emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Hverdagens og arbejdets detaljer siden 2002. Og links + billeder + video.

Mentale kort

Jeg for vild igen på cykel, lige midt i Kbh. Faktisk blev jeg væk imellem Jarmers Plads og Wildersgade. Så nåede jeg også lige at se Danisco-hovedkvarteret i dag. Nydeligt.

Men det er jo ikke fordi jeg ikke ved hvor jeg er, når jeg farer vild. Jeg kan genkende de fleste steder jeg forvilder mig hen, de hænger bare ikke sammen med de andre steder, jeg kan genkende. Her og der er ikke relateret. Når jeg står på Christianshavns Torv, så ved jeg jo godt, at lige derovre er Lagkagehuset (yum) og metroen er henne i det der hul. Men udenfor en radius af 50 meter er det fog of war. Mit hoved er fyldt med små mentale kort, men hvis de mentale kort ikke overlapper, så kan jeg ikke komme fra her til der uden at det går galt.

Jeg lærer det nok snart. Trial-and-error, learning by doing, look-and-feel… Jeg nægter i hvert fald at køre rundt med mit taske-krak mere, det er for pinligt.

Related Posts with Thumbnails

14 Comments, Comment or Ping

  1. Måske du skal pynte en af dine vægge med et stort københavnerkort? Er sikker på det hjælper med lidt hjemmearbejde..

  2. Måske kan jeg få sådan et gulvtæppe med et kort over Kbh? Årh, det ville være tjekket!

  3. Claus

    GPS og venlige lokale burde være den sikreste løsning. Alternativ: Find nogen at følges med der har check.
    Jeg har stor glæde af det gamle “urkompas” trick fra grønspættebogen selv (syd er halvvejs mellem kl 12 og den lille viser når den lille viser peger på solen).

  4. Jamen, der skal så små marginaler til for at fare vild her i byen – det er ikke nok bare at vide hvor syd er.

    Lokale venlige afhænger meget af bydel. I nogle bydele er der stort ikke nogen på gaderne. Og at ringe på et sted og spørge om vej, er lidt voldsomt. Så hellere køre en omvej. Motion er jo godt.

  5. Det er når du går i gang med omvejen at kompasset er handy…

  6. …og så ved jeg ikke om det var det du havde allerede, men krak fås faktisk en en handy pocketversion: http://kraksbutik.krak.dk/templates/product.asp?ProductGuid=MINI05

    Hvis nu du køber det, og så en Thomas Pynchon og lægger et falsk cover på, så….

  7. Jamen, det er netop krak-mini jeg har – i en eftehånden noget slidt version med noter og alting. Jeg har aldrig tænkt på at forklæde den i et andet cover, da jeg jo ikke kan løbe fra at være vildfaren jyde i storstaden.

    Men det er klart at Pynchon vil øge min streetcred – til gengæld er han sværere at bruge som icebreaker.

    Kompas?? Jeg er fra jylland, jeg ved sgu da altid hvor solen står op!

  8. Der kan man se. Jeg er fra Jylland and I have no clue…

  9. Anders

    Hehe, ja det er ikke uden grund de kalder den jydebibelen. Nå, men I kære tilflyttere plejer nu at være dem der har mest styr på byen – Vi indfødte har en gang imellem tendens til ikke at kende noget udenfor landsbyen i byen.

  10. Lidt mere mod øst og du var faret hjem forbi mig på Amager. Og lige det der hood mellem Jarmers plads og Wilders gade er min bukselomme, så går det galt igen på de kanter, så ringer du da bare til mig :-)

  11. Det goe ved at være fra provinsen er at jeg har været på alle museerne som turist. Jeg kender urovækkende mange indfødte der er helt blanke på deres egen bykultur fordi den er kedelig hverdag.

  12. Jeg er sikker på, at dine mentale kort bliver blokeret rent genetisk! Ikke fordi du er kvinde, men fordi du er jyde. Så det er egentlig bare din arvemasse der forsøger at rette op på det fundementalt forkerte i, at du nu igennem lang tid har opholdt dig på den østlige side af broen…
    ;o)

  13. T-M, det skal jeg huske! Tak. Jeg skal bare have opbygget en base af stedkendte lokale, der dækker forskellige dele af byen. Så længe jeg så bare har styr på den bydel jeg befinder mig i, så e der hjælp at hente… persondrevet GPS.

    Ja, det er meget rart at være semi-turist – det sjoveste er når de indfødte spørger mig om der er noget de skal se eller steder der absolut må spise. Somom jyder var kulturelle trailblazers, fordi vi er så bange for at gå glip af noget :)

    Jamen Jesper, det er jo en del af jydemafiaens plan om en stille overtagelse af storstaden.

    Oh.

    Det var classified information.

    Bugger.

    Nu bliver jeg ekskluderet.

  14. Jae… Jeg ved nu ikke rigtig med det der om at overtage hovedstaden…

    Jeg er nok mest til, at vi hjælper Svensken med at komme tilbage til fordums storhedstid, og simpelthen forærer Sjælland til de Blå/Gule og giver området dets originale navn, nemlig Svensk Congo!

    Det gør det også nemmere for 90% af københavnerne med deres dobbelt adresser og skattefordele.

Reply to “”

Katrine Emme Thielke