emmes weblog

Slik til smamring – Dag 4/7

Multimedia message
Originally uploaded by emme-dk.

Mine damer og herrer – den første smamrethed er ved at indfinde sig. Et draculabolsje er i gang med at desintegrere på sine naboer og posens inderside er mistænkelig fedtet. Det her bliver smukt.

Indlæg krasseperet i depression over at jeg ikke skal til Reboot8. Hvad sker der for mig??

Slik til smamring – Dag 3/7

Multimedia message
Originally uploaded by emme-dk.

Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej … jeg må ikke!

Step away from the candy, girl!

STEP AWAY FROM THE CANDY!

Slik til smamring – Dag 2/7

Multimedia message
Originally uploaded by emme-dk.

Der er allerede sket lidt – man kan ikke se det på billedet, men svampene med ckokoladeovertræk er ved at opløses og sætter deres fedtede chokoladespor på deres naboer, som var de posens dræbersnegle.

Grunden til close-up’et er, at jeg bare måtte lidt tættere på krudtuglerne. De er nemlig mit yndlingsslik og jeg undrer mig over at der overhovedet er nogen tilbage. Krudtuglen, den lille fikse trekant, er lækker fordi den både er sød og stærk og fordi den går sublimt i sandwich med f.eks. to bogstavlakridser eller dukatos (er det den originale størrelse dukatos bør man bruge 2 eller 3 krudtugler for at få en afbalanceret sandwich). En anden fordel ved krudtuglen er, at man kan spise rigtig, rigtig mange af dem før man bliver dårlig – med skum og chokolade når man hurtigt til kvalitetskvalmestadiet* og lakridser tvinger en til at sætte hastigheden ned, ved at lime sig fast i tænderne.

Og behøver jeg at nævne, at en ægte krudtugle er rød? Hvad er lige pointen med at lave dem sure og gule? Jeg har en gang fået dem grønne – en kæmpe solo-pose* kun med dem – men jeg har aldrig set dem siden, ikke en gang i bland-selv hylderne.

* Kvalitetskvalme er en dejlige dårligdom du mærker, når du har spist for meget af noget du virkelig elsker.
** En solo-pose er en færdig pose fra producenten med kun en sliktype i, f.eks. poletter eller draculaer.

Multimedia message
Originally uploaded by emme-dk.

Sekretæren synes at den tap kontorets plante har groet, er lidt fræk. Vi har konstateret at den heldigvis stadig er på det infantile niveau.

Slik til smamring – Dag 1/7

Multimedia message
Originally uploaded by emme-dk.

Dette er en pose slik fra i går aftes. Selvblandet i Sweet City og medbragt, befamlet og delvist konsumeret under X-Men 3. Tilbage stod jeg i morges med det universielle problem: what to do med det overskydende slik? Min løsning plejer at være at spise det til morgenmad.

Men denne gang vil jeg ofre slikket til grundforskningen. Over de næste 7 dage vil slikket opholde sig uberørt i sin pose, i en lystæt æske, hvor jeg vil observere slikkets fremdrift mod smamring. På mandag vil jeg befri slikket for posen og jeg vil bedømme den samlede smamrethed og give en række anbefalinger til andre smamre-elskere.

Jeg har lavet eksperimentet før, men kun henover et døgn. Jeg mener at det må være på sin plads at behandle smamring henover større tidsintervaller. Jeg barsler også med en månedsversion – en i juli og en i december. Min hypotese er, at slik i dag ikke smamres nær så hurtigt som for bare 5 år siden. Slik i dag er godt nok generel set blevet klammere (= høj slikkvalitet), men det er samtidig klamt på så kemisk kontrolleret vis, at den lækre slik-entropi er længe om at indfinde sig. Det synes jeg er en kedelig tendens. Slik skal have lov at opløse sig i sukkersafter og e-krystaller og blandes i syntetisk mudder – lige til at spise med ske.

