikke noget jeg kan inddrage mine kolleger i, da de fleste klart bekender sig til et analogt verdensbillede. Istedet har jeg meget lavpraktisk hængt to konstruktive versioner af bullshitbingo op bag mig (customerbingo og blamebingo (via)). Men jeg må indrømme, at jeg stadig drømmer om PlayStation, FatBoys og eget snackkøleskab – jeg er født i det forkerte årti, jeg burde have været arbejdsdygtig inden boblen brast.

3 Comments, Comment or Ping
En far
Kan du ikke lige ridse reglerne op for henholdsvis Blamebingo og Customerbingo?
Specielt Blamebingo lyder utroligt spændende.
Oct 6th, 2006
Heinz
This is SO beautifull. Håber de professionelle konsulenter derinde finder tid til det!
Oct 7th, 2006
emme
Jeg håber, Heinz, men ellers er de også gode bare som pynt.
Her er hovedreglerne i bullshitbongo: http://www.misterharold.net/joker/bingo/ (scroll lidt)
Customerbingo er en positiveret version af det – man tager pladen med til møde (f.eks. et idé-genereringsmøde på et nyt produkt) og ser om deltagerne tænker på brugerens behov. Får man en række eller en plade, så arbejder man i en kundeorienteret organisation.
Blamebingo er en af de onde versioner – man kan tage den med til f.eks. et statusmøde og se hvor meget skyld der bliver kastet rundt med.
Oct 9th, 2006
Reply to “Bingo”