Hvordan kan man se, at det giver mening?
Jeg introducerer sjældent min weblog i real-life, real-time – de fleste finder den via andre blogs eller via Google. Og når jeg en sjælden gang gør, får jeg sådan en trang til at forklare mig, for jeg kan godt se, at det må være svært at finde mening i: her er min weblog, hvor jeg skriver små tekstbidder om stort set hvadsomhelst, og det gider folk kigge forbi med jævne mellemrum og kommentere på (og det er faktisk den sjoveste del af det, alle kommentar-samtalerne) og nogen gange er der også billeder.
Det kan godt tage mig lang tid at forklare, hvorfor jeg synes det er fedt. Så jeg undrer mig lidt – I, der ikke har fået min mundtlige forklaring, hvordan finder I hoved og hale i en weblog?
9 Comments, Comment or Ping
En far
Jeg behøver ikke nødvendigvis hoved og hale på en weblog. Faktisk har jeg det bedst med, at hver enkelt indlæg kan stå for sig selv. De må også gerne være kort og gerne indeholde et par sproglige lækkerier eller betragtninger.
Nu har jeg kun læst din weblog en uges tid, men de indlæg jeg har læst har opfyldt dette.
Kommentarer divergerer jo gerne ret hurtigt, men det er altid sjovt at diskutere.
Jeg ved det, jeg er søn af en zapper-kultur, der trænger til små fordøjelige bidder. Langtids-indsatsen er begrænset. Lidt deprimerende, når jeg tænker efter faktisk. Da jeg var barn læste jeg faktisk engang imellem en bog.
Det er slut, nu er det små kapitler i andres små bøger, on-line.
Og så naturligvis at skrive min egen.
Oct 1st, 2006
Jakob
Jeg vil bare sige dette: God poesi er ikke som god prosa, hoved og hale bider ind i hinanden på de mærkeligste måder. At der også kan dannes god mening, som fx slik-leksikonet, er bare en ekstra godbid i alt zapperiet!
Oct 1st, 2006
emme
Men bliver man ikke total forvirret over at alting er delt op i mikro-artikler, som tilsyneladende ikke har nogen sammenhæng?
Oct 2nd, 2006
Lars
Nej, jeg synes ikke at det er forvirrende, at alting er delt op – nærmere befriende, at man ikke behøver at læse en hel masse, og at man ikke nødvendigvis mister sammenhæng, selvom man mister nogle indlæg.
Jeg kan godt se det smarte i tags/nøgleord, som mange blogs er begyndt at bruge, men faktisk forfølger jeg sjældent et bestemt emne via tags (og det er vel det, der er meningen?).
Så hellere et link tilbage til den eller de relevante tidligere indlæg.
Men måske er det lettere at følge en blog, hvor man ikke kender personligt personen bag – det er jo et meget enkelt billede, man får af personen, hvilket alt andet lige er lettere at forholde sig til, end en kompleks personlighed
Oct 2nd, 2006
Claus
Det er jo en slags dagbogsform – uanset hvor irriterende det er når folk konfronterer en med det ord. Og i den slags tekster er enkeltpointer jo ikke bare tilladt, men hele sagen. Postkort fra privatbevidstheden.
Mine non-bloggende læsere (søskende og venner) bruger den præcis til at modtage sådan nogen. Det har som konsekvens at de aldrig kommenterer. For man kan jo ikke svare på et postkort.
Oct 2nd, 2006
emme
Problemet med at der er nogen der opfatter det som en dagbogsform er, at de tror de skal spørge om lov inden de læser med.
Postkort fra privatbevidstheden – det er rammende.
Oct 2nd, 2006
woodenleg
Man spørger da ikke om lov, inden man læser folks dagbøger(: Jeg vil til enhver tid foretrække at læse andres dagbøger frem for deres postkort.
Postkort er jo netop løsrevede udbrud, mens dagbogen har kronologi og sammenhæng. Hvorfor har mange webloggere så meget mod den analogi?
1,52
Oct 2nd, 2006
Claus
Hvorfor noget mod dagbog? Jeg kan kun svare for mig selv – men dagbog lugter af uforpligtede privatmeninger og det er blogs jo ikke. De er jo forpligtede overfor deres læsere. Det er helt klart derfor jeg skiftede meget fyldige privatnoter ud men en blog: Det er en større udfordring.
Oct 2nd, 2006
Irene
Hovedet og halen finder hinanden i de små personlighedsbidder … Er de velserverede vender man tilbage og følger med til hverdag og de store spørgsmål også.
Oct 4th, 2006
Reply to “”