emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Her kan du læse om de 5% af mig selv, som jeg lægger åbent frem. Og ikke mere end det.

Flydende ord

Han kunne snakke. Jeg kunne høre strukturen i argumentationen og de velvalgte bullets, de stærke modsætninger og det store overblik. Ord er ikke blot ord – i den rette mund hører man ikke sproget, men flowet. Det var bare et internt møde, men det var en fornøjelse.

Det mærkelige er, at mennesker, der ikke kan snakke, ofte giver mig mere viden om hvad de tænker. Når de sidder der og hakker i det, mumler i ring og kradser ubehjælpsomme noter ned, så er de mere åbne end de aner. De efterlader tusindvis af spor til det, der er udfordringen i mødet, selvom de sikkert gør deres yderste for at undgå at komme til sagen. De der kan tale er en nydelse, og de der kegler rundt er en lidelse – men det er med de sidste at man tvinges til at arbejde med sagen og derved kommer man længere. Mit interne møde var fedt – men nåede vi nogen vegne?

Related Posts with Thumbnails

7 Comments, Comment or Ping

  1. Altså Emme… Det er dog en virkelig fin tråd du har lavet her.. nærmest poetisk!

    Og du har evig ret i det skrevne.

    Dem der hakker i det, er ofte dem der virkelig har et budskab. De ved det bare ikke. Der er nemlig ingen der har fortalt dem, at man skal være bagud for at kunne overhale.

    Taleren, personen der vèd at han behersker ordet, bruger ord der er velvalgt, han ved lige hvilke superlativer han skal bruge, han kender reationen når ordene lander.

    Dog er han den der også oftest spiller mest fordækt. Og den der ikke levner plads til, at der kunne være andre vinkler på løsningen af opgaven.

    For den gode taler glemmer, hvad den dårlige ikke er klar over… nemlig, at det i gruppesammenhæng er den laveste fællesnævner der bestemmer!

    Du spørger om I kom nogen vegne med mødet… Det er ikke hvad der tales om/aftales på mødet, der er det vigtigste. Det er hvorgodt man følger op på det der blev talt om, der er afgørende.

    Og DER viser det sig, hvem der er de gode gruppefører… Og hvem der bare er gode til at tale!

  2. Måske Peter Sommers skelnen mellem at tale og snakke er relevant hér.

    Mht laveste fællesnævner i en gruppe: Er i gang med James Surowiecki: The Wisdom of Crowds – Why the Many Are Smarter than the Few, Little Brown, 2004. Heri argumneterer han for at grupper, der arbejde uafhængigt internt, ofte kommer til et bedre resultat end den mest kompetente enkeltperson. Men selvfølgelig, hvis der ikke bliver fulgt op på resultatet, kan det jo være lige meget. men det er ikke altid det mest dominerende alfa-individ, der er bedst til at følge op, hence hættemågeledelse.

  3. Jeg overvejede faktisk om jeg skulle lave en note om tale/snakke, da jeg ved at det er en distinktion, der ligger københavnere meget på sinde. Mine første måneder i Kbh blev jeg ofte rettet med ordene: mennesker taler, papegøjer snakker!

  4. Claus

    Emme, tag det helt roligt og snak bare videre.. Det er jo kun simple Kjøvenhavnere, der ikke kan få ind i hovedet at der er noget der hedder synonymer..

  5. Jep, men hvorfor har vi synonymer, Classy? Er det ikke for at skelne?

  6. Never fear, Claus.

    Måske har vi synonymer fordi vi elsker at have en masse på hylderne at vælge imellem, selvom vi ved at mange af produkterne indeholder det samme. Så vi tilskriver vores yndlingsord lige lidt mere kompleksitet for at retfærdiggøre valget?

    Nej, vi har da synonymer for at skelne – og jeg elsker at der er så mange af dem. For det er den lille forskel der tæller.

  7. Stemmer er en overset del af det sociale.

    Du giver en meget god beskrivelse. Folks usikkerheder kommer til udtryk i stemmen.

    Man kan sikkert skjule det hvis man øver sig men hjælper det nogen?

Reply to “”

Katrine Emme Thielke