emmes weblog

Hjem

Det altid herskende kaos i den totale ro – det er mit barndomshjem.

Min lillebror (12), der sukker over sin tilsandede spilcomputer – hjemmenetværket der er nede, så kun min fars bærbare, hooket direkte op, er eneste digitale linie ud – den gamle hund, der stadig kan drible fodbold som en ekspert med sin viskelædersnude, på trods af sin aldershalten – den manglende hæk til naboen, den perfekt slåede græsplæne – min fars brilledelle, der hvor de for små læsebriller laver en rille på hver side af hans ansigt – den bløde duft af trægulvet i stuen, min mors parfume på badeværelset – varmen, der akkumuleres under de vestvendte værelsers loft når solen står lavt – teenagesøstrenes slæbende, nonchalante trin gennem huset, altid på vej – de evige stakke af blade og aviser, den mærkelige lille samling af old skool rock og opera – myrestien mellem køleskabet og opvaskemaskinen, klaveret der runger når man nyser i stuen – sofaen, hvor man med god vilje kan sidde 6 – mig, der er hjemme på besøg, men ikke er gæst.

Kaos har også sin orden.