Slik af denne type er perfekt til at smamre – det består af mange varianter blandet sammen, nogen mere fugtige end andre, og det er blevet heftigt gramset og åndet på af flere hænder under filmen. Det er blevet blandet i et miljø, der har saunadimensioner (gå aldrig – ALDRIG – i Sweet City hvis du har seriøse tømmermænd) og den originale Sweet City-poses pvc-indhold er også en væsentlig faktor i smamreprocessen.

Slikket ligger nu trygt i sin æske et varmt sted og jeg glæder mig allerede til at se hvordan det går med det i morgen. Er smamreprocessen mon i det synlige stadie til den tid? Eller må jeg nøjes med de taktile faktorer og subjektiv vurdering af slikferomonerne? Men husk: you can’t hurry smamring!

Temaweekend

Nogen gange kan dagene have temaer – som når man er forelsket og ser kærlighed, par og candyfloss overalt (eller når man er bevidst single og ser kærlighed, par og candyfloss overalt). Denne weekends tema har været døden – ikke noget meget festligt tema, men uundgåeligt.

Uanset måleenheden for entropi i dit hjem, så er det ikke noget, der ikke kan re-skaleres med en lur. Søvn resetter standarden til default.

Jeg er ikke skabt til økonomisk teori

“Law of returning the scale to… nej, nej. Law of diminishing scale return.. æh. Diminishing the law to return to scale? Hm. Schlaw-return to schcale diminishing all!! Bugger!”

(Law of the diminishing return to scale)

Nattitude

Jeg antager at jeg har været i defensiven i drømmeland, når jeg vågner med fast korslagte arme om morgenen.

Øjengopler

Jeg er så træt. Jeg kan hverken tale eller skrive rent og jeg kan ikke høre om det er nummeret der står på repeat eller om min hjerne bare hakker. Der er ikke prikker for mine øjne, men sådan nogle små gople-bobler, der svømmer rundt i mit synsfelt, som om verden er blevet en petriskål med gennemsigtige amøber, som jeg skal svømme igennem. Måske skal jeg bare til at have kontaktlinser øjengopler, så jeg kan se verden bedre.

Servicemeddelelse fra Emme

Hvis du uden held forsøger at kontakte mig på min mobil i dag, så skyldes det, at den stadig ligger derhjemme i sengen.

Lige meget hvor jeg truede og lokkede, så ville den ikke stå op og den blev ved at fastholde at den var sløj & sølle. Til sidst kastede jeg dynen i ringen og lod den have sin pjækkedag. Dovne mobil.

Multimedia message
Originally uploaded by emme-dk.

Dagens ord: tekstgrådighed – den sygelige trang til at overklistre alting med al for megen tekst. Rammer primært humanister, journalister og andre ordflommere, der tror at ord kan erstatte indhold.

Sommeredderkopper

Nu er det officielt: sommeredderkopperne er sprunget ud!

Vinteredderkopper er små tætte bæster, der kan tåle at sidde og ryste nede i den kolde kloak, inden de kaster sig ud i guerillakrigen om mit badeværelse og resten af min lejlighed. Vinteredderkopper har korte, behårede ben og har en imponerende selvopholdelsesdrift – som ægte nordboere er de tilbageholdende og reserverede og tager kun de kampe, de selv tror de kan vinde. Det er derfor de lever til at blive kæmpestore monstre. Faktisk ser man stort set aldrig de ældste vinteredderkopper – de ved nemlig bedre end at afsløre deres kolossale eksistens. Men jeg kan love dig, at de sidder og skumler lige nedenfor dit afløb og venter på at du går i seng, inden de går ud og plyndrer køleskabet.

