
Multimedia message
Originally uploaded by emme-dk.
Der er ikke noget som marcipanbrød kl 8 om morgenen.
(PS kl. 8.22: Der var også sprut i)

Multimedia message
Originally uploaded by emme-dk.
Der er ikke noget som marcipanbrød kl 8 om morgenen.
(PS kl. 8.22: Der var også sprut i)

Multimedia message
Originally uploaded by emme-dk.
Jeg styrer lige mod skålen fyldt med farver, som jeg spotter ved en kollegas bord. Men ak, det var hverken slik eller fyldte chokolader, som mine sukkerforstyrrede sanser først havde bildt mig ind, det var en skål fyldt med plasticdyr.
Nogen har kørt min hjerne over med en damptromle og lavet rullekebab ud af den.
Ich bin ein wünderhübsches Berlinerphankuchen!
Jeg finder det sært tilfredsstillende og opløftende at læse en pressemedelelse op for mine kolleger på tysk. Tysk kræver pokerfjæs og monoton intonation. Jeg ved ikke hvorfor jeg synes det lyder så dejligt, men det gør det bare.
???
Det er mandag. Folk taler til mig. Jeg nøjes med at glo tomt tilbage.
Huh?

Multimedia message
Originally uploaded by emme-dk.
Jeg har fået et brev. Sådan et der kommer ind ad brevsprækken. Og det er håndskrevet. Der er tydeligvis en der vil mig noget og måske er det endda noget godt. Problemet er, at det for mig er ulæseligt – og som en anden analfabet i middelalderen har jeg været ved hele 3 medborgere af ældre salgsdato for at få hjælp. Tilsammen er det lykkes dem at skabe mening ud af 15 % af brevet. Noget tyder på at jeg må skifte medie og ringe til afsenderen.
(NB! Blogger har haft slettet dette indlæg et par gange, af uvisse årsager. Derfor er jeres kommentarer også blevet væk – men sådan er teknikkens veje uransagelige)

Multimedia message
Originally uploaded by emme-dk.
Argh! Jeg meldte mig til projektledelse – men noget tyder på at det er led matematik. Hjælp!
Vidensnylter
Jeg er på sådan en projektlederuddannelse. Meget nyttigt. Jeg er også den yngste og den grønneste – hvilket er herligt. Så kan jeg rigtig nasse på alle de andres erfaringer og viden og få det absolut maksimale ud af det. Halleluja! Jeg elsker viden.

Multimedia message
Originally uploaded by emme-dk.
Hvad er en tidsbasse? Sådan en vil jeg gerne have!
Natdyret
Jeg bliver så glad når jeg ser den ligge der på sengen. Den kror sig som en stor glad søpølse og kan formes til luftige skyformationer. Den smiler selvtilfreds sit fede smil og jeg tænker at det må være skønt at være lavet af lutter smilehuller. Og når det bliver aften får jeg en varm godnatomfavnelse, blidt og lydløst som 20 centimeter frostsne på min krop. Jeg elsker min nye dyne.
Just a little love
– eller kodehoved søges
Jeg har en idé – eller, jeg har hugget nogle gamle bekendtes idé. Komplimentservice, hedder den.
Oprindeligt opstod den på min venindes kollegie, hvor 2 fyre besluttede, at kvinder skulle have flere komplimenter. Hver dag kunne man så ringe til dem og få dagens kompliment. De var meget fantasifulde og blev leveret med stor overbevisning. Alt i alt en stor succes.
Nu er det jo sådan at alting skal være netbåret – så jeg vil lave en lignende service. Jeg har brug for en dims man kan pinge og så får man dagens kompliment i sin indbakke. Der skal være en service til dem der synes de er hunkøn og til dem der synes der er hankøn.
Jeg kan levere komplimenterne – hvem kan levere dimsen?
Casting
Jeg er blevet podcastet. Jeg synes godt han kunne have klippet det ud hvor jeg bander – det var ikke med vilje, hensigten var at sige ‘for søren’, som man jo gør når man er en god offentlig ansat. Men så bandede min kollega også, og så var det pludselig en stime. Well, slut med vores dukse-image.
Stegt måge med fritter
Lige der, mellem Vesterport og Kbh H fyldes S-toget som altid af den fedtede stank af stegt kylling og friturekogt kartoffelmos. Om morgenen er det klamt. Om aftenen er det klamt. Mandag til søndag, lugtbølgen er sikker. Som en dagen-derpå odeur der bare ikke vil gå væk.
Jeg stemmer for lugtfriskere i S-toget.

Til legebarnet
Originally uploaded by emme-dk.
Mine kolleger har erkendt, at der er lang tid til jeg bliver voksen. Derfor fik jeg i fødselsdagsgave denne fantastiske kænguruhoppedims, som chefen siger, at jeg gerne må bruge i kontoret (bare ikke når vi har gæster). Jeg fik også to farvestrålende sækkeløbsække, som bidrager smukt til mit kække image! Tak for det!
Dét er da mærkeligt
Du ved, når man er vældig trist og ikke ved hvorfor, så synes man det er så mystisk og man søger og søger efter en grund. Men når man er lalleglad uden nogen særlig grund, så undrer man sig ikke. Eller er det bare mig?
,
Senest på Twitter: There are no items in this feed.
Emmes bøger er min boghukommelse, hvor jeg skriver om de bøger jeg læser
Kommunikationscast er vores ugentlige podcast om kommunikation
KommunikationsCast »Årets julekalender handler om søde sager. Mr. Nom Nom er en sulten mazarinkage, der bliver udstødt af det gode selskab - følg hans vej til julen i den episke serie Sweet Christmas, hvor intet sukker er helligt.
Sweet Christmas »