emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Som en Kung-Fu is, sort og hvid, men med masser af flavor. Og klistret indpakning.

Gåddersgadø

Nu er det ikke fordi jeg partout altid skal tage en æresrunde i spinaten, vel, og karte rundt i den her Jylland-Kbh diskurs, men her den anden dag, ikk, da jeg kørte ned til Cinemateket, ikk, der kom jeg sådan lige til at tænke på navnet Gothersgade – ‘hvad er der med ham Gothers’, tænkte jeg, ‘har der virkelige været en københavner der hed sådan’, tænkte jeg videre, og så var det at det slog mig: der var ingen Gothers, men der har en gang været et Godthåb, og så kom det til at hedde Godthåbsgade, ikk, og så begyndte de lokale at sige det på den der henkastede måde, som man reserverer til ting man synes holder ethundrede, men som skal være lige så casual som stylet morgenhår, and there you have it, Godthåb blev om-stødt til Gothers, og Gothersgade var født.

(PS: Velkommen til en-sætningsuge, der skal begrænse mig til et punktum per indlæg og måske lære mig at være lidt mere generøs med mine kommaer. Maybe. Og denne parantes er en fodnote, SÅ DEN GÆLDER IKKE, fluekneppere)

Related Posts with Thumbnails

16 Comments, Comment or Ping

  1. Sara

    Jeg tror du tager fejl. Ifølge en ekskæreste hedder den Gothersgade efter gotterne. Altså folkeslaget. Men det kan også være ham der tager fejl – det gjorde han ved nærmere eftertanke tit

  2. Claus

    Gotherne, lige præcis. Som i den kongelige titulatur, som den f.eks. ses her.

    Den særlige københavnervinkel på sagen er byens grundlægger, Biskop Absalon, ham med mågelort på hatten nede på Højbro Plads, var med på kongens krigstogt til Rügen og Pommern hvor venderne og gotherne boede.

    Og ja, Vendersgade, som jo ovenikøbet er en sidegade til Gothersgade, er forbundet med samme bisp og altså ikke med Wim Wenders.

  3. Claus

    Men alt det vidste du sikkert i forvejen…

  4. kkk

    Den royale titulatur blev i øvrigt brugt helt frem til 1972, da Margrethe kom til.

  5. Og Gothersgade er jo parallel med Vendersgade fra dengang vi bankede plattyskerne gang på gang og brændte ham dér Sventevit.

    Og på tværs af de to går Far-i-mag-sgade med de rundede hjørner, så hestevognene med brandsprøjterne ku komme rundr og forhindre at hele byen brændte ned – igen.

  6. Så vil jeg da også bidrage med ubrugelig paratviden:

    Der ligger også en Gothersgade i Fredericia – og de lokale udtaler det ‘Goethegade’, ligesom forfatteren.

  7. Jamen dog! Nej, det vidste jeg faktisk ikke noget af det – og nu er jeg helt flov over min manglende research inden jeg begyndte at kaste om mig med lingvistiske-regionscentriske teorier.

    Men nu glemmer jeg det aldrig. Gottersgade – sådan skal det lyde.

  8. Hvor pinligt – der er endda et opslag i dansk wikipedia om Gothersgade

    Færdig med mig.

  9. Marie

    …men jeg er ret sikker på at Godthåbsvej hele tiden har været opkaldt efter Godthåb ;o)

  10. Men er der så nogen, der kan redegøre for, hvorfor indfødte udtaler Tagensvej med tryk på “vej”?

    Umiddelbart lægger jeg selv noget tryk på vej og udtaler som fx Godthåbsvej.

  11. Jeg mener altså også, at det er et mindretal, der lægger trykket på TagensVEJ. Hvorfor de gør det, og om det er noget med hvor de kommer fra, har jeg ikke den fjerneste anelse om. Måske er det fordi de er blevet taget med tang på Rigshospitalet.

  12. TagensVEJ er gammel-københavnsk. Findes også i VodroffsVEJ. Gad vide om det ikke bare er dialekt fra en tidsalder og er blevet glemt et par steder, ligesom det er i forsvarsTRYK.

  13. Jeg er stadig vild med efterRETningstjenesten.

  14. kkk

    TagensVEJ er vel noget dialektalt, Ligesom Bre’gad’. Og Linnésgade uden s fordi københavnerne godt ved, at man ikke udtaler afslutnings-s på fransk. Og så pyt med den detalje, at Linné var svensker og s’et bare er et ganske almindeligt binde-s …

  15. tmk

    Nu er jo jeg jo ked af at bringe alle “københavnerne” til torvs, fordi de ikke kender Godthåbsvejens oprindelse… Men men men … der referes ikke til Grønland, men derimod til den oprindelige hovedgård “Store Godthåb” opført af pudder- og stivelsesfabrikant Henric Wium, der i 1765 købte området af staten og i 1770 havde opført gården og tilhørende bygninger, samt opdyrket de omkringliggende jorder. “Store Godtåb” blev bygget ved Nordre Fasanvej (på Frederiksberg), hvor hovedbygningen stadig kan ses som nr. 79.

    Så er den ged vist barberet færdig…

  16. Apropos forkerte udtalelser, der danner nye ord.
    Jeg har hørt at vikingerne, da de kom til Frankrig, smed om sig med ord som ‘bolværk’, og franskmændene, der ikke kunne udtale ‘bolværk’ sagde ‘boulevard’, og således opstod det franske ord ‘boulevard’..

Reply to “”

Katrine Emme Thielke