Sommeredderkopperne er lige som ukrudt – så snart der er lidt sol og varme, spirer de frem i sjusket vækst, de skyder lange, tynde spindlerben til højre og venstre, og deres kroppe kommer aldrig længere end til et ranglet teenagestadie. Forvirret vælter de rundt, højt som lavt, og forsøger at holde styr på de mange ben og sætte spind på én gang. Sommeredderkopperne er uintelligente – og derved uforudsigelige. Sommeredderkopper ved ikke bedre end at forsøge at lægge sig ud med mig. De tror de kan overtage mit badeværelse i løbet af natten og at jeg derved bare opgiver ævred. De tror at jeg ikke vil slå dem ihjel, fordi jeg gyser og får prikker for øjnene, når deres utal af ben knaser under den sammenrullede avis. De tror de kan krible ubemærket over mit ben, når jeg ligger i gården og steger i solen.

Men sommeredderkopperne tager fejl. Sæsonen er skudt i gang. Ve jer, kryb!

Dagens ord: CupNoodle-proces – tilføj varm ledelse, rør rundt i gruppen i 10 minutter og hurra! Alle når det ‘rigtige’ resultat.

Another one bites the dust

Mine damer og herrer, må jeg have lov at præsentere …. Chefen! Vi ser hende her i en meget usædvanlig situation; hun er ved at æde sin gamle hat. Og alt sammen takket være jer – i modbeviste hendes påstand om at 99 ud af 100, der kun kan lide mørk chokolade, er mænd. Tak for jeres hellige vidnesbyrd! Jeg nyder nu en plade mørk chokolade med stor selvfedhed.

Når kastanjen blomstrer

Først er det bare en abnorm knop – fedtet og bristefærdig som en Gremlins æg. Så en dag når knopperne har gæret nok i solen, revner de som en overkogt pølse og man kan se det grønne, der er foldet omhyggeligt som et foster. Langsomt strækker bladstænglerne sig, de har stadig bladene foldet for enden som et gækkebrev, der lige er blevet klippet. Det ligner et insekt, der bryder ud af sin puppe, et kæmpe grønt insekt, stort nok til at æde en guldsmed – eller måske en gråspurv. Så foldes bladene en smule ud – og man kan se at insektet har vinger – stadig fedtet af knoppens voks, og endelig gror den en jomfruelig blomsterkrone som hoved. Det er det farligste tidspunkt. Jeg venter hvert øjeblik at hver eneste knop skal lette fra træet og flyve ud og hærge byen.

Først når blomsterne er sprunget ud og bladene det samme, er jeg rolig. Så ligner det et helt almindeligt kastanjetræ igen.

Hjem

Det altid herskende kaos i den totale ro – det er mit barndomshjem.

Min lillebror (12), der sukker over sin tilsandede spilcomputer – hjemmenetværket der er nede, så kun min fars bærbare, hooket direkte op, er eneste digitale linie ud – den gamle hund, der stadig kan drible fodbold som en ekspert med sin viskelædersnude, på trods af sin aldershalten – den manglende hæk til naboen, den perfekt slåede græsplæne – min fars brilledelle, der hvor de for små læsebriller laver en rille på hver side af hans ansigt – den bløde duft af trægulvet i stuen, min mors parfume på badeværelset – varmen, der akkumuleres under de vestvendte værelsers loft når solen står lavt – teenagesøstrenes slæbende, nonchalante trin gennem huset, altid på vej – de evige stakke af blade og aviser, den mærkelige lille samling af old skool rock og opera – myrestien mellem køleskabet og opvaskemaskinen, klaveret der runger når man nyser i stuen – sofaen, hvor man med god vilje kan sidde 6 – mig, der er hjemme på besøg, men ikke er gæst.

Kaos har også sin orden.

Chefpostulat

Chefen vil æde sin gamle hat på at 99 ud af 100 der kun kan lide mørk chokolade, er mænd. Vi har væddet en plade mørk chokolade. Er der nogen der kan pege på noget dokumentation, der modbeviser hendes påstand?

(PS. Jeg kan kun lide mørk chokolade)

(flere kiks?)